Liangzhu kulturen i Yangtze-deltaet

[Mio Nielsen]

Denne neolitiske kultur daterer sig fra 3200 til 2300 f.v.t. Den har navn efter et arkæologisk område nær byen Hangzhou. Denne kultur var så højt udviklet, at man i Kina har tendens til at kalde den en civilisation, og Liangzhu er blevet indskrevet på Unescos verdensarv-liste. I nyere tid regner historikere den som den kinesiske civilisations fødsel.
Tidligere ville kinesiske historikere ellers mene, at en kultur må anvende former for skrift for at berettige betegnelsen "civilisation", og det synes ikke at være tilfældet med Liangzhu eller dens talrige samtidige bopladser, men kulturen havde udviklet jade-skulptur af geometrisk-stiliseret art, der øjensynligt havde både kultisk og hierarkisk funktion. En slags genstande var skiver af jade, der formodes at være brystsmykker. De er fundet i mange eksemplarer og i mange grave. Sådanne genstande kunne være savet ud af jadeblokke ved hjælp af snore og slibesand. Skiverne kan være dekorerede - ofte med et bestemt kultisk symbol. De ligner moderne slibeskiver i form og størrelse.
En anden - meget bemærkelsesværdig - kult-genstand i jade, var de såkaldte "cong'er". De har en meget kompliceret geometrisk form. Jeg vil afstå fra at beskrive dem og i stedet opfordre til at man beundrer dem på internettet.

[Mio Nielsen]

Arkæologien i Kina er et vigtigt værktøj for selvbevidstheden og den nationale identitet. Der arbejdes meget og der publiceres enormt, blandt via cgtn's globale tv-net, hvor man kan holde sig underrettet om betydningsfulde fund og arbejdspladser.
For 100 år siden tænkte mange, at den kinesiske statsdannelse opstod som en aflægger af mesopotamiske og indiske kulturer. I den forbindelse er Liangzhu kulturen, som blev erkendt i 1930-erne, led i en modsatrettet tankegang, der argumenterer for en autonom fremkomst af den østasiatiske civilisation.
Jeg vil tro, at man fra statens side ønsker at enhver kineser kender cong-formen og dens motiver. På samme måde som den danske nationalfølelse blev knyttet til Guldhornene. Liangzhu kulturen forsvandt, men den efterlod sig en jade-kult og en silkekultur, som stadig er levende i Kina.

[Mio Nielsen]

Her kan man se en jade cong fra Liangzhu:
https://en.wikipedia.org/wiki/Liangzhu_ ... -09_01.jpg

[Mio Nielsen]

Ikke alle cong'er har så fine dekorationer som den viste, men alle har de et cylinderformet hul, der indvendig er fint rillet som efter en mekanisk boremaskine. Men sådanne fandtes som bekendt ikke i stenalderen, så hvordan er hullet boret, og hvordan har kunstneren kunnet indgravere dekorationer med en præcision der har muliggjort fem parallelle linier på en enkelt millimeter?
Nogle foreslår at et sådant arbejde kunne være muligt med flintværktøjer, men jeg har svært ved at at tro på det. Andre skriver at kunstneren sikkert havde værktøj udstyret med safir- eller diamantspidser.
Cong-formen forsvandt ikke med Liangzhu-kulturen. Den dukkede op senere med lange mellemrum, men i dynastisk tid var cong'erne gerne udført i keramik.
En brugsanvisning på disse dyre genstande har Kinas historie ikke efterladt - den må vi selv lave.

[Mio Nielsen]

Mit eget bidrag til denne "brugsanvisning". I korthed:
Cong-formen kan karakteriseres som en beholder uden bund og låg. Jeg tror mange forskere omkring emnet har fundet frem til at dette kan være et symbol på datidens forestilling om sjælen eller ånden i verden. Samtidig er designet - så længe det var udført i jade - udtryk for præcision. Genstanden kan altså ses som en forening af to begreber: ånd og præcision.

[Mio Nielsen]

Alt hvad jeg har læst om Liangzhu kulturen, er naturligvis i den klassiske linje af teleologisk art: Udviklingen har et mål og vores øjeblikkelige kultur er den sidste station på vejen mod målet.
Men Liangzhu kulturens forsvinden giver absolut støtte til de engelsk-amerikanske teorier om at bykulturers forsvinden til fordel for stammekulturer kan betragtes som andet og mere end tilbageskridt. Liangzhu-stedet er placeret i et område hvor "staten" i stenalderen har foretaget jordarbejder i meget stor skala, dels for at sikre byen mod oversvømmelse, men desuden for at regulere vandstanden i et meget større område. Disse grave- og transportarbejder er blevet udført af tusinder af mennesker, der enten var frivillige og grebne af tro på ledernes visdom og magt. Eller måske af undertrykte slaver. Jeg må medgive at de kinesiske dokumentarfilm, som hælder mod den førstnævnte hypotese, har et stærkt argument i cong'ernes skønhed.