En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”

[AndreasOx]

AU annalnotis (947) är så kortfattad att den kan tolkas som att Blacair dödades av den iriske kungens styrkor och inte av kungen personligen.

Udtræk fra Annals of Ulster:

Annal U948.1, Kalends of January [...]. AD 947 alias 948.

Blacair(e) son of Gothfrith, king of the foreigners, was killed by Congalach son of Máel mithig, and sixteen hundred were also killed or taken captive.

Oversat: Blacair(e) søn af Gothfrith, de fremmedes konge, blev dræbt af Congalach søn af Máel mithig, og seksten hundrede blev ligeledes dræbt eller taget til fange.

Læg mærke til notatet AD 947 alias 948. Det har hele tiden fremgået af de publicerede annaler. Jeg véd ikke hvilken annal du anvender, men min er ret entydig.

I källan AU är vad jag förstår enbart årtalet 948 angivet. McCarthys kronologiska jämförelseanalys 2005 visade att detta förmodligen är fel på ett år, dvs. bör vara 947 (samma årtal som GW anger). Alias 947 måste vara ett tillägg av den som återger AU i den källa du använder.
Jag använder https://celt.ucc.ie/published/T100001A.html
Jag har inte hittat ursprungstexten någonstans på nätet - någon som vet om den finns digitalt tillgänglig?
För mig innebär årtalsdifferensen dels att GW är en oberoende källa jämfört med AU, dels förmodligen är nedtecknad närmare händelserna 947. Intressant är att AU:s årtalsangivelser inte ens korrigerades jubelåret 1000 (som var ytterst viktigt i kristenheten, jordens undergång osv.) utan först 1014 när Brian Boru stupade.

________________________________________

Indlæg af 14 november 2021
De irske registreringer fortsætter i Annals of the Four Masters. Læg mærke til forskydningen i årstallene; så det er stadig AU, der må være anvendt som kildegrundlag i GW. Det er stadig ikke Harald Blåtand der dræber Blacaire.

Det står ingenting om vem som dräper Blacaire så Annals of the Four Masters visar ingenting om GW:s källor.

Udtræk fra Annals of the Four Masters, The Age of Christ:

Annal M946.8,

Vad innebär denna årtalsangivelse? Den stämmer varken med GW (947) eller med AU (948).

The battle of Ath-cliath was gained by Conghalach, son of Maelmithigh, over Blacaire, grandson of Imhar, lord of the Norsemen, wherein Blacaire himself and sixteen hundred men were lost, both wounded and captives, and upwards of a thousand along with him. Of this was said:

The Thursday of Conghalach of chiefs
At Ath-cliath was a conflict of heroes,
As long as his children live to propagate children,
They shall bring the foreigners to all kinds of trouble.

[AndreasOx]

Her er lidt mere at tænke over - - - -

‘Vikingekongens guldskat’

Palmairslau skulle ifølge GW have deltaget i et slag ved’Cenn Fuait’ år 917 i Irland, der blev ledet af "den mäktiga Imeiri familjen (Uí Ímar) - Sitric Cáech". Ifølge GW skulle Palmairslau personligt have dræbt Ugaire - "när han personligen dödade kung Ugaire, son till Ailella, kung av landet Laigini" (Leinster).

Udtræk fra Annals of Ulster:

Annal U917.3, Kalends of January [...]. AD 916 alias 917.

Niall son of Aed, king of Ireland, led an army of the southern and northern Uí Néill to Munster to make war on the heathens. He halted on the 22nd day of the month of August at Topar Glethrach in Mag Feimin. The heathens had come into the district on the same day. The Irish attacked them between the hour of tierce and midday and they fought until eventide, and about a hundred men, the majority foreigners, fell between them. Reinforcements(?) came from the camp of the foreigners to aid their fellows. The Irish turned back to their camp in face of the last reinforcement, i.e. Ragnall, king of the dark foreigners, accompanied by a large force of foreigners. Niall son of Aed proceeded with a small number against the heathens, so that God prevented a great slaughter of the others through him. After that Niall remained twenty nights encamped against the heathens. He sent word to the Laigin that they should lay siege to the encampment from a distance. They were routed by Sitriuc grandson of Ímar in the battle of Cenn Fuait, where five hundred, or somewhat more, fell. And there fell too Ugaire son of Ailill, king of Laigin, Mael Mórda son of Muirecán, king of eastern Life, Mael Maedóc son of Diarmait, a scholar and bishop of Laigin, Ugrán son of Cennéitig, king of Laíges, and other leaders and nobles.

Igen ser vi at Annals of Ulster benyttes som kilde, hvor slaget ved Cenn Fuait anvendes for at give personen Palmairslau anseelse/agtelse. Det ser ikke ud til at AU kender til Palmairslau? Understøtter mine tidligere formodninger.

Intressant nog är årtalet 917 både i AU och i GW, dvs. ingen förväntad differens. Så i detta fall avviker GW från AU:s justerade kronologi.
Dessutom står det i polska avskriften "rozprawie", dvs. rättegången och inte slaget. Nu skulle man verkligen vilja ha tillgång till det latinska originalet eller åtminstone Antoninas originalöversättning.
Att AU enbart nämner hedningarnas ledare vid namn är snarast förväntat. Att Palmairslau inte nämns i AU kan alltså, förutom att det är negativ bevisföring, inte användas som argument.

[Historikus]

I källan AU är vad jag förstår enbart årtalet 948 angivet. McCarthys kronologiska jämförelseanalys 2005 visade att detta förmodligen är fel på ett år, dvs. bör vara 947 (samma årtal som GW anger). Alias 947 måste vara ett tillägg av den som återger AU i den källa du använder.

Jag använder https://celt.ucc.ie/published/T100001A.html

Præcis samme fremgår af kilden fra din link -

U947.0 Kalends of January [...]. AD 946 alias 947.

U948.0 Kalends of January [...]. AD 947 alias 948.

[AndreasOx]

Hade missat detta med alias-angivelserna när jag läste i mobilen.
Nu djupdök jag och hittade https://www.scss.tcd.ie/misc/kronos/chr ... -chron.htm
Om jag förstår tabellerna på undersidorna https://www.scss.tcd.ie/misc/kronos/chr ... 5-0919.htm och https://www.scss.tcd.ie/misc/kronos/chr ... 0-0973.htm korrekt gäller följande:
* 917 dödades Ugaire, vilket i AU anges som 916.3 och enligt GW hände 917
* 948 dödades Blacaire, vilket i AU anges som 947.1 och enligt GW hände 947
* Varför https://celt.ucc.ie/published/T100001A.html numrerar enligt synkroniserad kronologi (dvs. minus ett år) och inte enligt i AU angiven förstår jag inte.
Men det viktiga för denna diskussion är att AU och GW tycks ha olika källor för sina årtalsangivelser för dessa två händelser. Den ambitiöse borde verifiera övriga GW notiser om händelser på Irland ...

[Historikus]

The Annals of Ulster

The Annals of Ulster (irsk: Annála Uladh) er årsberetninger fra middelalderens Irland. Munkenes beretninger spænder over perioden fra 431 e.Kr. til 1540 e.Kr.
Annalernes grundelement udvikles af kalenderværker og tavler til hjælp for fastsættelse af påsken år for år. Af dette grundlag udvikles årbøgerne som typisk anvender den kirkelige inddeling af tiden i verdensaldre, herunder eksempelvis Augustins sondring imellem riget af denne verden og Gudsriget. Obligatorisk findes gerne en verdenshistorisk del som standardstof - lånt udefra - mens resten af beretningerne er munkenes eget valg af samtidens begivenheder, som de fandt værd at huske.
Kalenderværker, der går så langt tilbage som til det 6. århundrede, er i AU anvendt som kilde til de tidligste optegnelser, og senere opslag er baseret på erindring og mundtlig historie. Forskere har hævdet, at hovedkilden til krønikens optegnelser fra det første årtusinde efter Kristi, er en nu tabt Armagh-fortsættelse af The Chronicle of Ireland. Annalerne anvendte det irske sprog, med enkelte poster på latin. Fordi Annalerne kopierede sine kilder ordret, er de nyttige - ikke kun for historikere - men også for lingvister, der studerer udviklingen af det irske sprog. Senere blev Annals of Ulster en vigtig kilde for forfatterne til Annals of the Four Masters.
Kristendommen kom til Irland engang i det 4. årh. som en naturlig følge af handelsforbindelser og anden kontakt med den romerske verden. I starten af det 5. årh. udnævnte Pave Celestine biskoppen Palladius for de irske, som allerede troede på Kristus. Den missionær, der fik størst betydning var dog briten Patrick som i det 5. årh. omvendte det meste af den nordlige del af Irland. Det kristne hovedsæde blev Armagh beliggende nær Ulsters hovedstad Emain Macha. Armagh er i dag ærkebispesæde i Irland. Den tidligste irske ’Kirke’ var episkopal i sin opbygning, men omkring det 6. årh. blev ’Kirken’ omdannet til en klosterkirke. For klostrene betød dette, at de blev betydningsfulde og voksede sig store og blev centre for folkeliv, velstand og kulturel aktivitet. Samtidig voksede en stærk tradition for isoleret fromhedsdyrkelse og eremitvæsen.
I løbet af de nærmeste århundrede efter Patrick slækkedes de nære forbindelser til Rom, og den irske ’Kirke’ blev mere sig selv i et system af klostre, der var meget irske familieforetagender, hvor en abbeds nærmeste havde hævd på at efterfølge ham, hvis efterfølgeren ellers var rimeligt egnet. På denne ejendommelige baggrund optrådte imidlertid en række fremtrædende og meget irske skikkelser, St. Kevin og St. Cieran, hvis navne er knyttet til klostrene i Glendalough og Clonmacnoise - samt St. Columbanus, som missionerede på kontinentet, og fremfor alt den hellige Columba, eller Columcille som irerne også kaldte ham.
Den missionerende aktivitet blev betydningsfuld, og irske munke grundlagde vigtige klostre i England (Iona, Lindisfarne) - og i Europa (Pérrone, St. Gallen, Bobbio) samt deltog i arbejdet med at omvende dele af det nuværende Frankrig og Italien.

Lægsamfundet var yderst komplekst. Lovbestemmelser, overleveret i mundtlig tradition, afstak regler for individet og hans slægt i alle sociale forbindelser. Herkomst og velstand afgjorde den sociale position. Man førte hyppigt krige, og stammehære blev anført af deres konger. Selvom landet var opdelt i mange små kongedømmer, blev magtfulde overkongedømmer gradvist de effektive politiske enheder. Irland havde et stammeforbund med en gammeldags struktur. Det meste af tiden havde Øen en højkonge kaldet »Ard Rí«, men dette embede havde nærmest symbolsk karakter, og fællesskabet på Øen var kun svagt. Det politiske tyngdepunkt lå i Irlands ca. 150 små kongedømmer, tuatha, hvis konger hver for sig havde den fulde suverænitet i sin tuath. Selv den mægtigske højkonge var i første række konge i sin egen tuath og udøvede ingen direkte myndighed uden for denne. Efter vikingetidens slutning var der stadig omkring 150 suveræne irske konger.
Kilde: Irlands Skatte 1984, Inspektør Michael Ryan, Nationalmuseum Irland; Rigsantikvar Olaf Olsen, Nationalmuseet; dr. Phil. Jørgen Andersen; o.a.

Som det ses, opretholdt irerne i vikingetiden en meget kompleks samfundsorden og stormandsstruktur som er svær at forestille sig. Klostrenes årbøger er datidens medier, hvori årets hændelser nedskrives af munkene. Vigtigt her har det været, at berette om hvilke personer?, der var konger (navne), hvornår de strides? (årstal), og hvor? (stednavne) samt hvem? der gik af med sejren og hvor mange der blev dræbt i kampen. Ligeså vigtigt registrerer annalerne hvem der var gift med hvem, samt hvornår en person dør eller bliver dræbt. Som sådan en meget lukket samfundsstruktur. En Ø. Vikingerne blev af irerne altid kun kaldt for ”de fremmede” herunder også Dublins forbindelser i York, der i øvrigt kun omtales få gange. Vikingerne var et fremmedelement, der levede i deres egne kolonier, uden daglig kontakt med en irsk befolkning.
Det er derfor ret usandsynligt, at de irske årsberetninger, som ikke er registreret i andre kilder udenfor Irland, pludselig skulle dukke op som sentenser i en (påstået) latinsk krønike nedskrevet af en tysk klerk. En hel del af annalernes tekster, ses, at være overført direkte til GW.

[Historikus]

‘Vikingekongens guldskat’
17. oktober 962

Under Herrens år 962 dog kung (król) Danow Konut de modigas död tillsammans med många av hans följeslagare. Detta olyckliga öde mötte kungen i slaget där han hjälpte härskaren av At Ciat (Áth Cliath), Olaf, son till Sigfrid (z rodu Imari), även kallad Cuarán, från familjen Imari som mötte sin kusin som hette Camman vars far var Olaf, son till Godfrid.
Kung Cuarán, som hörde om förödelsen orsakad av Cammán i Leinster-området, lämnade med sin Armé At Ciat för at hjälpa och tog många stormän med sig. På Leisners fält stod två arméer upp till Guds domstol i en duell och stötte samman den 17 oktober. At Ciat styrkorna vägde tyngre på segerns skala, men många män från länderna Jutland, Zeland och Norregi förblev på slagfältet och bland dem den mest ädle kungen Danow Kanut. Den sårade kungen Olaf jagade efter Cammán, men denne flydde som en feg från slagfältet och lämnade sina kamrater för stormännen av At Ciats nåd. På detta sätt gick Gurmds äldsta son till Kristi rike . . . .

Introduktion
Olaf Sihtricsson - kaldet Amlaíb Cuarán - var i perioden 941-44 konge i York - og efterfølgende konge i Dublin perioden 945-980. Olaf Cuarán (†ca. 980) er søn af vikingekongen Sihtric Cáech og anses som oldebarn af »Uí Ímair« dynastiet. Olaf Cuarán var fætter til Olaf Guthfrithsson alias Amlaíb (Oláfr). Olaf Cuarán var gift med Gormflaith datter af ’Murchad mac Finn’, kongen af Leinster og de havde sammen sønnen Sitric Silkbeard.
Ifølge historikeren Clare Downham (2007) kan Amlaíb (Oláfr) - nævnt i AU år 960 - identificeres som Olaf Guthfrithsson der i perioden 934-941 var konge i Dublin - og efterfølgende konge i York perioden 939-941. Olaf Guthfrithsson (†941) var søn af vikingekongen Gofraid (Guthfrith), bror til Sihtric Cáech og barnebarn af »Uí Ímair«. Amlaíb (Oláfr) er desuden bror til kongen Blácaire og fætter til kongen Amlaíb Cuarán. Den nævnte Gothfrith under år 963, er søn af Olaf Guthfrithsson alias Amlaíb (Oláfr). Camán, Sitric Cam eller Cammán mac Amlaíb, kan identificeres som en søn af Olaf Guthfrithsson.

Udtræk fra Annals of Ulster:

Annal U960.3, Kalends of January [...]. AD 959 alias 960.

Camán son of Amlaíb (Oláfr) son of Gothfrith was defeated at Dub.

Annal U963.5, Kalends of January [...]. AD 962 alias 963.

Gothfrith son of Amlaíb (Oláfr) died.

Annals of the Four Masters, The Age of Christ:

Annal AFM960.14, [=962]

The fleet of the son of Amhlaeibh and of the Ladgmanns (Lawmen) came to Ireland, and plundered Conaille and Edar, with Inis-mac-Neasain; and the Ladgmanns afterwards went to the men of Munster, to avenge their brother, i.e. Oin, so that they plundered Inis-Doimhle and Ui-Liathain, and robbed Lis-mor and Corcach, and did many other evils. They afterwards went into Ui-Liathain, where they were overtaken by Maelcluiche Ua Maeleitinn, who made a slaughter of them, i.e. killing three hundred and sixty-five, so that there escaped not one of them but the crews of three ships.

Annal AFM960.15, [=962]

A prey was carried off by the son of Amhlaeibh from Inis-mac-Neasain to Britain, and to Mon-Conain.

Annal AFM960.16, [=962]

A prey by Sitric Cam’ from the sea to Ui-Colgain; but he was over-taken by Amhlaeibh, with the foreigners of Ath-cliath, and the Leinstermen; in the conflict Amhlaeibh was wounded through his thigh with an arrow, and escaped to his ships, after the slaughter of his people.

Kommentar:
Ulster-annalerne beretter, at Camán søn af Amlaíb (Oláfr) søn af Gothfrith blev besejret år 960 et sted kaldet Dub. Efterfølgende og ifølge AFM, hærger denne Camán, Cammán eller Sitriuc Cam år 962 den nordlige kyst af Dublin, og angreb Uí Cholgain fra havet - men bliver besejret af Dublinkongen Amlaíb Cuarán - sammen med Leinster-mænd - under et raid i Leinster. Amlaíb Cuarán dvs. Olaf Sihtricsson, blev såret i slaget og Sitriuc Cam flygtede med sine skibe. Herefter blev Dublins nordkyst og bl.a. folkene i Munster plyndret. Sitriuc Cam fortsatte deres togt til området omkring Waterford og Cork. AFM beretter at togterne var for at hævne deres broder Oin. Sitriuc Cam og hans brødre forsvandt derefter ud af Irland.
Kilde: Viking Kings of Britain and Ireland: The Dynasty of Ívarr til AD 1014, Clare Downham 2007.
Af GW’s tekst fremgår tydeligt, at der her refereres direkte til både annalerne hos AU samt AFM. GW’s fortælling er nærmest morsom at læse og det er helt tydeligt, at teksten er et narrativ, tilpasset et andet formål. Olaf Cuarán er fætter til Amlaíb Olaf, så sidstnævntes søn Sitric Cam er ikke fætter til Cuarán, som GW skriver og det præcise årstal 17. oktober 962, må være en joke. Annalernes oplysninger kan alternativt være hentet i nyere litteratur.

[Kungsune]

Ja man undrar ju varför just GW inte har latiniserade varianter av person och platsnamn när i princip alla andra kyrkliga källor har det? I icke kyrkliga källor är namn samtidigt ytterst sällan lika mellan källor mer än att man kan se att det funnits viss ljudlikhet i uttal (ex Chlochilaicus-Hygelac- Hugleik eller Anlaf-olof-olufa- Olov). På det sättet blir ju GW helt unikt med i pricip identisk stavning mellan två språkligt olika områden. Som Historikus skriver (som det förefaller) kopierade datum och namn men med små instuckna avvikelser.

[AndreasOx]

Eftersom det inte är en kyrklig krönika? Sven spekulerar om att GW:s 900-talsdel (alltså vad boken återger) är början på en "helgonkrönika" om Harald Blåtand men det tror jag inte på. Detaljrikedomen i GW gör att den definitivt inte kan jämföras med annaler som AU. En mycket viktig skillnad är att de flesta årtal saknas - Avico har uppenbarligen enbart skrivit om de händelser han har tyckt varit viktiga och de beskriver han mycket detaljerat.
Det blir intressant att se om de senare delarna i GW är mer lika andra annaler. Observera även att GW skriver att händelserna 948 är återgivna efter vad de kristna slaverna har berättat för krönikören Avico.

[Historikus]

Vikingekongens guldskat

GW side 123: Året 947. ”I begyndelsen af sommeren, kort efter Johannes Døberens dag, samlede kong Konut sine tropper og drog ud på en ekspedition for at hjælpe sin fars svigersøn Olarf Sigtrigson, der skammeligt blev berøvet magt og tro af sin fætter Blacair Guthfritson i Irland”.

Introduktion
Olaf Guthfrithsson - Amlaíb (Oláfr) - var i perioden 934-941 konge i Dublin - og efterfølgende konge i York perioden 939-941.
Olaf Sihtricsson - kaldet Amlaíb Cuarán - var i perioden 941-944 konge i York - og efterfølgende konge i Dublin perioden 945-980.
Amlaíb (Oláfr) er desuden bror til kongen Blácaire og fætter til kongen Amlaíb Cuarán.
Rækkefølgen:

• 934-941 konge i Dublin Olaf Guthfrithsson
• 939-941 konge i York Olaf Guthfrithsson
• 941-945 konge i Dublin Blacaire Guthfrithsson
• 941-944 konge i York Olaf Sihtricsson
• 945-980 konge i Dublin Olaf Sihtricsson

Olaf Sihtricsson (Cuarán) nævnes af GW som svigersøn til Knuds far (Gorm) dvs. Cuaráns hustru Gormlaith (Gormflaith) skulle så være datter af Gorm den Gamle?

Annals of the Four Masters, The Age of Christ:
Annal AFM1030.21;

Gormlaith, daughter of Murchadh, son of Finn, mother of the king of the foreigners, i.e. of Sitric; Donnchadh, son of Brian, King of Munster; and Conchobar, son of Mael Seachnill, King of Teamhair, died. It was this Gormlaith that took the three leaps, of which was said:
Gormlaith took three leaps,
Which a woman shall never take again,
A leap at Ath-cliath, a leap at Teamhair,
A leap at Caiseal of the goblets over all.

Gormlaith var gift med Olaf Cuarán, Brian Boru and Máel Sechnaill.

Annals of Tigernach, AT1030.15, s. 371;

Gormlaith, daughter of Murchadh, son of Finn, mother of Sitric, son of Olaf, Amlaíb Cuarán, king of the Foreigners, and of Donnchadh, son of Brian, king of Munster, died.


Gormlaith (†1030), daughter of Murchad mac Finn, king of Leinster (r. 966–72), with whom he (Brian) had his son Donnchad (†1064); she had previously been the wife of Óláfr Cuarán (Olaf Sihtricson) of Dublin, being mother of his son Sihtric Silkenbeard, and was later married to Máel Sechnaill mac Domnaill of the southern Uí Néill, high-king before and after Brian. Seán Duffy, Brian Bóruma, [Brian Boru] (c.941–1014)’. Kilde: Oxford Dictionary of National Biography, Oxford University Press, 2004, accessed 23 June 2014.

Kommentar:
De irske annalers tekster (AFM & AT) beretter, at Amlaíb Cuaráns hustru - Gormlaith - er datter af Murchad mac Finn, konge of Leinster. GW’s påstand om at Cuarán er svigersøn til Gorm den Gamle er et falsum.

[Kungsune]

Observera även att GW skriver att händelserna 948 är återgivna efter vad de kristna slaverna har berättat för krönikören Avico.

Vilket bara gör det än mer osannolikt att benämningar skulle vara lika AU.