Kapitel 6. - med historiske noter.
Harald herskede i ’Dania’ i halvtreds år. Hans søn Svend sårede ham i et slag og drev ham såret ud af riget; på sin flugt kom han til ’Sclauiam’ og døde dér i landflygtighed - og som en anden David - sørgede han mere over sin søns troløshed end over sin egen ulykke. Hans legeme blev bragt tilbage til fædrelandet af hans landsmænd og begravet i byen Roskilde (Roskild). Det hørte Olaf Krageben (Cracaben), den meget kyndige spåmand (augur), søn af Trygve (Trucconis), som var søn af Håkon (Haquini), som Harald genindsatte, da han var jaget ud af riget; i erindring om denne velgerning drog han straks mod ’Danos’, fordrev kong Svend og beholdt danernes rige (regnum Danorum). I landflygtighed opsøgte Svend den mægtige konge af ’Swenonum’ - som også hed Olaf; Ydmygt bad han om at blive genindsat i sit rige.
Og straks kom han med sine ’Swenonibus’ og holdt et drabeligt slag, hvori Norges konge (rex Norueie) Olaf faldt, narret af et varsel. Svend, med tilnavnet Tveskæg (Tyuvskeg), havde nu to riger; en stor fjende af de kristne, som han endog gav ordre til at lade jage ud af sine lande. Men da han blev besejret i krig, og tre gange taget til fange af ’Sclauis’ - to gange vejet op med sølv og den tredje gang med guld, lærte han endelig Gud at kende efter alle sine plager og begyndte at tro (søge ham). Således tilkaldte han biskop Bernhard fra Norge og opførte en kirke i Skåne (Scania). Bernhard satte over havet og kom til Sjælland; dér endte han sit liv som eksempel på god opførsel. Derefter angreb Svend England, drev kong Ethelred ud, og efter at have bemægtiget sig de Britiske lande overlevede han i knap tre måneder.
________________________________________
Noter
1) Roskilde; Nyere arkæologiske studier angiver, ”at Roskilde blev grundlagt af kongen, formentlig af Svend Tveskæg omkring år 1000, ikke som en bydannelse, men med kongsgård og kirke på et gammelt helligsted som en manifestation af kongemagtens ny ideologi affødt af en ny religion, der stadig var under udfoldelse i riget. Byen dannedes først senere”. Kilde: ”En by bliver til”, af Jens Ulriksen & Julie Nielsen, 2021.
2) Olaf Krageben; Olav Tryggvason.
3) et drabeligt slag; År 1000 rystes det politiske miljø i Norden af slaget ved Svold. En koalition bestående af kongerne Svend Tveskæg, Olof Skötkonung samt Erik Jarl af Norge, besluttede sig for at eliminere den kristne konkurrent og konge Olav Tryggvason. I det politiske spil blev Sigvalde Jarl åbenbart luret til at lokke Olav Tryggvason i en fælde. Mange forsøg er gennem tiden gjort for at afklare de faktiske hændelser og deltagere i dette berømte slag, men desværre består kilderne af et grumset net af sagn og propaganda, der gør det umuligt at udrede et historisk forløb.
4) et varsel; Bevarede skjaldedigte fra samtiden nævner Sigvalde Jarl som deltager i slaget ved Hjørungavåg (ca. 985-86) og denne antages at deltage år 991 i togtet til England. Derefter menes Sigvalde at tage inaktivt del i konspirationen mod Olav Tryggvason i slaget ved Svold år 1000.
5) til fange; Adam af Bremen beretter kun om to tilfangetagelser. Tvivl om rigtigheden.
6) Gud at kende; Svend Tveskæg menes ikke at have været hedning.
7) biskop Bernhard; Det var Knud den Store - og ikke Svend Tveskæg - der indsatte Bernhard som bisp i Lund. Svend indkaldte til Sjælland og Skåne en bisp Godebald fra England.
8) knap tre måneder; Året 1013 og sidst i juli måned, ankom kong Svend Tveskæg med sin flåde til Sandwich og tog videre til London. Herefter overgav Londons borgere sig i november måned. Den 3. februar 1014 dør Svend Tveskæg ved Gainsborough i Lincolnshire.
Roskildekrøniken - Chronicon Roskildense
-
Historikus
- Inlägg: 1059
- Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
- Ort: København
-
Historikus
- Inlägg: 1059
- Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
- Ort: København
Re: Roskildekrøniken - Chronicon Roskildense
Annales Colbazenses 1, Mecklenburg, Vorpommern.
Klostret i Colbaz/Calbatz blev grundlagt ca. år 1171-74, sydøst for Stettin, som datterkloster til Esrum Kloster, hvorefter annalerne blev videreført med klostrets og Vorpommerns historie. Nævnte Codex indeholder foruden kalenderværker ligeledes en nekrolog.
Interessant er det, at klostret blev hjemsted for én af Danmarks ældste årbøger, Colbaz-årbogen, endda bevaret i originalmanuskript, der nu beror i Statsbiblioteket i Berlin.
Kronologisk dækker årbogens indhold tiden fra Kristi fødsel og frem til år 1586. Den ældste del er påbegyndt i Lund ca. år 1130 og er skrevet på én gang af ærkebispestolen i Lund frem til ca. år 1150. Dette afsnit er bevaret i karakteren af påsketavler med notitser. Denne del går tilbage til bl.a. angelsaksiske skabeloner og har informationer om danmarkshistorien fra ca. år 1130 og fremad. Teksten ser ud til at være videreført i Skåne frem til ca. år 1170.
Munkene fra cistercienserordenen i Esrom erhverver denne første del fra Lund og tager manuskriptet med til klostret i Colbaz perioden 1174-75 – hvor årbogen videreføres til op i 1300-tallet.
Klostret i Colbaz oprettede to yderligere datterklostre, nemlig Marienwalde (Vestpommern) år 1294 og Himmelstätt (Pommern) år 1376.
________________________________________
I Forbindelse med Stettins Belejring 1176 omtaler Saxo, at Wartislaw af Stettin havde indkaldt Munke fra Danmark til Pommern, opført et Kloster og doteret det rigt. Det Kloster, som her sigtes til, er Cistercienserklostret i Golbaz, der ifølge de fleste Kilder skal være bleveii stiftet 1174 og efter Traditionen indenfor Cistercienserordenen skal have været et Datterkloster af Esrom. Nogle Aar senere, antageligt 1180, stiftedes fra Danmark et nyt Kloster i Pommern, denne Gang i Belbuck, - de Brødre, som her fik sig Jord og Kirke overdraget, kom fra Trinitatiskirken i Lund. Det nye Kloster blev imidlertid snart opgivet.
Kilde: Historisk Tidsskrift, Bind 8. række, 2 (1909 - 1910) 1, af Lauritz Weibull.
Klostret i Colbaz/Calbatz blev grundlagt ca. år 1171-74, sydøst for Stettin, som datterkloster til Esrum Kloster, hvorefter annalerne blev videreført med klostrets og Vorpommerns historie. Nævnte Codex indeholder foruden kalenderværker ligeledes en nekrolog.
Interessant er det, at klostret blev hjemsted for én af Danmarks ældste årbøger, Colbaz-årbogen, endda bevaret i originalmanuskript, der nu beror i Statsbiblioteket i Berlin.
Kronologisk dækker årbogens indhold tiden fra Kristi fødsel og frem til år 1586. Den ældste del er påbegyndt i Lund ca. år 1130 og er skrevet på én gang af ærkebispestolen i Lund frem til ca. år 1150. Dette afsnit er bevaret i karakteren af påsketavler med notitser. Denne del går tilbage til bl.a. angelsaksiske skabeloner og har informationer om danmarkshistorien fra ca. år 1130 og fremad. Teksten ser ud til at være videreført i Skåne frem til ca. år 1170.
Munkene fra cistercienserordenen i Esrom erhverver denne første del fra Lund og tager manuskriptet med til klostret i Colbaz perioden 1174-75 – hvor årbogen videreføres til op i 1300-tallet.
Klostret i Colbaz oprettede to yderligere datterklostre, nemlig Marienwalde (Vestpommern) år 1294 og Himmelstätt (Pommern) år 1376.
________________________________________
I Forbindelse med Stettins Belejring 1176 omtaler Saxo, at Wartislaw af Stettin havde indkaldt Munke fra Danmark til Pommern, opført et Kloster og doteret det rigt. Det Kloster, som her sigtes til, er Cistercienserklostret i Golbaz, der ifølge de fleste Kilder skal være bleveii stiftet 1174 og efter Traditionen indenfor Cistercienserordenen skal have været et Datterkloster af Esrom. Nogle Aar senere, antageligt 1180, stiftedes fra Danmark et nyt Kloster i Pommern, denne Gang i Belbuck, - de Brødre, som her fik sig Jord og Kirke overdraget, kom fra Trinitatiskirken i Lund. Det nye Kloster blev imidlertid snart opgivet.
Kilde: Historisk Tidsskrift, Bind 8. række, 2 (1909 - 1910) 1, af Lauritz Weibull.
Senast redigerad av 2 Historikus, redigerad totalt 16 gång.
-
Historikus
- Inlägg: 1059
- Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
- Ort: København
Re: Roskildekrøniken - Chronicon Roskildense
Annales Colbazenses 2, Mecklenburg, Vorpommern.
Al nyere forskning har vist, at den danske annaltradition er vokset frem på grundlag af ganske spinkle notitser. Vort ældste annalværk, Colbazårbogen, er ene om at være blevet til i det tolvte århundrede. Efter oprindelig at være skrevet ved domkapitlet i Lund førtes årbogen til cistercienserklosteret i Colbaz i Pommern omkring 1174; forinden var der dog blevet taget en afskrift, og den blev kilde for senere danske årbøger; derved blev de fælles om en række forkerte dateringer, der skyldes forståelige fejllæsninger af Colbaz-håndskriftet, sådan som det blev påvist af Lauritz Weibull (H.T. 8. r. II). Mens Colbazårbogen er bevaret i original, er de fleste danske annalværker kun overleveret i sene afskrifter, hvad der vanskeliggør en nøjagtig redegørelse for deres tilblivelse.
Kilde: ph.d. historiker Rikke Malmros
Al nyere forskning har vist, at den danske annaltradition er vokset frem på grundlag af ganske spinkle notitser. Vort ældste annalværk, Colbazårbogen, er ene om at være blevet til i det tolvte århundrede. Efter oprindelig at være skrevet ved domkapitlet i Lund førtes årbogen til cistercienserklosteret i Colbaz i Pommern omkring 1174; forinden var der dog blevet taget en afskrift, og den blev kilde for senere danske årbøger; derved blev de fælles om en række forkerte dateringer, der skyldes forståelige fejllæsninger af Colbaz-håndskriftet, sådan som det blev påvist af Lauritz Weibull (H.T. 8. r. II). Mens Colbazårbogen er bevaret i original, er de fleste danske annalværker kun overleveret i sene afskrifter, hvad der vanskeliggør en nøjagtig redegørelse for deres tilblivelse.
Kilde: ph.d. historiker Rikke Malmros
Senast redigerad av 2 Historikus, redigerad totalt 16 gång.
-
Historikus
- Inlägg: 1059
- Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
- Ort: København
Re: Roskildekrøniken - Chronicon Roskildense
Annales Lundenses, af historiker Lars Boje Mortensen
Indhold
Noterne fra verdens skabelse og op til år 762, er almindelige korte notitser, dog med en vis udvidelse omkring de romerske kejsere fra Augustus til Konstantin den Store, som var velkendte over hele Latin-Europa. I perioden 762 til 1054, har annalisten gjort en indsats for at fusionere sin hovedtekst af anglo-normannisk oprindelse med sin lokalhistorie. Dette resulterer i en blanding af meget korte notater samt mere fortællende indlæg. Ved år 762 har annalisten anvendt Chronicon Lethrense, der i dag betragtes som et selvstændigt værk fra slutningen af det 12. århundrede, tidligst år 1170. Fra begyndelsen af år 856 berettes en anekdote, der ikke er attesteret andetsteds, om tre danske brødre, der kæmper mod kejser Arnulf. En af dem instruerer en anden i, hvordan han skal kæmpe, og raser rundt i sit telt og foregiver at være en isbjørn. Den anden svarer "du ved, hvordan man kæmper”.
Annalistens viden om nordisk historie og kronologi frem til år 1054 bygger hovedsageligt på Adam af Bremen, hvorfra der er foretaget en række væsentlige uddrag. Vi hører om personerne Gorm, Harald Blåtand, Svend Tveskæg, Knud den Store og andre, og ændringerne med kristningen af Danmark er citeret fra Adam (uden reference).
Fra perioden 1054 til 1128 er noterne igen af meget summarisk karakter. En vis opmærksomhed henledes på St. Knuds (kongen) martyrdød i 1086, og dette afsnit slutter med mordet på hans søn, hertug Karl den Gode af Flandern i 1128 (faktisk år 1127).
Fra ca. år 1130 og op til 1267 (hvor den tidligst eksisterende version slutter) samt igen videre frem til år 1307, forlader annalerne den anglo-normanniske model og baserer sig efterfølgende på en pave-liste til at levere den universelle ramme. Herefter udgør de danske bidrag nu rygraden i fortællingen. Nogle noter er relateret til Annales Colbazenses, andre trækker på notater om grundlaget for cistercienserhuse og mange notitser er relateret til andre danske annaler (Annales Danici, Annales Ryenses), og endelig er en hel del information unik for Annales Lundenses.
Fra omkring år 1250 anses posterne for at være indført løbende med begivenhederne (eller kopieret fra en anden tekst af denne art) og er af særlig historisk værdi. Det gælder for indlæg, der beskriver de turbulente begivenheder i forbindelse med konflikterne mellem ærkebiskopperne Jacob Erlandsen og Jens Grand med kongerne Christopher, Erik Glipping og Erik Menved. Annalerne har også en vigtig, om end kortfattet, tekst om mordet på Erik Glipping i år 1286 af en gruppe stormænd - og den efterfølgende alliance mellem dem og den norske konge Erik Magnusson mod den myrdede kongesøn, Erik Menved.
Annales Lundenses er en kompilation af en række andre tekster og gør genren tro ikke noget forsøg på at forene de forskellige stilarter. De senere indlæg, der er sammensat af en række gejstlige fra Lund, er skrevet på en enkel annalistisk måde. Danske navne er ofte repræsenteret i en ikke-latiniseret dansk stavemåde.
Indhold
Noterne fra verdens skabelse og op til år 762, er almindelige korte notitser, dog med en vis udvidelse omkring de romerske kejsere fra Augustus til Konstantin den Store, som var velkendte over hele Latin-Europa. I perioden 762 til 1054, har annalisten gjort en indsats for at fusionere sin hovedtekst af anglo-normannisk oprindelse med sin lokalhistorie. Dette resulterer i en blanding af meget korte notater samt mere fortællende indlæg. Ved år 762 har annalisten anvendt Chronicon Lethrense, der i dag betragtes som et selvstændigt værk fra slutningen af det 12. århundrede, tidligst år 1170. Fra begyndelsen af år 856 berettes en anekdote, der ikke er attesteret andetsteds, om tre danske brødre, der kæmper mod kejser Arnulf. En af dem instruerer en anden i, hvordan han skal kæmpe, og raser rundt i sit telt og foregiver at være en isbjørn. Den anden svarer "du ved, hvordan man kæmper”.
Annalistens viden om nordisk historie og kronologi frem til år 1054 bygger hovedsageligt på Adam af Bremen, hvorfra der er foretaget en række væsentlige uddrag. Vi hører om personerne Gorm, Harald Blåtand, Svend Tveskæg, Knud den Store og andre, og ændringerne med kristningen af Danmark er citeret fra Adam (uden reference).
Fra perioden 1054 til 1128 er noterne igen af meget summarisk karakter. En vis opmærksomhed henledes på St. Knuds (kongen) martyrdød i 1086, og dette afsnit slutter med mordet på hans søn, hertug Karl den Gode af Flandern i 1128 (faktisk år 1127).
Fra ca. år 1130 og op til 1267 (hvor den tidligst eksisterende version slutter) samt igen videre frem til år 1307, forlader annalerne den anglo-normanniske model og baserer sig efterfølgende på en pave-liste til at levere den universelle ramme. Herefter udgør de danske bidrag nu rygraden i fortællingen. Nogle noter er relateret til Annales Colbazenses, andre trækker på notater om grundlaget for cistercienserhuse og mange notitser er relateret til andre danske annaler (Annales Danici, Annales Ryenses), og endelig er en hel del information unik for Annales Lundenses.
Fra omkring år 1250 anses posterne for at være indført løbende med begivenhederne (eller kopieret fra en anden tekst af denne art) og er af særlig historisk værdi. Det gælder for indlæg, der beskriver de turbulente begivenheder i forbindelse med konflikterne mellem ærkebiskopperne Jacob Erlandsen og Jens Grand med kongerne Christopher, Erik Glipping og Erik Menved. Annalerne har også en vigtig, om end kortfattet, tekst om mordet på Erik Glipping i år 1286 af en gruppe stormænd - og den efterfølgende alliance mellem dem og den norske konge Erik Magnusson mod den myrdede kongesøn, Erik Menved.
Annales Lundenses er en kompilation af en række andre tekster og gør genren tro ikke noget forsøg på at forene de forskellige stilarter. De senere indlæg, der er sammensat af en række gejstlige fra Lund, er skrevet på en enkel annalistisk måde. Danske navne er ofte repræsenteret i en ikke-latiniseret dansk stavemåde.
-
Historikus
- Inlägg: 1059
- Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
- Ort: København
Re: Roskildekrøniken - Chronicon Roskildense
Resumé, de danske krøniker
Ideen med at skrive historie har man i Skandinavien hentet i udlandet. Den efterligner i formen de udenlandske forbilleder, årbøger, krøniker og levnedsbeskrivelser, og den anvender den kirkelige inddeling af tiden i verdensaldre, så vel som Augustins sondring imellem riget af denne verden og Gudsriget.
Årbøgerne udvikles af kalenderværker og tavler til hjælp for fastsættelse af påsken år for år. Således også den ældste danske årbog ’Annales Colbazenses’, som blev påbegyndt ved bispestolen i Lund (ca. 1130-50) og siden - i kopi - medbragt til klostret i Colbaz, Pommern (1174-75), hvor cisterciensere fra Esrum grundlagde et kloster i 1171-74. Mens Colbaz-årbogen er bevaret i original, er de fleste danske annaler kun overleveret i sene afskrifter, plausibelt med oprindelse fra ’Annales Lundenses’.
I tre afsnit dækker Colbaz-årbogen først verdenshistorien fra skabelsen til år 1127, dernæst danske historiske notater fra perioden 1130 til 1167, og endelig colbaz-munkenes optegnelser fra de følgende århundrede. Den verdenshistoriske del er standardstof, lånt udefra, mens resten er munkenes eget valg af samtidens begivenheder, som de fandt værd at huske.
Fælles for de fleste danske krøniker/årbøger - er - at de mere eller mindre bygger på hinanden. Generelt er den verdenshistoriske del standardstof lånt udefra i kopi, som bl.a. refererer Isidore of Seville’s ‘Chronica Maiora’ - og som i annalerne er næsten identiske.
Samme sag gælder for annalernes version af de anglo-normanniske annaler, hvor uddrag af indholdet i Bede’s hovedværk ’Historia ecclesiastica gentis Anglorum’ refereres, samt passager i hans ’Chronicon maius’. Enkelte eventuelle sydengelske indslag om normannisk herkomst, kan ikke identificeres.
De danske historiske notater - frem til ca. år 1054 - bygger på flere uddrag fra Adam af Bremens ’Gesta episcoporum ecclesiae Bremensis’ samt dansk lokalhistorie, der dominerer frem til år 1130. Frem til år ca. 1250 deler de danske annaler mange fælles informationer.
Ideen med at skrive historie har man i Skandinavien hentet i udlandet. Den efterligner i formen de udenlandske forbilleder, årbøger, krøniker og levnedsbeskrivelser, og den anvender den kirkelige inddeling af tiden i verdensaldre, så vel som Augustins sondring imellem riget af denne verden og Gudsriget.
Årbøgerne udvikles af kalenderværker og tavler til hjælp for fastsættelse af påsken år for år. Således også den ældste danske årbog ’Annales Colbazenses’, som blev påbegyndt ved bispestolen i Lund (ca. 1130-50) og siden - i kopi - medbragt til klostret i Colbaz, Pommern (1174-75), hvor cisterciensere fra Esrum grundlagde et kloster i 1171-74. Mens Colbaz-årbogen er bevaret i original, er de fleste danske annaler kun overleveret i sene afskrifter, plausibelt med oprindelse fra ’Annales Lundenses’.
I tre afsnit dækker Colbaz-årbogen først verdenshistorien fra skabelsen til år 1127, dernæst danske historiske notater fra perioden 1130 til 1167, og endelig colbaz-munkenes optegnelser fra de følgende århundrede. Den verdenshistoriske del er standardstof, lånt udefra, mens resten er munkenes eget valg af samtidens begivenheder, som de fandt værd at huske.
Fælles for de fleste danske krøniker/årbøger - er - at de mere eller mindre bygger på hinanden. Generelt er den verdenshistoriske del standardstof lånt udefra i kopi, som bl.a. refererer Isidore of Seville’s ‘Chronica Maiora’ - og som i annalerne er næsten identiske.
Samme sag gælder for annalernes version af de anglo-normanniske annaler, hvor uddrag af indholdet i Bede’s hovedværk ’Historia ecclesiastica gentis Anglorum’ refereres, samt passager i hans ’Chronicon maius’. Enkelte eventuelle sydengelske indslag om normannisk herkomst, kan ikke identificeres.
De danske historiske notater - frem til ca. år 1054 - bygger på flere uddrag fra Adam af Bremens ’Gesta episcoporum ecclesiae Bremensis’ samt dansk lokalhistorie, der dominerer frem til år 1130. Frem til år ca. 1250 deler de danske annaler mange fælles informationer.
-
Historikus
- Inlägg: 1059
- Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
- Ort: København
Re: Roskildekrøniken - Chronicon Roskildense
Annales Colbazenses 3, Mecklenburg, Vorpommern.
”Samtidig viser Colbaz-annalerne en særlig interesse for Normandiets historie, Vilhelm Erobrerens togt til England (år 1066) samt hertugdømmets regentrække. År 876 berettes om Rollos ankomst til Normandiet, herefter om slaget ved Chartres (år 911), så slaget ved Falaise (Val-ès-Dunes, år 1047) og sidst Le Mans' overgivelse (år 1063). Herefter oplistes den normanniske hertugrække og ikke mindre end 5 biskopper af Rouen nævnes (Romanus, Audoenus, Ansbert, Grippo og Wolfram). Alt tyder på normannisk herkomst”.
”Ved granskning viser det sig, at de fleste informationer kan efterspores og genfindes i flere annaler herunder fra Sydengland - og viser sig at stemme overens. Forfatterens forlæg kan dog ikke identificeres”.
Kilde: Uddrag fra ”Annalerne og Kalendariet fra Colbaz, af Lauritz Weibull”.
Historikus skrev: ↑2 mars 2022, 11:52Annales Colbazenses 1., Mecklenburg, Vorpommern.Den ældste del er påbegyndt i Lund ca. år 1130 og er skrevet på én gang af ærkebispestolen i Lund frem til ca. år 1150. Dette afsnit er bevaret i karakteren af påsketavler med notitser. Denne del går tilbage til bl.a. angelsaksiske skabeloner og har informationer om danmarkshistorien fra ca. år 1130 og fremad. Teksten ser ud til at være videreført i Skåne frem til ca. år 1170. Munkene fra cistercienserordenen i Esrom erhverver denne første del fra Lund og tager manuskriptet med til klostret i Colbaz perioden 1174-75 – hvor årbogen videreføres til op i 1300-tallet.
’Annales Colbazenses’ beretning om Rollo og Normandiet:Historikus skrev: ↑14 mars 2022, 18:03Annales Lundenses, af historiker Lars Boje Mortensen. I perioden 762 til 1054, har annalisten gjort en indsats for at fusionere sin hovedtekst af anglo-normannisk oprindelse med sin lokalhistorie. Dette resulterer i en blanding af meget korte notater samt mere fortællende indlæg.
”Samtidig viser Colbaz-annalerne en særlig interesse for Normandiets historie, Vilhelm Erobrerens togt til England (år 1066) samt hertugdømmets regentrække. År 876 berettes om Rollos ankomst til Normandiet, herefter om slaget ved Chartres (år 911), så slaget ved Falaise (Val-ès-Dunes, år 1047) og sidst Le Mans' overgivelse (år 1063). Herefter oplistes den normanniske hertugrække og ikke mindre end 5 biskopper af Rouen nævnes (Romanus, Audoenus, Ansbert, Grippo og Wolfram). Alt tyder på normannisk herkomst”.
”Ved granskning viser det sig, at de fleste informationer kan efterspores og genfindes i flere annaler herunder fra Sydengland - og viser sig at stemme overens. Forfatterens forlæg kan dog ikke identificeres”.
Kilde: Uddrag fra ”Annalerne og Kalendariet fra Colbaz, af Lauritz Weibull”.
-
Historikus
- Inlägg: 1059
- Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
- Ort: København
Re: Roskildekrøniken - Chronicon Roskildense
Annales Colbazenses 4, Mecklenburg, Vorpommern.
Uddrag:
To begin with, it needs to be noted that apart from the date of foundation in the 1170s the monastery also share the circumstances of the foundation relevant to the influence gained in Pomerania by a Danish kingdom as well as the Danish origin of the first monks.
Let us start with Kołbacz, however. The history of this foundation, located a mere 20 km to the south east of Szczecin, not far from the Miedwie Lake, was the subject of numerous studies by historians and historians of architecture. The monastery was founded in 1173 by a relative of the ‘castellan’, Warcisław (II) Świętoborzyc, while the endowment for the new monastery was confirmed in the same year by Duke Bogusław I. The first monks who arrived here from Danish Esrom settled down at Kołbacz in February 1174. Despite attempts at changing the name of the location of the monastery to “Mera Vallis” (the Clear Valley), the original name survived – “locus, qui vocatur Colbas” – the place named Kołbacz.
After the annulment of the monastery in 1525 the rebuilding aiming at transferring former monastic buildings into a seat of the Duke was carried out. Despite this, a part of the medieval buildings survived to our times: the church, the western wing of the claustrum (the so called Conversus’ house), the abbots’ house as well as some farm buildings and a tower, being the remains of walls surrounding the whole complex of the monastic development.
According to a very well-known written record from “Annales Colbacenses”, dated to 1210: “monasterium nostrum inceptum est”, and to the architectural analysis, the first brick walls of the monastery date back to the year 1210. According to the almost unanimous opinion of the historians of architecture, the brick structures of the monastery were erected in a few stages, and it was completed in the 14th century. Of the oldest part dating back to 1210-1247, comes the eastern part of the church, the chancel, the transept with adjoining chapels as well as two eastern crossings of the nave body. Hence it was intended to be a transept basilica with a chancel closed with a semi-circular ‘apsidiole’, which was proved by an excavation made in 1971. The brick church shows visible influence of the monastic Danish architecture. Its original, monumental structure is indicated by the length of the transept, which measures about 30 m.
KIlde: Kołbacz (Kolbatz) and Białoboki (Belbuck) – archaeology of two 12th century monasteries in Pomerania af Marian Rębkowski, Institute of Archaeology and Ethnology Polish Academy of Sciences.
https://www.academia.edu/17504894/Ko%C5 ... _Pomerania
Fig. 1. Medieval cloisters of present Western Pomerania (apart from the houses of the knightly orders). 1: Kołobrzeg (Kolberg), SS Johns; 2: Szczecin (Stettin), St Jacob; 3: Kołobrzeg (Kolberg), St Mary; 4: Białoboki (Belbuck); 5: Wyszków-Trzebiatów (Wischow-Treptow); 6: Słupsk (Stolp); 7: Kołbacz (Kolbatz, 1174); 8: Bierzwnik (Marienwalde, ca.1294); 9:Bukowo Morskie (Buckow); 10: Mironice (Himmelstadt, ca.1376); 11: Szczecin (Stettin); 12: Marianowo (Schönbeck); 13: Koszalin (Köslin); 14: Wolin (Wollin); 15: Cedynia (Zehden); 16: Pełczyce (Bernstein); 17: Recz (Reetz); 18: Kamień (Kammin); 19: Myślibórz (Soldin); 20: Słupsk (Stolp); 21: Ińsko (Nörenberg); 22: Szczecin (Stettin); 23: Pyrzyce (Pyritz); 24: Gryice (Greifenberg); 25: Drawsko (Dramburg); 26: Stargard; 27: Szczecin (Stettin); 28: Lipiany (Lippehne); 29: Chojna (Königsberg); 30: Strzelce Kr. (Friedeberg); 31: Gorzów Wlkp. (Landsberg); 32: Świątki (Marienthron); 33: Pyrzyce (Pyritz); 34: Gottesgnade; 35: Marienkrone; 36: Gottesfriede; 37: Gardna (Garde); 38: Szczecin (Stettin).
Uddrag:
To begin with, it needs to be noted that apart from the date of foundation in the 1170s the monastery also share the circumstances of the foundation relevant to the influence gained in Pomerania by a Danish kingdom as well as the Danish origin of the first monks.
Let us start with Kołbacz, however. The history of this foundation, located a mere 20 km to the south east of Szczecin, not far from the Miedwie Lake, was the subject of numerous studies by historians and historians of architecture. The monastery was founded in 1173 by a relative of the ‘castellan’, Warcisław (II) Świętoborzyc, while the endowment for the new monastery was confirmed in the same year by Duke Bogusław I. The first monks who arrived here from Danish Esrom settled down at Kołbacz in February 1174. Despite attempts at changing the name of the location of the monastery to “Mera Vallis” (the Clear Valley), the original name survived – “locus, qui vocatur Colbas” – the place named Kołbacz.
After the annulment of the monastery in 1525 the rebuilding aiming at transferring former monastic buildings into a seat of the Duke was carried out. Despite this, a part of the medieval buildings survived to our times: the church, the western wing of the claustrum (the so called Conversus’ house), the abbots’ house as well as some farm buildings and a tower, being the remains of walls surrounding the whole complex of the monastic development.
According to a very well-known written record from “Annales Colbacenses”, dated to 1210: “monasterium nostrum inceptum est”, and to the architectural analysis, the first brick walls of the monastery date back to the year 1210. According to the almost unanimous opinion of the historians of architecture, the brick structures of the monastery were erected in a few stages, and it was completed in the 14th century. Of the oldest part dating back to 1210-1247, comes the eastern part of the church, the chancel, the transept with adjoining chapels as well as two eastern crossings of the nave body. Hence it was intended to be a transept basilica with a chancel closed with a semi-circular ‘apsidiole’, which was proved by an excavation made in 1971. The brick church shows visible influence of the monastic Danish architecture. Its original, monumental structure is indicated by the length of the transept, which measures about 30 m.
KIlde: Kołbacz (Kolbatz) and Białoboki (Belbuck) – archaeology of two 12th century monasteries in Pomerania af Marian Rębkowski, Institute of Archaeology and Ethnology Polish Academy of Sciences.
https://www.academia.edu/17504894/Ko%C5 ... _Pomerania
- Klostre i Pommern.jpg (86.02 KiB) Visad 6348 gånger
-
Historikus
- Inlägg: 1059
- Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
- Ort: København
Re: Roskildekrøniken - Chronicon Roskildense
Annales Colbazenses 5, Mecklenburg, Vorpommern.
”Inter bibliothecae regiae Berolinensis libros manuscriptos codicem exscripsi, Annales monasterii antiqui Pomeraniae Colbaz, ad Ihnam fluvium prope Stargard siti, continemtem”. Wilhelmo Arndt 1864.
Kronologi
I det ’Königlichen Bibliothek zu Berlin’, eksisterer der en fortegnelse over ’Die Handschriften der kurfürstlichen Bibliothek und der kurfürstlichen Lande‘ (A. Asher & Co 1905). Heraf fremgår at samlingen - herunder Annales Colbazenses - har tilhørt cistercienser klostret i Kołbacz (Colbaz) ved Stargard. Fortegnelsen indeholder en samling, hvori Annales Colbazenses indgår.
Krigene i det 15. årh. medførte økonomiske nedgangstider for klostret i Kołbacz (Colbaz), og reformationens påvirkninger førte til ordenens opløsning. Da klostret blev nedlagt ca. år 1525, blev biblioteket først overflyttet til det ’Kurfyrstelige Arkiv i Stralsund’ og senere, omkring år 1535 overgik ordenens ejendom(me) til hertugdømmet og fyrsterne.
Fra arkivet i den ’Tyske Kancellis Udenrigske Afdeling’ (Kanzlei Stralsund), findes et brev fra borgmestre og råd i Stralsund til kong Frederik 1. vedrørende fejden med Søren Norby, år 1525. Søren Norby, dansk søkriger og lensmand rettede i 1525 et angreb mod Frederik 1. ved at landsætte tropper i Blekinge.
Begrebet råds-bibliotek har været i brug siden 1577, hvor rådet grundlagde et nyt bibliotek og indrettede det i rådskancelliet. Udskillelsen af en særlig udenrigsk afdeling fra Tyske Kancellis øvrige organisation, ser ud til at være sket omkring 1670, men i første omgang nok uformelt.
En registrering af akterne i Stralsund er foretaget af 'Biblioteket i Königsberg' den 25. Oct. 1663 af Friedrich Wilhelm, Kurfyrste af Brandenburg og Hertug af Preussen fra år 1660. Der nævnes 12 håndskrifter.
Senere berettes i oktober år 1675, at den svensk-pommernske hofdommer (Kurfürstlicher Rat) Martin Friedrich Seidel sammen med den brandenburgske kurfyrste Friedrich Wilhelm besøgte arkivet i Stralsund, efter hans sejr over Sverige i Slaget ved Fehrbellin den 28.juni 1675; dette i perioden før freden år 1679. Overdragelsen af Stralsund dokumenterne til Berlin synes så at være aftalt i september/december år 1678 på Rügen, hvilken er det år akterne i Berlin henviser til.
Det Kongelige Bibliotek i Berlin har under No. III. A. 2. 1682-S. 11, af dato 13. januar 1682 noteret, at man har modtaget bøger fra ’Stralsundischen Archiv i Vorpommern’ leveret gennem ’Brandenburg Hoff-Bihliothec’. Noteret af Bibliothecarii Chr. Henrich (Hendreich), Cöln an der Spree, den 13. Jan. 1682.
Akterne i Berlin nævner bl.a. en med læder indbundet samling fra klostret i Kołbacz (Colbaz), indeholdende diverse annaler, dødebøger og kalendere.
Annales Colbaziensis, håndskrift nr. MGH SS, 19 S. 710; beror i det Kongelige Bibliotek i Berlin.
Kilde: Schauplatz der Thaten oder Aufenthalts-Nachweis des Kurfürsten Friedrich Wilhelm des Großen, af Leopold von Ledebur, Hayn, 1840.
https://archive.org/details/diehandschr ... olbazenses
https://www.dmgh.de/search?q=Colbaz
https://books.google.dk/books?id=G8kDAA ... &q&f=false
”Inter bibliothecae regiae Berolinensis libros manuscriptos codicem exscripsi, Annales monasterii antiqui Pomeraniae Colbaz, ad Ihnam fluvium prope Stargard siti, continemtem”. Wilhelmo Arndt 1864.
Kronologi
I det ’Königlichen Bibliothek zu Berlin’, eksisterer der en fortegnelse over ’Die Handschriften der kurfürstlichen Bibliothek und der kurfürstlichen Lande‘ (A. Asher & Co 1905). Heraf fremgår at samlingen - herunder Annales Colbazenses - har tilhørt cistercienser klostret i Kołbacz (Colbaz) ved Stargard. Fortegnelsen indeholder en samling, hvori Annales Colbazenses indgår.
Krigene i det 15. årh. medførte økonomiske nedgangstider for klostret i Kołbacz (Colbaz), og reformationens påvirkninger førte til ordenens opløsning. Da klostret blev nedlagt ca. år 1525, blev biblioteket først overflyttet til det ’Kurfyrstelige Arkiv i Stralsund’ og senere, omkring år 1535 overgik ordenens ejendom(me) til hertugdømmet og fyrsterne.
Fra arkivet i den ’Tyske Kancellis Udenrigske Afdeling’ (Kanzlei Stralsund), findes et brev fra borgmestre og råd i Stralsund til kong Frederik 1. vedrørende fejden med Søren Norby, år 1525. Søren Norby, dansk søkriger og lensmand rettede i 1525 et angreb mod Frederik 1. ved at landsætte tropper i Blekinge.
Begrebet råds-bibliotek har været i brug siden 1577, hvor rådet grundlagde et nyt bibliotek og indrettede det i rådskancelliet. Udskillelsen af en særlig udenrigsk afdeling fra Tyske Kancellis øvrige organisation, ser ud til at være sket omkring 1670, men i første omgang nok uformelt.
En registrering af akterne i Stralsund er foretaget af 'Biblioteket i Königsberg' den 25. Oct. 1663 af Friedrich Wilhelm, Kurfyrste af Brandenburg og Hertug af Preussen fra år 1660. Der nævnes 12 håndskrifter.
Senere berettes i oktober år 1675, at den svensk-pommernske hofdommer (Kurfürstlicher Rat) Martin Friedrich Seidel sammen med den brandenburgske kurfyrste Friedrich Wilhelm besøgte arkivet i Stralsund, efter hans sejr over Sverige i Slaget ved Fehrbellin den 28.juni 1675; dette i perioden før freden år 1679. Overdragelsen af Stralsund dokumenterne til Berlin synes så at være aftalt i september/december år 1678 på Rügen, hvilken er det år akterne i Berlin henviser til.
Det Kongelige Bibliotek i Berlin har under No. III. A. 2. 1682-S. 11, af dato 13. januar 1682 noteret, at man har modtaget bøger fra ’Stralsundischen Archiv i Vorpommern’ leveret gennem ’Brandenburg Hoff-Bihliothec’. Noteret af Bibliothecarii Chr. Henrich (Hendreich), Cöln an der Spree, den 13. Jan. 1682.
Akterne i Berlin nævner bl.a. en med læder indbundet samling fra klostret i Kołbacz (Colbaz), indeholdende diverse annaler, dødebøger og kalendere.
Annales Colbaziensis, håndskrift nr. MGH SS, 19 S. 710; beror i det Kongelige Bibliotek i Berlin.
Kilde: Schauplatz der Thaten oder Aufenthalts-Nachweis des Kurfürsten Friedrich Wilhelm des Großen, af Leopold von Ledebur, Hayn, 1840.
https://archive.org/details/diehandschr ... olbazenses
https://www.dmgh.de/search?q=Colbaz
https://books.google.dk/books?id=G8kDAA ... &q&f=false
Senast redigerad av 4 Historikus, redigerad totalt 1 gång.
Re: Roskildekrøniken - Chronicon Roskildense
Hvis der kommer mere, vil jeg ikke bryde ind og kan slette dette, men der er en - efter min opfattelse - interessant diskrepans mellem Roskildekrøniken og nogle annaler vedrørende begivenheder i Roskilde.
-
Historikus
- Inlägg: 1059
- Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
- Ort: København
Re: Roskildekrøniken - Chronicon Roskildense
Egentligt er det ikke så mærkeligt.
Roskildekrønikens ældste del formodes at være nedskrevet 1137-38. Det originale manuskript er tabt i dag, og krøniken eksisterer nu kun i kopier skrevet i det 13., 16. og 17. århundrede. Krøniken baserer sig i høj grad på Adam af Bremen.
Roskildekrønikens tekster - på mindre end 20 sider - genfindes efterfølgende i både Lejrekrønikens og Lundeårbogens tekster samt desuden yderligere hos Svend Aggesen og Saxo. Dog er der bred enighed om, at den oprindelige del af Roskildekrøniken hører til den ældste danske historieskrivning.
Som nævnt i denne tråd har vi kun én krønike, der er bevaret i original, nemlig Colbaz-årbogen, hvis ældste del vurderes påbegyndt i Lund ca. år 1130. Jeg har haft digital adgang til nævnte håndskrift fra 'Det Kongelige Bibliotek i Berlin', hvor de originale sider bl.a. er scannet ind. Interessant.
Se iøvrigt denne udtalelse fra lex.dk -
Kilde: ”De første krøniker - Roskildekrøniken og Lejrekrøniken”, af historiker Lars Boje Mortensen.Lars Boje Mortensen skrev:”Der kan være grund til at standse op et øjeblik og spørge, hvor repræsentative disse kendte småskrifter egentlig er. Hverken deres overlevering eller ambitionsniveau tilsiger, at vi her har at gøre med andet end toppen af et isbjerg, hvilket gør enhver beskrivelse af et litteraturhistorisk udviklingsforløb i denne periode til et vovet foretagende. Hvor mange andre småkrøniker af forskellig lokal observans kan der have været i perioden mellem ca. 1100 og 1300? Formentlig ganske mange, selv om antallet af bispesæder og klostre dog sætter en vis begrænsning”.
BalticSea:
Jeg imødeser dine indlæg.