Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

[Historikus]

Fyrstegrave i ’the Low Countries’

I 2017 publicerede Sasja van der Vaart-Verschoof, Rijksmuseum van Oudheden, et analytisk katalog med titlen ’Fragmenting the Chieftain – Catalogue’, Late Bronze and Early Iron Age elite burials in the Low Countries.

Publikationen fokuserer på ’fyrstegrave’ i ’the Low Countries’ (800-500 f.Kr.) dvs. primært nuværende Holland og Belgien, hvor der i dag kendes til en håndfuld elite grave. Her findes et lille antal af sammenlignelige begravelser, umiddelbart langt væk fra Hallstatt kulturen.

Hvad angår gravgodset, ligner de hollandske og belgiske grave de fundne ’fyrstegrave’ fra Hallstatt kulturen i Centraleuropa. Gravene indeholder prestige-objekter som våben, hesteudstyr og (ceremonielle) vogne (fyrstegrav Wijchen), bronzekar, værktøj, toiletartikler og ornamenter i forskellige konfigurationer.
Ikke alene indeholder de hollandske og belgiske grave et ens gravsæt men desuden synes de fleste af objekterne at være import fra Sydtyskland og Østrig.

Konklusionen af nævnte analyse når frem til, at hovedparten af de hollandske og belgiske ’fyrstegrave’ er samtidige med Hallstatt C gravene og denne kultur (800-500 f.Kr.) - og forskellig fra de senere Hallstatt D begravelser.

Fyrstegraven i Oss, Holland fra ca. 700 f.Kr. blev opdaget og undersøgt i 1933 og er den største og rigeste grav fundet i Holland. Gravhøjen var 3 meter høj og havde en diameter på ca. 52 meter og i graven fandt man en bronzespand - en situla - ca. 50 cm høj.

Fyrstegraven fra Oss.jpg (107.22 KiB) Visad 9583 gånger

Under rekonstruktionen viste det sig, at urnen ikke kun indeholdt de kremerede rester af en død mand, men ligeledes et bøjet jernsværd af Mindelheim typen med guldindlagt håndgreb af træ. På bladet af sværdet trådte en smuk gravering og en del af guldornamentikken frem. Herudover indeholdt urnen træstykker, rester af tøj, en jernkniv, en økse, Platenitz (Böhmen) hesteudstyr, barbergrej, tøjnåle af jern, en slibesten og en mindre drikke-kop i udskåret træ. En stor del af objekterne har deres oprindelse i Centraleuropa.

Sværet fra Oss_.jpg (19.81 KiB) Visad 9583 gånger

Bemærkning
En revurdering af kelternes plausible spredning til ’the Low Countries’ på baggrund af keltisk kultur i fyrstegravene bekræftes af de arkæologiske fund. Det skønnes at i det mindste Maas-floddalen i Holland må have været under indflydelse af La Tène-kulturen (fra 450 til 1. årh. f.Kr.).

[Historikus]

Banquet I, drikke & fest service

Situla_Kuffern_a.jpg (149.71 KiB) Visad 9543 gånger

Banquet scene på en ‘situla’ fra Kuffarn, Niederösterreich, ca. 400 f.Kr. Mere om dette emne senere.

[Kungsune]

Blir väldigt nyfiken på huvudbonaderna.

[Historikus]

Banquet II, drikke & fest service

Som udgangspunkt skal nævnes, at er det svært at rekonstruere et banket-udstyr ud fra fund af objekter i en fyrstegrav, eftersom det er vanskeligt at afgøre, hvilken funktion de enkelte genstande har haft.
Til en etruskisk banket hørte altid både mad og drikke og her deltog kvinder på lige fod med mænd. I gravene finder man utallige drikkekar og fresker, der afbilleder banketten.

Tilstedeværelsen af store bronzekar, som er en andel af det drikke- og banket-udstyr der findes i elitebegravelser i det nordlige Italien og Hallstatt kulturområdet - tyder på - at de alkoholfyldte bronzekar har spillet en central rolle i banket-aktiviteterne.

Det 500 liter store bronzekar fra fyrstegraven i Hochdorf menes at have indeholdt mjød. Graven indeholdt 8 drikkehorn samt fyrsten eget horn. Fyrstens personlige horn var lavet af jern dekoreret med guld- og bronzebånd og var ophængt på væggen over hans hoved i gravkammeret. Hornet kunne indeholde ca. 1 liter mjød eller vin.

Fyrstens horn_Hochdorf.jpg (61.57 KiB) Visad 9474 gånger

https://www.skandinavisktarkeologiforum ... =20#p22239
https://www.skandinavisktarkeologiforum ... =20#p22193

Drikkehornet tolkes som en kategori af elitesymbolik. De fleste drikkehorn var lavet af egentlige dyrehorn, hvor det største kommer fra de nu uddøde ’aurochs’, men horn af keramik, bronze, jern, glas og elfenben er ligeledes kendt.
Denne gravpraksis med store banket-måltidssæt kulminerer i Hallstatt C perioden. Disse sæt er ofte sammensat af en stor bronze spand eller kedel, en sigte, en øse og drikkeredskaber samt skåle, kopper eller bægre. Disse sæt kan være fremstillet udelukkende af bronze, men kan også omfatte keramik eller træbeholdere.
En ‘situla’ fra Kuffarn i Niederösterreich (ca. 400 f.Kr.) viser som eksempel en festscene, hvor en siddende person får serveret en drink fra en ’situla’ med en mindre øse til et drikkekar - og hvor adskillige ’situlae’ er ophængt i et stativ på kroge.

Situla_Kuffern_b.jpg (70.27 KiB) Visad 9474 gånger

I fyrstegraven fra Oss, Holland, opfattes bronzespanden (situla) som beholder for alkohol, en tolkning som fremhæves af den mindre udskårne drikke-kop af træ blandt gravgaverne.

Bronzekar fra Low Countries.jpg (21.34 KiB) Visad 9474 gånger

[Castor]

Blir väldigt nyfiken på huvudbonaderna.

Påminner om de gamla grekernas petasos-hattar...

https://en.wikipedia.org/wiki/Petasos

[Historikus]

Perioden 1. til 4. årh. e.Kr.

Angelika Abegg-Wigg og Nina Lau udgav 2010 Publikationen ”Kammergräber im Barbaricum”: Zu Einflüssen und Übergangsphänomenen von der vorrömischen Eisenzeit bis in die Völkerwanderungszeit.

Emnet for publikationen er de kammergrave, der eksisterede i Central- og Nordeuropa under det romerske imperium i løbet af 1. - 4. århundrede e.Kr., hvor de døde for det meste blev begravet med meget rige gravgaver - typisk romersk importerede varer eller lokale prestigeobjekter.

Ligeledes behandles kammer- og elitegrave fra tidligere og efterfølgende epoker såvel som grænse-områder diskuteres. Fund fra den sene La Tène kultur og frem til folkevandringstid, fra Romerriget til Samaritanere, fra Sydskandinavien over Danmark, Tyskland, Polen, Slovakiet, samt den Tjekkiske Republik til Ungarn og Storbritannien - er præsenteret.

Publikationens centrale formål er, at analysere forskellene og lighederne af de arkæologiske fund af kammergrave i tid og rum og dermed etablere forbindelser mellem disse kulturer. Redaktørerne præsenterer de vigtigste resultater i denne henseende i introduktionen. Generelt viser fund i kejserlige kammergrave mange ligheder med kammergrave fra tidligere og efterfølgende epoker samt tilstødende kulturelle områder.

Kammergräber im Barbaricum.jpg (553.14 KiB) Visad 9349 gånger

https://www.academia.edu/6972258/A._Abe ... ember_2010

Se anmeldelse af Angelika Abegg-Wigg og Nina Lau her på dansk -

https://tidsskrift.dk/kuml/article/view/24315

[Historikus]

Fyrstegrav i Neudorf-Bornstein, Slesvig-Holsten

I Neudorf-Bornstein, Slesvig-Holsten - ligger mellem Kiel og Kr. Rendsburg-Eckernförde - et mindre gravfelt med 9 grave, hvoraf 2 er fuldstændig undersøgt. Den samlede kontekst vurderes til, at der er tale om ’fyrstegrave’ fra den yngre Romerske Kejsertid af typen Haßleben-Leuna, dateret til den anden halvdel af det 3. årh. e.Kr. (periode C2, 250-310 e.Kr.).

I gravene fra Neudorf-Bornstein er der formuldede træspor, som tillader en rekonstruktion af et 3 x 3 x 1 m træbygget gravkammer, hvor den døde var anbragt i en bulkiste. To modsatstående midt-stolper tyder på, at kammeret har været overdækket med et lavt saddeltag.

Personerne var begravet med deres personlige ejendele som guldringe, fibler af sølv, pragt bæltebeslag, spille-brædder, et fornemt porcelæn sæt, desuden romerske importobjekter såvel som træ-spande, bronze-, glas-, og keramik beholdere. Drikke service består af forskellige beholdere, hvoraf talrige har romersk oprindelse. Dertil hører glasfade, Hemmoorer beholdere samt bækken/skåle og sier af bronze.

Et drikkehorn tyder på socialt selskabelighed. Èn af gravene har indeholdt et drikkehorn, da der er fundet et såkaldt ’Mündungs’ randbeslag udført i tynd sølvplade. Beslaget har samme form som bronzebeslag fundet i en grav i Lalendorf. Drikkehornsbeslag af ædelmetal findes kun i få grave og flest udført i bronze.

neudorf-bornstein_grab_4___.jpg (8.26 KiB) Visad 9337 gånger

[Historikus]

Sydgermanske runeinskriptioner

Runologer er i dag enige om, at runer skal ses som bogstaver hvis hovedformål var, at de blev anvendt til skrivning. Her hævder runologen Katrin Lüthi i sin fortolkning af de Sydgermanske runeinskriptioner, at de viser en typologi - der er typisk for personer - som er nybegyndere i både runealfabetet og formulering af runetekster.

Importfund med latinske inskriptioner indikerer, at folk var i kontakt med kulturer, der anvendte manuskripter. Derfor er det rimeligt at antage, at der var en slags forbindelse eller interaktion mellem skriftsystemerne i det seneste segment af europæisk forhistorie, da de ofte findes i den samme kontekst, skønt på forskellige slags materiale. Ligeledes indikerer konteksten en forbindelse med eliten (Lüthi 2006), (Imer 2007).

Selvom latinsk skrift skønnes anvendt af aristokratiet i det germansk besatte område i det 1. til det 4. årh. e.Kr. - bl.a. i deres korrespondance med det romerske imperium, synes kendskabet til latin ikke at have forsat efter romernes tilbagetrækning. Der er kun fundet få eksempler efterfølgende af latinsk skrift og flest på steder, der blev kristnet i romertid. I flere af de behandlede analyser kendes ingen latinske inskriptioner fra de steder, hvor der er fundet runer.

Runeskriften blev desuden sjældent anvendt og må tilskrives eliten. Et faktum er, at ud af 11.000 reelle grave fra samme periode på ca. 200 år - blev der fundet et antal på 65 rune inskriptioner. I eksemplet gravfelt ’Nordendorf’ med omkring 443 grave fandt man kun 2 rune inskriptioner. Interessant er det, at omkring en tredjedel af de læsbare inskriptioner er personnavne (Lüthi 2006).

Hovedparten af rune inskriptioner er fundet på forskellige typer af brocher (64%). Næststørste gruppe omfatter bæltespænder (13%), efterfulgt af våben (5%). De resterende objekter som kamme, halsringe, diverse ejendele, træ- og knoglegenstande tegner sig for de sidste 18% (Michelle Waldispuhl 2015).


Runeindskrift på en fibel fra en kvindegrav, Nordendorf

ᛚᛟᚷᚨᚦᛟᚱᛖ ᚹᛟᛞᚨᚾ ᚹᛁᚷᛁᚦᛟᚾᚨᚱ
logaþore wodan wigiþonar
ᚨᚹᚨ ᛚᛖᚢᛒᚹᛁᚾᛁ
awa (l)eubwini


Runeindskrift på en sølvbroche fra en grav, Nordendorf

( ᛒ / ᚨ ) ᛁᚱᛚ (?) ᛁᛟᛖᛚ (?)
( B / a ) irl (?) Ioel (?)

Litteratur:
South Germanic runic inscriptions as testimonies of early literacy, af Katrin Lüthi 2006.
Greek and Latin Inscriptions in the Northern Barbaricum, af Lisbeth M. Imer, 2007.
Runes in Action: Two South Germanic Inscriptions and the Notion of a “Literate” Epigraphic Culture, af Michelle Waldispuhl 2015.

[Historikus]

Runernes oprindelse? (1)

Runologen Tineke Looijenga har i en hypotese undersøgt, om oprindelsen af det nordvestgermanske runealfabet måske blev fastlagt i grænseområdet omkring Rhinens løb og Limes. En sådan teori ville passe godt set ud fra både et geografisk og kulturelt synspunkt.

Looijenga foreslår, at en adoption af et anvendt alfabet (Sen Lepontisk eller Cisalpinsk?) fandt sted i et kulturelt klima, som fandtes nær Rhin-grænsen i det første århundrede e.Kr. Gensidig forståelse mellem Romere og Germanere blomstrede periodisk frem, så udviklingen af et germansk skriftsystem kan - sandsynligvis - placeres her i det første århundrede e.Kr. Det runiske alfabet viser mange ligheder med arkaiske kursive alfabeter.

https://www.skandinavisktarkeologiforum ... =10#p22109
https://www.skandinavisktarkeologiforum ... =10#p22121

Looijenga nævner ligeledes Suebi-stammen, der bosatte mere end halvdelen af Germania Magna og var, ifølge Tacitus (Germania xxxviii), opdelt i et antal separate stammer under forskellige navne. Tacitus (Germania xxxxii) nævner samtidig, at Marcomanni og Quadi dannede grænsen mod Romerriget i det frie germanien kaldet Germania Omnis, der var omgivet af Donau.

https://www.skandinavisktarkeologiforum ... =20#p22261
https://www.skandinavisktarkeologiforum ... =20#p22265

Litteratur: Texts and Contexts of the Oldest Runic Inscriptions, af Tineke Looijenga 2003.

[Historikus]

Looijenga foreslår, at en adoption af et anvendt alfabet (Sen Lepontisk eller Cisalpinsk?) fandt sted i et kulturelt klima, som fandtes nær Rhin-grænsen i det første århundrede e.Kr. Gensidig forståelse mellem Romere og Germanere blomstrede periodisk frem, så udviklingen af et germansk skriftsystem kan - sandsynligvis - placeres her i det første århundrede e.Kr. Det runiske alfabet viser mange ligheder med arkaiske kursive alfabeter.

Omkring år 9 e.Kr. begyndte romerne at blive klar over, at de ikke havde tilstrækkelige ressourcer til at erobre yderligere områder, hvilket medførte, at den romerske hær på 25 legioner nu fik til hovedopgave (pax romana) at bevogte de grænser, riget havde fået. I forhold til germanerne blev det Rhinen og Donau. Men floder samler, skiller ikke, og der er således ikke tale om ’naturlige’ grænser. Nyere arkæologi har da også vist, at langt inde på den anden side af den formelle (flod)grænse er der spor efter romerske garnisoner og befæstninger. Bag denne grå zone opererede romerske købmænd og agenter, hvor romerne rapporterede hjem om forholdene imellem de germanske stammer. For at sikre sig imod angreb på grænsen støttede romerne nogle germanske høvdinge mod andre. Det fremgår af de antikke kilder, at venligtsindede høvdinge fik denarer, våben og andre romerske varer, til gengæld for at forsyne romerne med slaver, huder, skind, gåsefjer, rav - og endda langt lyst kvindehår. (Erik Christiansen 2010).

De mange romerske byer - municipia - skabte et marked for handel, selvom de færreste af dem havde mere end 3.000 indbyggere - og selvom hovedparten af Romerrigets anslåede totalbefolkning på 50 millioner boede på landet. Nærhandelen var af størst betydning og omfattende så vigtige varer som levnedsmidler, uld, huder, byggematerialer og træ, som kom fra land til by, mens byen leverede redskaber og husgeråd.

På kort sigt bidrog by-overklassens levevis til byernes vækst og handel. Men på lang sigt kunne landbrugsproduktionen ikke alene bære dette forbrug - samtidig med leverancer til hæren. Det åbnede for handel og fjernhandel med omverdenen, hvor der eksempelvis fra det øvrige Europa kom skind, rav og slaver - og fra østen og »silkefolket« (Seres) kom silke og krydderier (Erik Christiansen 2010).

En række romerske luksusvarer - forbeholdt samfundets elite - nåede allerede i det 1. årh. e.Kr. Skandinavien, såsom fyrstegraven i Hoby på Lolland (200 f.Kr.-100 e.Kr.), hvilket er et godt eksempel på 'romersk' fjernhandel. Kostbare objekter som romerske glas, kopper, fade og kar af bronze og sølv var blandt de fineste varer, men også romerske mønter, perler og dragtnåle nåede op til det nordiske område. De mest værdifulde genstande har nok ikke været kurante handelsvarer.

I Skandinavien er der fundet omkring 12.000 romerske mønter - primært som løsfund - men også i et par skattefund. Langt den største andel af de romerske sølv-denarer (denarii) er slået i perioden 69-192 e.Kr. (Horsnæs 2009). I Danmark er der fundet ca. 3.000 romerske mønter dateret til perioden 1. årh. f.Kr. til 6. årh. e.Kr. Romersk mønt er sjældne fund på gravpladserne, hvor kun ca. 20 grave i Danmark indeholder mønter ud af tusindvis af grave fra romersk jernalder - og hovedparten af disse grave tilhører eliten (Imer 2011). I Skandinavien var mønternes værdi kun bunden på metalværdien, da man ikke havde samme mønt- og markedsøkonomi, som romerne.

Hvordan lykkedes det nogle få Skandinaviske fyrster eller stormænd at sikre sig romerske luksusvarer? Her må romerske købmænd nok udelukkes, da de ikke har sat sig de mindste spor i kilderne. Spørgsmålet er således indtil nu - ikke afklaret.


Fyrstegraven i Hoby på Lolland, foto: Nationalmuseet.

Litteratur:
Crossing Boundaries. An Analysis of Roman Coins in Danish Contexts, af H. Horsnæs 2009:
Romerrigets Historie, Fra by til verdensrige og fra verdensrige til by, af Erik Christiansen, 4. udgave, 2. oplag 2010.
Maturus Fecit – Unwod Made: Runic Inscriptions on Fibulae in the Late Roman Iron Age. Lund Archaeological Review, af Lisbeth Imer 2011.