När blev Blekinge danskt?

1066 - 1520
Opager
Inlägg: 750
Blev medlem: 1 maj 2015, 09:04
Ort: Malmö

Re: När blev Blekinge danskt?

Inlägg av Opager » 4 augusti 2019, 21:14

Bäckahästen: Hur kan en datering utifrån pollenanalys vara en hypotes?


Så här står det i sammanfattningen:
Tho first erection on the mound, which was enitirely made by human hands, is older: a pollen-analysis investigation points in (he direction of tho 12t.h—13th centuries. Similar buildings in Denmark are the oastle mound at Viborg in Jutland and Taarnborg in Zealand, which can both tho assigned, on historical evidence, to the end of the 12th century, and were destroyed c. 1320. The first buildings at Sölvesborg are thereforo provisionally dated to the latter part of the 12tb century, and were possibly the work of Valdemar 1, while the great central tower may be considered to be the one of Valdemar Atterdag's works.

Opager

Bäckahästen
Inlägg: 1787
Blev medlem: 30 april 2015, 22:45
Ort: Blekinge

Re: När blev Blekinge danskt?

Inlägg av Bäckahästen » 5 augusti 2019, 05:43

Opager skrev:
4 augusti 2019, 21:14
Bäckahästen: Hur kan en datering utifrån pollenanalys vara en hypotes?


Så här står det i sammanfattningen:
Tho first erection on the mound, which was enitirely made by human hands, is older: a pollen-analysis investigation points in (he direction of tho 12t.h—13th centuries. Similar buildings in Denmark are the oastle mound at Viborg in Jutland and Taarnborg in Zealand, which can both tho assigned, on historical evidence, to the end of the 12th century, and were destroyed c. 1320. The first buildings at Sölvesborg are thereforo provisionally dated to the latter part of the 12tb century, and were possibly the work of Valdemar 1, while the great central tower may be considered to be the one of Valdemar Atterdag's works.

Opager
Det som är en hypotes är vem som är byggherren, inte pollenanalysen. Även här i sammanfattningen står det
possibly the work of Valdemar 1
Alltså är det inte ens säkert att det är en dansk som låtit uppföra kullen. ideerna kommer nerifrån Europa och vandrar sedan längre norrut allteftersom tiden går. ;)

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: När blev Blekinge danskt?

Inlägg av Historikus » 5 augusti 2019, 11:58

Historikus skrev:
27 juni 2019, 14:39
argumentum e silentio, (lat. 'argument ud fra (kildernes) tavshed'), i historisk kildekritik en slutning, der går ud på, at et fænomen (en begivenhed eller tilstand) ikke har fundet sted, fordi kilderne intet siger herom. En forudsætning for at slutte således må være, at fænomenet er af en sådan art, at det — hvis det har fundet sted — må forventes at have sat sig spor. Slutningsmåden betragtes almindeligvis som problematisk, fordi der kan være mange årsager til 'kildernes tavshed'.
Dette indlæg bringes 'en gang til' - grundet den seneste udvikling til hårklyveri.
Senast redigerad av 2 Historikus, redigerad totalt 5 gång.

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: När blev Blekinge danskt?

Inlägg av Historikus » 5 augusti 2019, 12:10

Historikus skrev:
11 juli 2019, 13:21
Et sikkert fysisk belæg på danske interesser i Blekinge, er Sturköstenen i Jellingtype med tilhørende møntfund og vikingegrave, der beviser, at skærgården omkring Sturkö havde danske kontakter i begyndelsen af 1000-tallet. Møntfund i Gärestad og Johanneshus har samme karakter som fund fra Skåne hvilket peger i den retning.
Anganatyr & Bäckahästen
Der findes et konkret bevis på dansk kontakt i 1000-tallet, der ikke kan tilbagevises uanset hvor mange argumenter eller fortolkninger, der opstilles imod fakta.

Tak for en god debat.

Användarvisningsbild
Yngwe
Inlägg: 4400
Blev medlem: 15 april 2015, 23:01
Ort: Gränna

Re: När blev Blekinge danskt?

Inlägg av Yngwe » 5 augusti 2019, 12:15

Historikus skrev:
5 augusti 2019, 12:10
Historikus skrev:
11 juli 2019, 13:21
Et sikkert fysisk belæg på danske interesser i Blekinge, er Sturköstenen i Jellingtype med tilhørende møntfund og vikingegrave, der beviser, at skærgården omkring Sturkö havde danske kontakter i begyndelsen af 1000-tallet. Møntfund i Gärestad og Johanneshus har samme karakter som fund fra Skåne hvilket peger i den retning.
Anganatyr & Bäckahästen
Der findes et konkret bevis på dansk kontakt i 1000-tallet, der ikke kan tilbagevises uanset hvor mange argumenter eller fortolkninger, der opstilles imod fakta.

Tak for en god debat.
Blir lite nyfiken. På vilket vis är Sturkö stenen dansk?

Bäckahästen
Inlägg: 1787
Blev medlem: 30 april 2015, 22:45
Ort: Blekinge

Re: När blev Blekinge danskt?

Inlägg av Bäckahästen » 6 augusti 2019, 05:32

Angantyr har redan gett svar på tal om runstenen tidigare. Antingen om det var i den här tråden eller på AF. :D

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: När blev Blekinge danskt?

Inlägg av Historikus » 24 september 2019, 15:24

Hej igen Anganatyr,

Har lige læst i 'Henrik af Livlands Krønike', at Øselboerne havde plyndret Blekinge i år 1203.

Der findes tre såkaldte "korstogsbuller" og brevveksling mellem pave Innocens III og ærkebiskop Anders Sunesen, Lund, hvor to af disse 'buller' - åbenbart - indeholder Valdemar II's - samt Anders Sunesen's ønsker om at drage på korstog mod Øsel i 1206.

I den sidste bulle skriver paven til Sunesen, at motivet "er din (Sunesen's) Valdemar II’s iver", hvilket dermed tolkes som hævn.

Hvorfor skulle Valdemar II hævne et overfald på Blekinge?

Bäckahästen
Inlägg: 1787
Blev medlem: 30 april 2015, 22:45
Ort: Blekinge

Re: När blev Blekinge danskt?

Inlägg av Bäckahästen » 25 september 2019, 06:29

Historikus skrev:
24 september 2019, 15:24
Hej igen Anganatyr,

Har lige læst i 'Henrik af Livlands Krønike', at Øselboerne havde plyndret Blekinge i år 1203.

Der findes tre såkaldte "korstogsbuller" og brevveksling mellem pave Innocens III og ærkebiskop Anders Sunesen, Lund, hvor to af disse 'buller' - åbenbart - indeholder Valdemar II's - samt Anders Sunesen's ønsker om at drage på korstog mod Øsel i 1206.

I den sidste bulle skriver paven til Sunesen, at motivet "er din (Sunesen's) Valdemar II’s iver", hvilket dermed tolkes som hævn.

Hvorfor skulle Valdemar II hævne et overfald på Blekinge?
Jag vet att du egentligen frågade Angantyr, men detta finns omtalat flera gånger i Blekingelitteraturen. De plundrade på Lister som idag ligger i Blekinge, men på 1200-talet varken tillhörde Blekinge eller Skåne. Lister var ett eget landskap då och just den livländska krönikan vid år 1203 är det första beviset för att Lister är danskt. För Blekinges del är det år 1231. Detta har också varit uppe förut i de olika trådarna om Blekinge, men du tar upp samma saker om och om igen. :?

Användarvisningsbild
Yngwe
Inlägg: 4400
Blev medlem: 15 april 2015, 23:01
Ort: Gränna

Re: När blev Blekinge danskt?

Inlägg av Yngwe » 25 september 2019, 09:41

Historikus skrev:
24 september 2019, 15:24
Hej igen Anganatyr,

Har lige læst i 'Henrik af Livlands Krønike', at Øselboerne havde plyndret Blekinge i år 1203.

Der findes tre såkaldte "korstogsbuller" og brevveksling mellem pave Innocens III og ærkebiskop Anders Sunesen, Lund, hvor to af disse 'buller' - åbenbart - indeholder Valdemar II's - samt Anders Sunesen's ønsker om at drage på korstog mod Øsel i 1206.

I den sidste bulle skriver paven til Sunesen, at motivet "er din (Sunesen's) Valdemar II’s iver", hvilket dermed tolkes som hævn.

Hvorfor skulle Valdemar II hævne et overfald på Blekinge?
För att han har personliga intressen där?

För att han på så vis kan framställa sig som Blekinges beskyddare och därmed hävda rätten att ta skatt?

För att korstågen drivs av kyrkans intressen och Valdemar är då ett verktyg för kyrkans "hämnd"?

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: När blev Blekinge danskt?

Inlägg av Historikus » 25 september 2019, 14:59

I 2017 udkom en doktorafhandling af Carsten Selch Jensen. Denne omhandler Teologi og Historieskrivning i Henrik af Letlands Krønike, der skønnes nedskrevet ca. 1227.

Kritikken -Josephine Schnohr - skriver om denne bog -
Henrik af Letland skrev:– "Danskerne og deres vendiske allierede førte alle hære til provinsen Revele i Estland og slog lejr ved Lyndanise, som engang havde været esternes borg. Korsfarere ødelagde nu den gamle borg og begyndte at bygge en ny. Esterne samlede da en stor hær mod danskerne og sendte deres ældste til kongen (Valdemar Sejr) for med bedrageriske ord at forhandle fred med ham. Og kongen troede dem og gennemskuede ikke deres falskhed. Han gav dem gaver og biskopperne døbte dem og sendte dem tilbage til deres folk fuld af glæde. Tre dage senere ved aftenstide kom de imidlertid tilbage med hele deres hær og faldt uden varsel over danskerne fra fem forskellige sider… Danskerne blev jaget i alle retninger, og mange blev dræbt".
Således beskriver den tyske præst og krønikeforfatter, Henrik af Letland, Valdemar Sejrs store togt til Estland i 1219. En udlægning, der afviger fra andre beretninger om den danske korsfarerkonge, der omtaler Valdemar i langt mere rosende vendinger.

En forklaring kommer lektor Carsten Selch Jensen fra Afdeling for Kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet med i sin nyligt forsvarede doktorafhandling "Med ord og ikke med slag", Teologi og historieskrivning i Henrik af Letlands krønike (ca.1227).
Carsten Selch Jensen skrev:– "De fleste korstogskrøniker er kirkepolitisk spin. Bestilleren var ofte en biskop eller anden højtstående gejstlig med en ganske bestemt dagsorden med krøniken, og beretningen blev derfor farvet fra start af. Det er også tilfældet med Henrik af Letland, der stilede imod at legitimere den tyske mission i Baltikum og skildrer den som den eneste sandfærdige. Danske, svenske og også russiske missionærer og korsfarere fremstilles som grådige, falske og i tilfældet Valdemar Sejr som en naiv og lidt ubehjælpsom hærfører, fortæller Carsten Selch Jensen med henvisning til kongen, der lod sig narre af de bedrageriske ord".

Skriv svar