Det kan man selvfølgelig godt, hvis de er nogenlunde ligeværdige, men der er jo ikke noget, som peger på Uppåkre som på Lejre - når vi taler Roars hal, Heorot. Der er meget sortjord og Uppåkre har eksisteret meget længere end Lejre, men tempelbygning havde de begge i 500-tallet ifølge arkæologien.Varför kan man inte få ha flera parallella förslag? Måste man alltid ha en som man biter sig fast i?
Alligevel tror jeg, at der kan være noget rigtigt i din fornemmelse af uppåkres betydning. Vi skal lægge mærke til, at Beowulf nævner hadbarder og Saxo Svertinger. Analyserer man de mange sagnudgaver nærmere, viser det sig, at der er tale om øgenavne to grene af Skjoldungeslægten, som konkurrerer med hinanden. Det er ikke usandsynligt, at Skjoldungerne med hadbarderne Frode og Ingeld levede i Uppåkre, mens Lejre først blev grundlagt af nevøen Roar, som sagnene jo fortæller. Arkæologien siger netop, at Uppåkre var gammel, mens Lejre opstod omkring 550. I så fald opstod den kendte danske kongeslægt i Skånes store by.
Det harmonerer med et helt andet aspekt af Beowulf. Beowulf begynder med, at Skjold erobrede mange mjødsæder og skræmte "eorlas" - ikke det normale "slog". I oversættelsen af Widsith sammenblandes nedkæmpelsen af Hadbarderen Ingeld ved Heorot med, at man skræmte Wicingas bort - det er to forskellige led. Det sidste er samme udtryk, som bruges af Skjold om "eorlas". Det er bl.a. nævnt af sprogforskeren Ben Slade, som har nyoversat "Beowulf" (www.heorot.dk) - efter min opfattelse mere nøjagtigt - og han oversætter eorlas med heruli (erilaR, som måske blev til jarl/earl).
Her slutter festen imidlertid ikke. Udtrykket er næsten det samme, som Jordanes skrev i Getica i 553: Danerne jagede heruli bort fra deres bopladser. To vidt forskellige steder ude i verden dukkede den usædvanlig beretning op, at danerne jog de berømte heruler væk. Procopius skulle skjule østgermanernes problemer med at gå mod nord og omtalte derfor et lidt tidligere stadie, hvor herulerne kom uden om danerne, som bestod af nationes i flertal, og slog sig ned ved goterne - måske mellem daner og goter. Her begyndte de sikkert at plyndre naboerne, som de plejede, hvorefter danernes nationes sluttede sig sammen og smed dem ud. Derfor blev danerne pludselig kendt i både Byzans og England, og successen kan have ført til Skjoldungedynastiets opblomstring - selv om Skjold sikkert er et symbolsk navn. Hos Saxo var det i stedet Frode, som jog invasorerne væk. Derefter kom Lejre- og Uppåkre-fætrene op at slås i det drama som fylder Beowulf og en stor del af Saxos 9 første bind i 5 forskellige skjaldeudgaver og "partsforklaringer" med lidt forskellige navne, som Saxo desværre brugte til at forlænge historien med. Det meste er maleriske sagnfortællinger, men grundsubstansen er ovennævnte - og denne sammenblanding af sagn, samtidshistorie og arkæologi forklarer jo en hel del, som blev kvast i Weibulls naive sort/hvide verden.
