Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Här kan du diskutera run- och bildstenar och liknande
Historikus
Inlägg: 587
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 11 januari 2020, 17:13

Fyrstegraven i Hoby på Lolland

Bild

Billedtekst: Oversigt over den hidtil undersøgte del af bopladsen med omkring 30 hustomter. Der er i søgegrøfter også dokumenteret bebyggelsesspor øst for og mellem de to udgravede områder.

Hoby på Lolland er én af de mest berømte arkæologiske lokaliteter i Danmark. Bebyggelsen blev anlagt i århundrederne inden Kristi Fødsel, og fortsætter til omkring 100 e.Kr. Herefter synes stedet ikke beboet igen før germansk jernalder (ca. 375-550 e.Kr.), hvorefter stedet er beboet frem til middelalderen. Bopladsen har dækket et areal på mindst 180x90 meter, har haft to brønde samt et antal kogegruber (sort markeret).

Den gravlagte var en midaldrende mand. Han blev begravet i tiden kort efter Kristi Fødsel (0-40), og med sig i døden fik han et prægtigt gravudstyr. Gravudstyret indeholdt mange personlige ejendele: en hankekop af sølv, et drikkehorn, hvor kun bronzebeslagene endnu er bevaret, en bronzekniv, bennål og et træskrin, et bæltespænde, to guldfingerringe, bronze- og jernblik, syv dragtnåle, tre lerkar og to svineskinker.

Men den fornemste gravgave var et komplet, romersk drikkeservice af bronze og sølv - lige klar til brug, hvor alle delene er fremstillet på syditalienske værksteder ved Capua lidt nord for Pompeji, mens kejser Augustus regerede (31 f.Kr.-14 e.Kr.).
  • Et vaskefad
  • En vinspand (situla) - og øse
  • En kande
  • En bakke
  • To kostbare drikkebægre af sølv
Se drikkeservice her https://www.aabne-samlinger.dk/media/34 ... grav_1.jpg

Hobygraven er nok mest berømt for de to smukke og kostbare drikkebægre af sølv. De er begge gode eksempler på den græsk-inspirerede romerske sølvsmedekunst fra begyndelsen af vores tidsregning. Bægrene vejer omkring 1 kg hver, er fremstillet i Italien og signeret (både på latin & græsk) af den græske håndværker Chirisophos epoi. I bunden af bægrene er indridset navnet C. Silius. Det kan være navnet på Hobybægrenes tidligere ejermand. Fra skriftlige kilder ved man, at der i årene 14-21 e.Kr. var en romersk militærkommandant udstationeret som legat i Øvre-germanien med sæde i Mainz, hvis fulde navn var Caius Silius A. Caecina Largus. Den siliske familie var én af de gamle senatorslægter i Rom. Der er ganske vist også en C. Silius, som var legat i Germanien 16-14 f. Kr. Det passer dog dårligt med dateringen af Hobygraven til cirka 25/50 e. Kr. og den gravlagtes alder som 50-60 årig på dødstidspunktet, medmindre vi antager, at hele fundet var arvestykker (Søren Skriver Tillisch 2010).

Bild

Historikus
Inlägg: 587
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 16 januari 2020, 16:29

Historikus skrev:
11 januari 2020, 17:13
Bægrene vejer omkring 1 kg hver, er fremstillet i Italien og signeret (både på latin & græsk) af den græske håndværker Chirisophos epoi. I bunden af bægrene er indridset navnet C. Silius.
Det ene bæger er signeret kun på græsk - det andet på både græsk og latin.

Bild

Historikus
Inlägg: 587
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 17 januari 2020, 12:00

Romerske importvarer 0-210 e.Kr.

Hoby-graven fra Lolland er ikke et enkeltstående tilfælde af fund på Lolland, der indeholder romerske prestige-varer eller mønter. Her er et par flere eksempler fra perioden 0 til omkring 210 e.Kr.

Juellingegraven. Kort efter Kristi Fødsel, blev en ca. 30 årig kvinde gravlagt i Juellinge, det nuværende Halsted Kloster, ved Nakskov på Lolland. Et lille træskrin med lås indeholdt en kam, en nål, en saks og en kniv. En romersk bronzekedel indeholdt stadig resterne af en drik brygget på byg, tyttebær, tranebær og porse - en øse lå stadig i kedlen, klar til at servere drikken. Mest imponerende var dog fundet af to slebne drikkeglas, der endnu er de ældste fundet i Danmark.

Bild
Foto: Kvindegrav fra Juellinge.

Torebygravene. En voksen kvinde på over 25 år, og en yngre dreng på en 8-10 år, gravlagt ved Toreby på Lolland på et tidspunkt mellem år 0 og ca. 150 e.Kr. Kvinden fået både sølv-fibler og enkelte af glasperlerne med sig i graven. Drengens grav indeholdt et romersk drikkesæt med to romerske bronzeøser eller sier samt ligeledes et lerkar og to drikkebægre - ligeledes af ler.

Bild
Foto: De to drikkebægre fra drengegraven i Toreby.

Møntskatten fra Tagesgård. I løbet af 200-tallet e.Kr. blev 110 romerske sølvdenarer begravet på en boplads nær Knuthenlund på Lolland. Mønternes alder spænder over en periode på omkring 200 år. De ældste er præget af Kejser Otho i år 69 e.Kr., de yngste af Caracalla i ca. 212 e.Kr. Størstedelen af mønterne er dog slået i det 2. århundrede e.Kr. under kejser Antoninus Pius. De må være nedlagt som en samlet skat på et tidspunkt i 200-tallet e.Kr.

Møntfund fra Hillested. Ved en gammel grusgrav nær Hillested på Lolland er et romersk møntfund med 94 mønter gravlagt efter år 211 e.Kr., da den yngste mønt kan dateres til omkring dette tidspunkt. Mønten er slået under Septimius Severus, som var romersk kejser fra 193-211 e.Kr. Der er mønter fra tiden omkring kejser Vespasian (69-79) og frem til Commodus (180-192).

Bild
Foto: Sjælden mønt af kejserinde fra Hillested.

Historikus
Inlägg: 587
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 19 januari 2020, 16:15

Perioden 210 - 375/400 e.Kr.

I perioden op til omkring år 200 e.Kr. er der ikke fundet runeindskrifter i Skandinavien. Først efter dette tidspunkt dukker runerne op, hovedsagelig på ’fibula’ - dragtspænder - hvoraf en del er af den sjællandske type. Indskrifterne tolkes generelt som mesterstempler dvs. runeristerens signatur/navn.

Hovedparten (8 ud af 12) ligger indenfor de første 100 år af denne periode. Det skønnes at kendskabet til runerne nu er blevet spredt til et større område af Danmark.

Mosefund er ikke medtaget her, da stedet for oprindelsen ikke kan fastlægges.
________________________________________

Nøvling-fibula (Lundegårde), EM85;129 (NJy 48), Translitteration: bidawarijaR talgidai, 210/20-250/60.

Bild

Himlingøje-fibula 2, EM85;128B (Sj 74), Translitteration: w)iduhudaR/...(w)iduhudaR, 210/20-250/60.
Gårdlösa-fibula (Smedstorp), EM85;128A (Sk 41), Translitteration: ek unwod(R)/ek unwod (w), 210/20-250/60.
Værløse-fibula, EM85;123 (Sj 21), Translitteration: alugod, 210/20-250/60.

Bild

Skovgårde-fibula, MS1995;322 (Sj 79), Translitteration: lamo : | talgida, 210/20-250/60.

Bild

Næsbjerg-fibula, EM85;126 (SJy 46), Translitteration: -ara(f)n(i)s-, 210/20-250/60.
Møllegårdsmarken-kniv, MS1995;340 (Fyn 31), Translitteration: hth ¶ sh(k)o, 210/20-310/20.
Himlingøje-fibula 1, 232 (Sj 73), Translitteration: hariso, 210/20-310/20.
Gudme-skjoldbulebeslag, Fyn 32, Translitteration: ...eþro, 210/20-375/400.
Køng-statuette, Fyn 9, Translitteration: --ŋo/oŋ--/--wo/--þo, 160-375/400.
Strårup-halsring, 42 (SJy 7), Translitteration: leþro, 160-375/400.

Bild

Stenmagle-æske (Garbølle), EM85;88 (Sj 62), Translitteration: hagiradaR : tawide :, 160-375/400.

Bild

Historikus
Inlägg: 587
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 22 januari 2020, 17:29

Runernes oprindelse (2)
Historikus skrev:
3 januari 2020, 16:49
Looijenga foreslår, at en adoption af et anvendt alfabet (Sen Lepontisk eller Cisalpinsk?) fandt sted i et kulturelt klima, som fandtes nær Rhin-grænsen i det første århundrede e.Kr. Gensidig forståelse mellem Romere og Germanere blomstrede periodisk frem, så udviklingen af et germansk skriftsystem kan - sandsynligvis - placeres her i det første århundrede e.Kr. Det runiske alfabet viser mange ligheder med arkaiske kursive alfabeter. https://www.skandinavisktarkeologiforum ... 582#p22582
Inskriptionerne i den ældre fuþark betragtes stadigvæk som de mest 'forvirrende' af alle. Dette skyldes, at det grundlæggende spørgsmål om oprindelsen og formålet med det runealfabet endnu ikke er besvaret. Det første spørgsmål må derfor være, hvorfor og af hvem blev runer introduceret i det germanske samfund? Det er umuligt at studere de ældste inskriptioner uden at overveje disse spørgsmål. Et faktum er, at de fleste af de tidligste rune-emner blev fundet i en kontekst med klare kontakter til det romerske imperium (og med tydelige relationer til det germanske samfunds militære og økonomiske elite) som har ledt til den antagelse, at skrivekunsten i et ellers oralt samfund kan være blevet introduceret i Norden af germanske folk, der havde romerske forbindelser.

Der er indtil nu ikke nået til en konsensus i dette spørgsmål, men en logisk indfaldsvinkel ser ud til at være, at se efter oprindelsen af runeskrift - ikke i Skandinavien - men snarere i området ved den romerske grænse limes.
Re.: Texts and Contexts of the Oldest Runic Inscriptions, af Tineke Looijenga 2003.
________________________________________

Lisbeth Imer undersøger pt. alle de kendte indskrifter fra runernes oprindelse og nogle hundrede år frem i forbindelse med en ph.d. hun skriver på om runer på Nationalmuseet.

»Ser man runerne i en større kulturhistorisk sammenhæng, så er de opstået efter en enorm påvirkning fra Romerriget, det gjaldt både på våbenområdet, handel og hele samfundsstrukturen, så man har haft et ønske om at have sit eget skriftsprog, ellers ville man blot have overtaget det latinske alfabet, for så var der ingen grund til at de skulle se anderledes ud,« siger Lisbeth Imer.

Runerne opstår i den del af det germanske område, der ikke var besat af romerne - og blev brugt i Danmark og de andre skandinaviske lande. Langt senere breder de sig til et endnu større område, der blandt andet også omfatter England.
Re.: På sporet af de ældste runer, 2005, interview i Berlingske.
Senast redigerad av 2 Historikus, redigerad totalt 28 gång.

Historikus
Inlägg: 587
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 28 januari 2020, 15:48

Runernes oprindelse (3)
Historikus skrev:
22 november 2019, 16:48
Omkring år 56 f.Kr. blev ’markomannerne’ (grænsefolket) fordrevet fra deres område i Mainz - af romerne. [ . . ] Efter fordrivelsen trak ’markomannerne’ frem mod de keltiske områder og omkring år 8 f.Kr. var stammens indvandring til Boiohaemum (Bøhmen) fuldendt. [ . . ] Marabod opbyggede desuden en stor hær der var trænet i henhold til romersk taktik og disciplin samt opførte en befæstet residens kaldet Marobudum. [ . . ] Det synes logisk at Marabod’s vision med en germansk statsdannelse som modvægt til romerstaten ligeledes kunne omfatte udviklingen af et eget germansk alfabet. Tidspunktet synes rimeligt set i forhold til de fundne proto-runer fra Slesvig-Holsten fra Meldorf ca. 1-50 e.Kr. og Rendsburg 51-100 e.Kr.
I henhold til forrige indlægs citater af Tineke Looijenga 2003 og Lisbeth Imer 2005 - https://www.skandinavisktarkeologiforum ... =40#p22793

- er der en hel del der tyder på, at et foreløbigt udkast til runealfabetet nedskrives et sted langs den romersk/germanske grænse limes - engang i det 1. årh. e.Kr. Efter at kong Marabod (Maraboduus) af 'markomannerne' trak sig tilbage til Rom år 19 e.kr. fortsatte urolighederne ved grænsen, der kulminerede med Markomannerkrigene perioden 166 til 180 e.Kr. Denne alliance af germanske stammer må have haft et stærkt ønske om at have sit eget skriftsprog - hvilket medførte en udvikling til den ældre fuþark.

Det er vist ikke muligt på nuværende tidspunkt at komme runernes oprindelse nærmere. Tak for nu !

Bemærkning:
En andel af informationerne på denne tråd er oprindeligt udarbejdet tilbage til den 30. ‎marts ‎2018 i forbindelse med udarbejdelsen af en 30 siders ’draft’ om ”Det skandinaviske folks oprindelse” med binavnet ”Det rumlige perspektiv”. Projektet blev aldrig afsluttet. ;)

Skriv svar