Latin eller græsk. En global skillelinje.

[Mio Nielsen]

Man siger at det kyrilliske alfabet blev udarbejdet nær Albanien i området omkring byen Ohrid, og det forklarer måske at dets grafiske udformning ligger midt imellem det latinske og det græske alfabet, skønt dets formål var, at give russere, ukrainere og Krim-beboere et liturgisk skriftsprog der egnede sig til deres talesprog.
Måske havde munken Kyrillos til hensigt at forene snarere end at adskille?
Desuden ved jeg, at den romerske elite omkring år nul var tosproget. Mange af de store romerske politikere og digtere følte sig helt hjemme i græsk, både det talte og skrevne.
Derefter forsvandt det græske sprog fra Rom, og de græske klassikere, såsom Platon, blev mere eller mindre forbudt, efterhånden som Konstantinopel og Rom blev fjender.

Idag oplever vi, at Rusland kæmper en indædt krig i Ukraine, angiveligt for at forsvare det russisktalende mindretal.

Og her på Skandinavisk Arkeologiforum har byen Kiev og landet Kievan Rus også aktualitet.

Jeg synes vi skulle drøfte disse ting, men er jeg den rette til at tage disse konflikttunge spørgsmål op?

Det tænker jeg lidt over.

[Mio Nielsen]

Her i Frankrig er det efterhånden en anerkendt historisk sandhed, at man i det før-romerske Gallien brugte det græske alfabet og det græske sprog, når man var nødt til at kommunikere skriftligt.
Det er blevet bevist og dokumenteret.
Men den nutidige franske befolkning har ikke assimileret denne viden. Spørger man dem, så tvivler de stærkt.
Men jeg tror ikke, at denne situation er historikernes skyld. Det er ikke en fabrikeret uvidenhed.