Anarko-arkeologi
Postat: 20 februari 2022, 06:21
Jeg har i nogle andre tråde skrevet om to etnologer - den ene fransk, den anden amerikansk - der har anvendt udtrykket anarko-etnologi. Her udvider jeg det forsøgsvist til anarko-arkeologi, og definerer dette som en tilgang til arkæologien hvor man under udgravninger efter forhistoriske kulturer holder sig for øje, at disse kulturer kunne være langt mere selvbevidste end man hidtil har antaget. Neolitiske samfund kan tænkes at have været bevidst modstandere af centraliseret magt og stratifieret social opdeling. De kan tænkes at have en politisk strategi, der modvirker en udvikling i retning mod det samfund, vi idag lever i.
Det var jo en stor mundfuld! For at få den til at glide ned vil jeg sige et par ord om nutidig anarki - hvor ordet altså betegner en politisk ideologi.
I Skandinavien er anarki vist nok en helt teoretisk størrelse. Der findes ingen samfundsstrukturer, der bekender sig til anarkisme i Danmark, så vidt jeg ved. Men det samme er ikke tilfældet i Paris, hvor jeg har mit bymæssige tilhørsforhold. Da jeg kom til byen i 1965 var store fagforeningsgrupper anarkistisk orienteret, især indenfor typograf- og trykkerifaget. Jeg vil gætte på omkring 100 000 for at give en størrelsesorden på de professionnelle grupper, der i Paris kaldte sig for anarkister dengang. Idag er det sikkert en del anderledes, det har jeg ikke føling med.
Andre steder i verden findes også en struktureret politisk anarkisme. I New York, f. eks. og David Graeber var et eksempel og ville være det endnu, hvis ikke han var død ung. Og i Nordspanien, i Italien osv.
Etikketten anarkist bruges til at betegne mennesker, der er modstandere af central politisk magt. Der findes terrorgrupper og der findes pacifistiske grupper. Proudhon var en grundlæggende figur, men i Skandinavien ville man have betegnet ham som syndikalist.
Det var jo en stor mundfuld! For at få den til at glide ned vil jeg sige et par ord om nutidig anarki - hvor ordet altså betegner en politisk ideologi.
I Skandinavien er anarki vist nok en helt teoretisk størrelse. Der findes ingen samfundsstrukturer, der bekender sig til anarkisme i Danmark, så vidt jeg ved. Men det samme er ikke tilfældet i Paris, hvor jeg har mit bymæssige tilhørsforhold. Da jeg kom til byen i 1965 var store fagforeningsgrupper anarkistisk orienteret, især indenfor typograf- og trykkerifaget. Jeg vil gætte på omkring 100 000 for at give en størrelsesorden på de professionnelle grupper, der i Paris kaldte sig for anarkister dengang. Idag er det sikkert en del anderledes, det har jeg ikke føling med.
Andre steder i verden findes også en struktureret politisk anarkisme. I New York, f. eks. og David Graeber var et eksempel og ville være det endnu, hvis ikke han var død ung. Og i Nordspanien, i Italien osv.
Etikketten anarkist bruges til at betegne mennesker, der er modstandere af central politisk magt. Der findes terrorgrupper og der findes pacifistiske grupper. Proudhon var en grundlæggende figur, men i Skandinavien ville man have betegnet ham som syndikalist.