En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”

[BalticSea]

Den 29 november -19 skrev Sven R. på Harald Blåtands ...:Nja, det finns ju i denna sorgliga historia också en annan dansk institution involverad, det danska Rigsarkivet. Tomas har ju velat träffa Rigsarkivet för att visa guldplattan och dessutom visa upp det enormt stora dokumentmaterial som finns om detta fynd, alltsedan det hittades 1841 och sedan när hans farfar och dennes bror blev visad till platsen av den lokale prästen. Rigsarkivet har emellertid inte varit det minsta intresserad att ta del av materialet.

Måske jeg huskede galt med hensyn til at Sielski selv havde været i København med papirerne. Men da Sven har insisteret flere gange på denne vilje til at fremlægge tingene, så er det jo temmelig uretfærdigt at skrive, at han holder kortene tæt ind til kroppen.

Aha. Du manipulerer med fakta.
Forvent ikke flere svar herfra.

[Mio Nielsen]

Tak BalticSea. Min fejlhuskning var jo temmelig naiv. Selvfølgelig tager ingen på en rejse af den art uden at have en aftale. Og hvis jeg forstår Sven Rosborns indlæg rigtigt, så var Rigsarkivet ikke interesseret i at lave en sådan aftale. De afviste det. Og stadig, ifølge Sven, afviste de også muligheden for at se plaketten.
Dette har Sven hævdet ved flere lejligheder, så danske institutioner har haft rig lejlighed til at benægte det, til at udtrykke offentligt: Rosborn tager fejl. Vi vil gerne se tingene og samarbejde om dem.

[Historikus]

Hej Mio
Rolig nu. Du er jo ikke den eneste, der (forsøger at) fordrejer kendsgerninger og/eller fakta. Så du er ikke alene.

[Mio Nielsen]

Svens indlæg om disse ting er jo 2 - 3 år gamle. Min fejlhuskning gik på, at jeg kunne forstå at en receptionist, som pludselig får besøg af en mand med masser af papirer under armen, siger nej. Men den virkelige situation er altså langt værre, nemlig at Rigsarkivet har modtaget henvendelse pr. post, mail eller telefon om en genstand, som man kendte fra presseomtaler, men som nu ville være ledsaget af en masse dokumenter. Således har man haft tid til at tænke sig om, og man har alligevel sagt nej. Og siden da har man haft tre år til at opklare denne "misforståelse" og lade Sielski vide, at man ville modtage ham og se på hans ting, men det har man heller ikke gjort. Men nu, tre år senere, kommer den første kritik fra et dansk fagtidsskrift, som blandt andet bebrejder Sven "at han holder sine kort tæt til kroppen." (citeret efter hukommelsen).

[Mio Nielsen]

Bara gör att en viss institution vid en viss tidpunkt är ointresserad undantas man väl inte från källkritik?

Selvfølgelig ikke. Og Wienbergs kritik sigter da rigtigt på mange punkter. Det er berettiget at fremhæve muligheden for at plakette og papirer kunne være forfalskede.

[Historikus]

Svens indlæg om disse ting er jo 2 - 3 år gamle. Min fejlhuskning gik på, at jeg kunne forstå at en receptionist, som pludselig får besøg af en mand med masser af papirer under armen, siger nej. Men den virkelige situation er altså langt værre, nemlig at Rigsarkivet har modtaget henvendelse pr. post, mail eller telefon om en genstand, som man kendte fra presseomtaler, men som nu ville være ledsaget af en masse dokumenter. Således har man haft tid til at tænke sig om, og man har alligevel sagt nej. Og siden da har man haft tre år til at opklare denne "misforståelse" og lade Sielski vide, at man ville modtage ham og se på hans ting, men det har man heller ikke gjort. Men nu, tre år senere, kommer den første kritik fra et dansk fagtidsskrift, som blandt andet bebrejder Sven "at han holder sine kort tæt til kroppen." (citeret efter hukommelsen).

Den 29 november -19 skrev Sven R. på Harald Blåtands ...:Nja, det finns ju i denna sorgliga historia också en annan dansk institution involverad, det danska Rigsarkivet. Tomas har ju velat träffa Rigsarkivet för att visa guldplattan och dessutom visa upp det enormt stora dokumentmaterial som finns om detta fynd, alltsedan det hittades 1841 och sedan när hans farfar och dennes bror blev visad till platsen av den lokale prästen. Rigsarkivet har emellertid inte varit det minsta intresserad att ta del av materialet.

Måske jeg huskede galt med hensyn til at Sielski selv havde været i København med papirerne. Men da Sven har insisteret flere gange på denne vilje til at fremlægge tingene, så er det jo temmelig uretfærdigt at skrive, at han holder kortene tæt ind til kroppen.

Min fejlhuskning var jo temmelig naiv. Selvfølgelig tager ingen på en rejse af den art uden at have en aftale. Og hvis jeg forstår Sven Rosborns indlæg rigtigt, så var Rigsarkivet ikke interesseret i at lave en sådan aftale. De afviste det. Og stadig, ifølge Sven, afviste de også muligheden for at se plaketten.
Dette har Sven hævdet ved flere lejligheder, så danske institutioner har haft rig lejlighed til at benægte det, til at udtrykke offentligt: Rosborn tager fejl. Vi vil gerne se tingene og samarbejde om dem.

Mio; Reglen er, at det næsten altid kun bliver værre med indtil flere lange udredninger efter en fadæse. Problemet her er, at hverken du eller andre udenfor projektets inderkreds har mulighed for at tjekke denne 'påståede' "sørgelige historie" - som snævert kun refereres af én part. Jeg læser dine indlæg som din egen personlige opfattelse - fabuleringer - af et hændelsesforløb ingen i virkeligheden kender til. Hvad er din motivation egentligt til denne ”kamp mod vejrmøller”.

[Mio Nielsen]

Ja Historikus rammer hovedet på sømmet: Det jeg skriver er "min egen personlige opfattelse". Jeg tror på at Sven og Sielski siger sandheden, når de hævder at de har forsøgt at vise deres fund i Rigsarkivet. Jeg tror også stadigvæk at Sven og Sielski er i god tro med hensyn til dokumenternes ægthed. Og jeg tror på dokumenternes ægthed.
Men jeg er klar over, at jeg kan tage fejl!
Derimod er der sikkert andre i denne debat, som er overbevist om at de ikke kan tage fejl. Dem misunder jeg ind imellem. Men når Historikus sikkerhed bliver til skadefryd, så misunder jeg ham ikke. Og når han kalder det andre tænker, for "gibberich", så synes jeg han bringer debatten ned på et meget lavt plan.
Endelig et ord om min fejltagelse, eller "fadæse".
Sven skrev at "Tomas har ju velat träffa Rigsarkivet for at visa guldplattan..." . Den sætning har jeg fortolket derhen, at Tomas stod og ringede på i Rigsdagsgården. Det var en fejl. Det erkender jeg.

[Historikus]

Mio; Hvis de samme debattører - gang på gang - (bevist?) forsøger at misinformere og fordreje fakta for at tjene et ganske bestemt formål, er der åbenbart kun een måde at hæmme processen. I min optik bør forsøg på misinformation til enhver tid påtales - og afvises. Jvf. BalticSea.

Din 'tro' - og dine 'subjektive tolkninger' flytter ingenting i debatten, hvad angår belæg og fakta. Men vi er nok en del, der ikke deler samme 'tro' som dig.

Eksempel: Mange Irske annaler, der dokumenterer den samme hændelse - er fakta - der ikke kan manipuleres. Og dog forsøges det.

Som BalticSea skriver, skal du ikke forvente flere svar herfra.

[Mio Nielsen]

Tak Historikus.
Når man har begået en fejl, så kan man enten holde mund eller indrømme det.
Jeg mener, at man aldrig skal prøve at bortforklare en fejl. Men derfor er debatten jo ikke nødvendigvis afgjort.
Historikus skriver "at det næsten altid bliver værre med flere lange udredninger efter en fadæse".
Den metode er måske god for nogle, men de af os der er ufuldkomne, må jo lære at leve med det.

[AndreasOx]

Eksempel: Mange Irske annaler, der dokumenterer den samme hændelse - er fakta - der ikke kan manipuleres. Og dog forsøges det.

Jag antar att du menar att jag hittade att årtalsdiskrepansen mellan Annals of Ulster och GW (947 <> 948) enligt en vetenskaplig artikel beror på att AU är feldaterad med ett år mellan 664 och 1014.
Detta bör rimligen även kunna innebära att dessa notiser är ned-/avskrivna i bevarad AU när exakt kunskap om händelserna kan ha förbleknat. Jag har letat men inte hittat någon artikel som diskuterar detta.
Detta är för mig nödvändig vetenskaplig källkritik/källdiskussion och inget manipulerande av fakta.
Och du skriver "Mange" - vilka fler iriska källor än AU beskriver händelserna ca 950?