I år 807 fandt en hændelse sted, hvor
Alfdeni (Halvdan (1)) med stort følge ’underkastede’ sig Karl den Store (
Inter ea Northmannorum dux Alfdeni dictus). ’
dux’ kan afkodes som, at
Alfdeni åbenbart opfattes som ’greve’ af et mindre afgrænset område. Halvdan (1) med følge tog således ophold ved Karl den Stores hof og kilderne fortæller at sønnerne Hemming (2) og Harald (3) Klak opholdt sig dér.
Kilde: Annales Regni Francorum 741-829, 807 s. 372.
Hvorfor søgte denne slægt asyl hos Karl den Store? Hvad hændte før år 807?
År 802 viste Karl den Stores hær sig nord for Elben - og årene 804-5 fik abodritterne overdraget hele Holsten og sakserne blev tvangsforflyttet. Denne trussel fik kong Gudfred til at samle både flåde og rytteri ved Sliesthorp (Sliaswich) år 804. Det ændrede magtstrukturen i hele det nordfrisiske område samt den sydlige del af Jylland. Ændringerne fik Harald Klak slægten til at søge beskyttelse.
År 808 angriber Gudfred abodritterne og den rige handelsby Reric - og år 809 meldes om resultatløse forhandlinger ved Bardenfliot, Beienfleth med den
frisiske statholder Rorik. Samme år byggede Karl den Store en fæstning ved Esesfeld (Itzehoe) ved störfloden nord for Elben. År 810 angriber Gudfred
Frisland med 200 normannerskibe - og samme år dør han. Gudfred efterfølges først af brorsønnen Hemming - og derefter af brorsønnen Sigfred. Kong Hemming bad om våbenhvile og fredsslutning år 811 ved Ejderen. Det er her følgende stormænd nævnes:
år 811 skrev:Hemmings brødre, Hankwin, Angandeo, dernæst andre ansete landsmænd (deinde cetreri honorabiles inter suos viri) Osfrid med tilnavnet Turdimulo, Warstein, Suomi, Urm, endnu en Osfrid, søn af Helge, Osfrid fra Skåne (de Sconaove), Hebbi og Aowin
Kilde: Annales Regni Francorum 741- 829. s. 400-11.
Nævnte stormænd har ingen tilknytning til Harald Kalk slægten.
Kong Hemming af gudfred-slægten dør år 812 (
Hemmingus Danorum rex defunctus nuntiatur) og afløses af sin bror Sigfred. Herefter opstod en strid og et stort slag mellem gudfredssønnerne og Harald Klak slægten. Begge parter ønskede kongemagten.
år 812 skrev:"Cui cum Sigifridus nepos Godofridi regis et Anulo nepos Herioldi (2), et ipsius regis, succedere voluissent neque inter eos, uter regnare deberet, convenire potuisset, comparatis copiis et commisso proelio ambo moriuntur."
Kilde: Annales Regni Francorum 741- 829. s. 479.
Slagets hovedperoner var
»Sigifridus nepos Godofridi regis«, dvs. Sigfred nevø til Gudfred - og
»Anulo nepos Herioldi (2), quondam (et ipsius) regis«, dvs. Anulo er nevø til
Harald (2) den tidligere konge. I slaget blev begge dræbt men det hed sig at Anulos side vandt (
Anulonis adepta victoriam) og kongeværdigheden overgik til Anulos brødre Reginfried og Harald (3) Klak. De tog nu magten, mens deres broder Hemming (2) før opgøret var blevet tilbageholdt ved Karl den Stores hof som gidsel. Ingen tvivl om hvem der stor bag Harald Klak slægten.
I et register (noter) til ’de frankiske annaler’ er nævnt Harald (3) Klak som
Harioldus II og samme sted nævnes også en
Harioldus I, der benævnes som
bedstefar til Harald (3) Klak. Kilde: Quellen zur Karolingischen Reichsgeschichte af Reinhold Rau, Bd. 1 Berlin 1955.
Slægtsdiagram:
viewtopic.php?f=17&t=1625&start=60#p25232