Billedtekst: Oversigt over den hidtil undersøgte del af bopladsen med omkring 30 hustomter. Der er i søgegrøfter også dokumenteret bebyggelsesspor øst for og mellem de to udgravede områder.
Hoby på Lolland er én af de mest berømte arkæologiske lokaliteter i Danmark. Bebyggelsen blev anlagt i århundrederne inden Kristi Fødsel, og fortsætter til omkring 100 e.Kr. Herefter synes stedet ikke beboet igen før germansk jernalder (ca. 375-550 e.Kr.), hvorefter stedet er beboet frem til middelalderen. Bopladsen har dækket et areal på mindst 180x90 meter, har haft to brønde samt et antal kogegruber (sort markeret).
Den gravlagte var en midaldrende mand. Han blev begravet i tiden kort efter Kristi Fødsel (0-40), og med sig i døden fik han et prægtigt gravudstyr. Gravudstyret indeholdt mange personlige ejendele: en hankekop af sølv, et drikkehorn, hvor kun bronzebeslagene endnu er bevaret, en bronzekniv, bennål og et træskrin, et bæltespænde, to guldfingerringe, bronze- og jernblik, syv dragtnåle, tre lerkar og to svineskinker.
Men den fornemste gravgave var et komplet, romersk drikkeservice af bronze og sølv - lige klar til brug, hvor alle delene er fremstillet på syditalienske værksteder ved Capua lidt nord for Pompeji, mens kejser Augustus regerede (31 f.Kr.-14 e.Kr.).
- Et vaskefad
- En vinspand (situla) - og øse
- En kande
- En bakke
- To kostbare drikkebægre af sølv
Hobygraven er nok mest berømt for de to smukke og kostbare drikkebægre af sølv. De er begge gode eksempler på den græsk-inspirerede romerske sølvsmedekunst fra begyndelsen af vores tidsregning. Bægrene vejer omkring 1 kg hver, er fremstillet i Italien og signeret (både på latin & græsk) af den græske håndværker Chirisophos epoi. I bunden af bægrene er indridset navnet C. Silius. Det kan være navnet på Hobybægrenes tidligere ejermand. Fra skriftlige kilder ved man, at der i årene 14-21 e.Kr. var en romersk militærkommandant udstationeret som legat i Øvre-germanien med sæde i Mainz, hvis fulde navn var Caius Silius A. Caecina Largus. Den siliske familie var én af de gamle senatorslægter i Rom. Der er ganske vist også en C. Silius, som var legat i Germanien 16-14 f. Kr. Det passer dog dårligt med dateringen af Hobygraven til cirka 25/50 e. Kr. og den gravlagtes alder som 50-60 årig på dødstidspunktet, medmindre vi antager, at hele fundet var arvestykker (Søren Skriver Tillisch 2010).