Sida 19 av 20

Re: Religionsbytet

Postat: 30 augusti 2017, 15:35
av Mio Nielsen
For at få fingeren på pulsen af det virkelige Danmark, har jeg været inde på dansk Wiki's artikler om religionsskiftet.
Det var ikke nogen behagelig overraskelse. Jeg opdagede f. eks. at legenden om det danske flag, der faldt ned fra himlen under et baltisk korstog, blev genfortalt under overskriften "Oprindelsen", mens den mere rationnelle oprindelse fra Johanitterordenens flag blev karakteriseret som "myte".
Under artiklen "korstog" fandt jeg udtrykket: "grækernes troløse rænkespil". Da jeg udtrykte tvivl om det encyclopædiske ved dette udtryk, blev det forsvaret med at det var et direkte citat fra et dansk leksikon fra 1929. Yderligere gjorde man mig opmærksom på, at grækerne jo også havde vist sig troløse i deres forhold til EU, og når to eksempler viser det samme, så kan man godt tillade sig at konkludere.
Denne anti-græske racisme er ikke særlig synlig, men jeg har truffet på den i historisk sammenhæng og jeg er ikke i tvivl om at den stammer i lige linie fra det store skisme.

Re: Religionsbytet

Postat: 30 augusti 2017, 15:41
av Kungsune
Märkligt! Inte förvånad att just wikipedia innehåller bakåtsträvande och ogenomtänkta texter dock. Det är ju den enda allmänna massmediala kanal som har en form där ytterligheter ofta kan nå fram utan att hejdas.

Re: Religionsbytet

Postat: 18 februari 2018, 13:51
av Mio Nielsen
Nyere historieskrivning, som Anders Winroths bog om The conversion of Scandinavia, har argumenteret for at religionsskiftet og statsdannelsen foregik under en og samme proces. Winroth fremstiller det naturligvis rationelt. Det var kongen, der indførte Gud, ikke omvendt. Men for middelalderens historieskrivere blev kausaliteten den modsatte: Gud skabte vores nation, fordi Han ville det gode. Han sendte missionærer, Han gjorde mirakler.
I ovennævnte forhold har vi roden til den ejendommelige dikotomi der råder i vore forestillinger om religionsskiftet. Den videnskabelige forskning har efterhånden belyst de fleste sider af religionsskiftets nuancerede og langstrakte proces, men de officielle Danmarkshistorier (og sikkert også svenske ditto) fortsætter med at fortælle vore børn den gode gamle historie om frankiske missionærer der omvendte nogle vilde vikingekonger ved hjælp af mirakler.

Hvad tror moderne veluddannede danskere på?

Jeg har undersøgt sagen i min egen omgangskreds og konstateret at mange af mine jævnaldrende mener at Bibelen bør tages alvorligt i storpolitisk sammenhæng. Anderledes sagt mener nutidens danske cand. polit. at Gud har en hensigt med nutidens Israelske stat. Dette bliver udtrykt temmelig klart. Men om Gud også har skabt Danmark… det får jeg ikke at vide.Naturligvis kan jeg kun lære mine bekendtes tanker at kende, hvis de vil udtrykke dem. Inderst inde mener de måske også, at Gud har en vilje med Danmark.

Re: Religionsbytet

Postat: 22 februari 2018, 10:35
av Mio Nielsen
Fortolkning af arkæologiske fund foregår altså gennem et filter, som består af tidens rådende forestillinger om religiøse og spirituelle forhold.

Jeg forsøger at skrive neutralt og kommer ikke ind på mine egne religiøse forestillinger. Det betyder imidlertid ikke, at jeg ikke har sådanne. Jeg hører ikke til den art ateister "der ikke tror på noget som helst".

Re: Religionsbytet

Postat: 24 februari 2018, 21:09
av Mio Nielsen
Nogle mennesker tror at alternativet er: at tro eller ikke at tro - Men vores frie vilje har ikke så stort et interval at udfolde sig på. De fleste af os bliver opdraget med en tro og mange bliver nødsaget til at opgive den - ofte på grund af barnetroens himmelstræbende naivitet. I denne situation kastes man imidlertid ikke ud i et univers tømt for værdier. Man har nødvendigvis været under indflydelse, for at kunne forkaste. Man er derfor - allerede før man har forkastet barnetroen - med i et nyt fællesskab. At acceptere en ny tro er imidlertid en vanskelig psykologisk proces. Marcel Proust har beskrevet en af de kanaler processen kan følge: Efter at have frasagt sig sin barnetro har individet en stærk trang til menneskeligt fællesskab. Man foregiver derfor en større enighed med det nye fællesskabs forestillinger, end man egentlig besidder. Men da oprigtige mennesker har modvilje mod uærlighed, så vil man forsøge at gøre den historie man fortæller til sandheden. Derfor arbejder nogle mennesker bevidst og energisk for at komme til at tro, for ikke at havne udenfor fællesskabet.

Re: Religionsbytet

Postat: 6 mars 2018, 11:49
av Mio Nielsen
Nationalfølelsen er også et trosanliggende, omend den normalt ikke regnes med til religionerne.

Men jeg har netop læst, at det flertal af russere, der idag regner sig som ortodokse, i virkeligheden dermed mener at de er patriotiske russere. Altså i modsætning til den internationalisme, der var udbredt i Sovjetunionen. Et stort antal russere svarer "ja" hvis man spørger dem om de er ortodokse, men de samme mennesker svarer "nej", når man spørger dem, om de går i kirke og tror på Gud! (Le Monde Diplomatique fra denne måned)

Det nationale spørgsmål er essentielt for arkæologer. I og med at man graver i nationens fælles jord med statens tilladelse, vil mange tænke at det indebærer en loyalitet mod nationen, som går videre end til at betale skat og overholde love. Den der har til opgave at fremdrage nationens fortid er også forpligtet af den fælles tro.

?

Det mener jeg nu ikke, men jeg synes bestemt, at arkæologer, ligesom andre borgere, bør stå ved deres tro. Man kan ikke bare pukke på at det er en privatsag og det kun er vores børn og ægtefæller, der har krav på at få at vide, hvad man tror på.

Re: Religionsbytet

Postat: 7 mars 2018, 12:49
av Mio Nielsen
Til afslutning vil jeg sige at med udtrykket "stå ved sin tro" mener jeg at man har tænkt over tingene og løbende gør sig sin stilling - og sin tvivl - klar i de aktuelle stridsspørgsmål.

Jeg mener ikke, at man skal proklamere sine værdier på samme måde som politikere og kirkelige organisationer gør det. Formelle trosbekendelser er alt for rigide. Det vigtige er at man selv undersøger, hvad man tror i øjeblikket og ikke afviser en samtale om emnet.

Re: Religionsbytet

Postat: 18 mars 2018, 11:09
av Mio Nielsen
En lille tilføjelse - der udvider sagen en hel del:
Det nationale spørgsmål er essentielt for arkæologer, skrev jeg. Jo, men i vor tid og i vore lande, føler vi i højere og højere grad samhørighed med en hel blok af lande, mens fædrelandsfølelsen formindskes til et regionalt og sekundært anliggende. Valget står mellem store planetære blokke: den engelsk-amerikanske til den ene side, den russisk-kinesiske til den anden.

Præcis det samme valg var imidlertid centralt for vores "religionsbyte", som reelt foregik i en international sammenhæng hvor Kiev spillede en lige så stor rolle som den karolingiske og anglikanske verden.

Netop Kiev! Den by som idag er blevet kastebold i Øst-Vest striden.

Faktisk er der blandt danske arkæologer adskillige som interesserer sig for Kiev, som kan læse russisk og som føler sig hjemme i Moskva og blandt ukrainske arkæologer. Dem sender jeg mine bedste hilsener.

Re: Religionsbytet

Postat: 1 november 2018, 12:46
av Mio Nielsen
HERRENS VEJE
Jeg har anskaffet mig en dansk tv-serie, der hedder Herrens Veje. Foreløbig har jeg kun set et par timer af den, men det skal ikke forhindre mig i at udtale mig.
Dog vil jeg med glæde give andre forret: Jeg vil meget gerne høre hvad andre tænker, inden jeg selv giver min mening - og mine følelser - til bedste.
Jeg overvejede at oprette en ny tråd om denne tv-serie, men egentlig er "Religionsbytet" jo helt dækkende. Det er jo helt usandsynligt, at vi kun skulle have skiftet vores tro en eneste gang. Hver gang vi tænker, skifter vi religion. Hver gang vi læser en bog om emnet, ser en film eller fører en samtale…skifter vi religion. Men for et flertal af mennesker følger umiddelbart derefter en voldsom trang til at vende tilbage til udgangspunktet. (Fortsættes)

Re: Religionsbytet

Postat: 20 november 2018, 12:38
av Mio Nielsen
Man kan påstå at Danmark har været kristent siden 960 og indtil i dag. Derved underforstår man en stabilitet og homogenitet i hele denne periode med hensyn til det transcendentale. Sandheden bag denne påstand er, at der i den pågældende periode fabrikeredes kristne, ikoniske genstande beregnet til ophængning på vægge, på brystet, på fingeren osv. Disse genstande finder arkæologerne i jorden. Sammenholdt med skriftlige vidnesbyrd, der imidlertid hyppigt er ren propaganda, giver dette basis for at opdele historien i perioder og den kristne tid underopdeler man i den skolastiske, den humanistiske og den oplyste. Så enkelt er det!

Tager man i stedet fat i de ydre tegn på religiøsitet som et nutidsmenneske kan have oplevet, så bliver billedet et helt andet og snarere kaotisk end nuanceret.

Fra Dreyers (og Munks) film "Ordet" over Kirks og Ravns "Fiskerne" til nutidens "Herrens Veje", kunne man analysere sig frem til at det danske samfund har gennemlevet serier af åbenbaringer og apostasier i løbet af 60 - 70 år. Og efter min mening ville en sådan analyse være mindst lige så sand som den mere forenklede vi lagde ud med. Disse voldsomme svingninger fra f. eks. Ordet til Fiskerne (kronologien skal forstås i forhold til filmene) var faktiske bevægelser i befolkningen og ikke bare teoretiske spekulationer. Munks læsere gik virkelig til alsang og kirke, mens de talrige danske tv-kiggere der idag ser Fiskerne nok en gang er oprigtigt bidt af oplysningsbølgens tro på, at vi nok skal finde ud af det hele ved hjælp af flid og videnskab. (Fortsættes)