Harald Blåtands Guldplakett och grav

[BalticSea]

Enligt https://en.m.wiktionary.org/wiki/airde betyder airde hög på iriska

Godt set. Google translate oversætter airde med højde

Det kan vel også være airde, som er blevet til harde, Historikus?

BS

Wikipedia siger
Airdeconut (Old Norse: Harðaknútr)[nb 1] was a Norse King of Northumbria. Numismatic evidence suggests he was a Christian and he probably ruled in Northern England around the year 900.
- men var han fra Normandiet, siden H'et mangler? Det mangler også i Haralds navn på guldplaketten.
?

[Historikus]

Resume
Denne Guthred (filium Hardacnut) - der var konge i York - er nævnt af Chronicon Æthelweardi som død år 895. Hans far - 'Hardacnut' - må have været aktiv i første halvdel af 800-tallet - dvs. godt 100 år før Harald Blåtand fik regeringsmagten. Det medfører, at der må være omkring fire generationer mellem far Hardacnut og Harald.

Så er der Silverdale skatten, der blev deponeret mellem 900-910, hvorpå navnet 'Airdeconut' er skrevet på én enkelt mønt.

Fra året hvor Guthred filium Hardacnut dør 895 og indtil præstemand Avico i 990-erne skulle nedskrive sin krønike - taler vi ligeledes om ca. 100 år. Krøniken nævner en kong 'Airde Conut' fra Northumbria.

Sidst har vi en hagiografi Historia de Sancto Cuthberto fra midten- eller sidst af det 11. århundrede - en legende, der nævner kong Guthred filium Hardacnut. Det er mere end 155 år efter begivenheden år 895.

Silverdaleskatten fra Lancashire i England blev fundet år 2011.

Problemstilling
Hvordan og på hvilket tidspunkt er navnet 'Airde Conut' havnet i en ukendt krønike samt en fortælling om landet 'Norfynbrarik' og en meget høj kriger - da 'Airde' i landet betyder høj.

Historikus
PS.: Der er ingen tvivl om, at Harald Blåtand er i slægt med Guthred filium Hardacnut og dennes far Hardacnut.

[Mio Nielsen]

Problemstilling
Hvordan og på hvilket tidspunkt er navnet 'Airde Conut' havnet i en ukendt krønike samt en fortælling om landet 'Norfynbrarik' og en meget høj kriger - da 'Airde' i landet betyder høj.

Historikus, hvis du kan se noget naturstridigt i disse sammenhænge - og hvis du ønsker at jeg kan se det også - så må du altså gøre det klarere. Jeg kender selvfølgelig ikke svaret på dit spørgsmål, men jeg kan heller ikke se noget mysterium. Hvorfor kan disse ting ikke hænge causalt sammen på ganske naturlig vis?
Da du tidligere har givet udtryk for skepsis m.h.t. Gesta Wuliensis's troværdighed, så læser man dit retoriske spørgsmål som en bekræftelse på denne skepsis. Er det rigtigt forstået?

[Historikus]

Problemstilling
Hvordan og på hvilket tidspunkt er navnet 'Airde Conut' havnet i en ukendt krønike samt en fortælling om landet 'Norfynbrarik' og en meget høj kriger - da 'Airde' i landet betyder høj.

Historikus, hvis du kan se noget naturstridigt i disse sammenhænge - og hvis du ønsker at jeg kan se det også - så må du altså gøre det klarere. Jeg kender selvfølgelig ikke svaret på dit spørgsmål, men jeg kan heller ikke se noget mysterium. Hvorfor kan disse ting ikke hænge causalt sammen på ganske naturlig vis?
Da du tidligere har givet udtryk for skepsis m.h.t. Gesta Wuliensis's troværdighed, så læser man dit retoriske spørgsmål som en bekræftelse på denne skepsis. Er det rigtigt forstået?

Det er op til den enkelte at danne sig sin egen mening ud fra min oversigt. God fornøjelse med det.

[AndreasOx]

Mitt tillägg till översikten:
Vad jag vet är inga namn med förleden Harde- belagda i Norden.

[BalticSea]

Resume
Denne Guthred (filium Hardacnut) - der var konge i York - er nævnt af Chronicon Æthelweardi som død år 895. Hans far - 'Hardacnut' - må have været aktiv i første halvdel af 800-tallet - dvs. godt 100 år før Harald Blåtand fik regeringsmagten. Det medfører, at der må være omkring fire generationer mellem far Hardacnut og Harald.

Så er der Silverdale skatten, der blev deponeret mellem 900-910, hvorpå navnet 'Airdeconut' er skrevet på én enkelt mønt.

Fra året hvor Guthred filium Hardacnut dør 895 og indtil præstemand Avico i 990-erne skulle nedskrive sin krønike - taler vi ligeledes om ca. 100 år. Krøniken nævner en kong 'Airde Conut' fra Northumbria.

Sidst har vi en hagiografi Historia de Sancto Cuthberto fra midten- eller sidst af det 11. århundrede - en legende, der nævner kong Guthred filium Hardacnut. Det er mere end 155 år efter begivenheden år 895.

Silverdaleskatten fra Lancashire i England blev fundet år 2011.

Problemstilling
Hvordan og på hvilket tidspunkt er navnet 'Airde Conut' havnet i en ukendt krønike samt en fortælling om landet 'Norfynbrarik' og en meget høj kriger - da 'Airde' i landet betyder høj.

Historikus
PS.: Der er ingen tvivl om, at Harald Blåtand er i slægt med Guthred filium Hardacnut og dennes far Hardacnut.

Der er intet mystisk ved, at et navn fra 895 optræder i en krønike, der blev skrevet af en mand, der var i familiens tjeneste fra 60 år senere.
Nej.
De har naturligvis talt sammen i den familie ligesom i alle andre familier. Min far var født i 1910, og han fortalte mig flere ting, som hans far havde fortalt ham. Det har jeg fortalt mine børn, så de kan fortælle deres børn det. 100 år er ingenting i den sammenhæng.
Af samme grund kunne nogle fortællinger leve fra før år 1000 til de blev nedskrevet som sagaer et par hundrede år senere. Alle har sikkert eksempler på begivenheder, der fandt sted for mange år siden, og som de har videregivet.

[Mio Nielsen]

Ja, BalticSea, 100 år var en langt mindre forhindring for viden dengang - før massemedierne. Men vi skyder jo i tågen, da vi ikke ved hvilke problemer Historikus antyder, der skulle være. Og det bliver jo ikke bedre af, at den famøse "problemstilling" ikke hænger godt sammen grammatisk set. Ikke engang de få linjer er jeg sikker på at forstå efter hensigten.
Jeg ønsker egentlig ikke at "forsvare" manuskriptet om Gesta Wulienses. For jeg kender det ikke. Men jeg ønsker at forsvare kvaliteten af vores forum. Lad os undgå dunkle antydninger, og i stedet få hypoteser (gerne kritiske) med klar argumentation.

[BalticSea]

Ja, BalticSea, 100 år var en langt mindre forhindring for viden dengang - før massemedierne. Men vi skyder jo i tågen, da vi ikke ved hvilke problemer Historikus antyder, der skulle være. Og det bliver jo ikke bedre af, at den famøse "problemstilling" ikke hænger godt sammen grammatisk set. Ikke engang de få linjer er jeg sikker på at forstå efter hensigten.
Jeg ønsker egentlig ikke at "forsvare" manuskriptet om Gesta Wulienses. For jeg kender det ikke. Men jeg ønsker at forsvare kvaliteten af vores forum. Lad os undgå dunkle antydninger, og i stedet få hypoteser (gerne kritiske) med klar argumentation.

Måske stilles spørgsmålene, fordi Historikus vil give os svarene i en kommende artikel.

BS

[Historikus]

Hej Mio og BalticSea

Hardeknud er et usædvanligt navn hvis oprindelse er ukendt. Af kendte kongelige personer har vi Hardeknud, søn af Knud den Store - og Hardeknud Svendsøn, som er far til Gorm.

Langt tilbage i slægten optræder så en konge af York med navnet Guthred, søn af en Hardeknud.

Da vi er enige om, at man sagtens kan huske 100 år tilbage er det således mærkeligt, at præsten Avico ikke bare nedskriver navnet Hardeknud, da han har kendt Gormslægten i rigtig mange år og burde kende til et par slægtsled tilbage i tiden.

I stedet anvender han - ifølge Gesta Wuliensis - en fejlskrivning ca. år 990 som lyder Airde Conut. En identisk fejlskrivning er fundet år 900-910, hvor navnet Airdeconut er skrevet på én enkelt mønt fundet år 2011. Denne mønt tilskrives kong Guthred af York, søn af Hardeknud.

Mit spørgsmål er så, "hvor stor er sandsynligheden for at en nøjagtig ens fejlskrivning opstår i York og ca. 100 år senere i et dokument skrevet af en saksisk præst"?

Det er stadig op til den enkelte at danne sig sin egen mening ud fra ovenstående.

[Mio Nielsen]

Tja,, hvis en møntmester begår en fejlskrivning, så er der da stor sandsynlighed for at andre vil gentage denne staveform.
Endvidere har jeg svært ved at tro at man entydigt kan kalde hin staveform korrekt og hin anden fejlbehæftet.