En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”

500 f.Kr. - 1066
karlfredrik
Inlägg: 892
Blev medlem: 30 april 2015, 22:51

Re: En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”

Inlägg av karlfredrik » 15 januari 2020, 22:55

Mycket spännande, Sven!

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”

Inlägg av Historikus » 6 juni 2021, 17:31

På nettet findes der efterhånden en hel del oplysninger i forbindelse med flere debatsider. Ikke underligt er en del fra Skandinavien - men ligeledes Polen er her godt repræsenteret.

Jeg har samlet en lille fakta-blok med de informationer der bliver mest debatteret.
Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum

Dokumentet er en klosterkrønike, nedskrevet i et kloster opført i den sidste halvdel af 1100-tallet. Selve klosterårbogen dækker perioden tidlig 900-tallet til år 1174.

Årbogen er i to dele. Første del er nedskrevet i 990-erne af den saksiske klerk Avico. Denne del er oprindeligt skrevet på latin, men foreligger nu kun i en polsk oversættelse fra tiden 1961-63.

Den anden del er en klosterårbog og slutter år 1174. Denne sidste del er nedskrevet på tysk af præsten i Wiejkowo i 1840’erne, måske endda senere. I sin dagbog har præsten afskrevet dele af et originalhåndskrift af Gesta, der dengang var arkiveret på den lokale greves bibliotek. Denne del behandler bl.a. fundet af Haralds grav i 1841. Præsten omtaler desuden at krøniken Gesta var nævnt i et andet dokument fra 1200-tallet, ligeledes fra grevens bibliotek.

Man har endnu ikke fundet en latinsk udgave af krøniken.

BalticSea
Inlägg: 492
Blev medlem: 1 maj 2015, 18:43
Ort: Storköpenhamn

Re: En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”

Inlägg av BalticSea » 14 juni 2021, 13:46

Gamle håndskrifter og indskrifter:

Juleferien 2020 tilbragte jeg i et sommerhus med udsigt over Storebælt, hvor jeg påbegyndte en nærlæsning af kilder med relation til Harald Blåtand, hans begravelse og historikeres forplumring af historien om dette samt om jomsvikingerne.

Siden debatten om Harald Blåtands guldskive begyndte har der også været flere indlæg om runesten, herunder de, der kan relateres til slaget ved Fyrisvallarna. En anden interessant runesten er den, der kaldes Nylarsker 2 på Bornholm, og som er dateret til ca. 1075-1125. Stenens inskription fortæller, at “Kåbe(?)-Svend rejste denne sten efter Bøse, sin søn, en god dreng, som blev dræbt i kampen ved Utlängan. Gud Herren og Sankt Mikael hjælpe hans ånd.” Danmarks nationale leksikon (under opdatering) lex.dk fortæller følgende: “Det er muligt, at 'Kåbesvend' var efterkommer af jomsvikingen Sigurd Kåbe. Det fortælles om denne, at han slog sig ned på Bornholm efter slaget ved Hjørungavåg ca. 986.”

Historien om jomsvikingerne stammer som bekendt fra Jomsvikingernes saga, der menes at være nedskrevet ca. år 1200+. Sagaer har i nogle lande og miljøer været lavt regnet i forhold til klosterårbøger og anden form for dokumentation, men sagaerne blev også skrevet af munke og præster og opbevaret i klostre, hvor senere sagaforfattere har kunnet lade sig inspirere.

Den danske historiker Aksel E. Christensen skrev i 1969, at han foretrak Snoldelevstenens ene linje frem for hele Njals saga. Den norske historiker Torgrim Titlestad er helt uenig, og skrev for få år siden, at sagaerne er blevet betragtet som “upålidelige historiske kilder i de sidste hundrede år, men at det ser ud til, at tendensen er ved at vende.” Det hyperkritiske syn på sagaerne har haft skadelig virkning med det resultat, at “tidlig middelalder og vikingetid forbliver de mest forsømte felter i middelalderens historie i Norge. Dette er sandsynligvis et resultat af kildeproblemerne, der fulgte i kølvandet på det ødelæggende angreb på sagaerne i begyndelsen af dette århundrede.”

Jomsvikingernes saga har overlevet i flere uafhængige versioner. Islands vise mænd med indsigt i historie blev kaldt de frode mænd (froðir) og her skal blot nævnes to af dem, Sæmundur fróði Sigfússon (1056-1133) og Ari fróði Þorgilsson (1067–1148). Sæmundur var som ung sydpå for at studere, formentlig i Frankerriget, og han var den første, der skrev om jomsvikingerne. Hans arbejde gik tabt, men var kendt af Are og derefter af andre sagaforfattere.

Historikeren Svend Ellehøj skrev, “Jómsvikinga saga AM510 4to henviser eksplicit til ham (Sæmundur, BS) som en kilde til information om, at Jomsvikingerne havde 60 langskibe, da de sejlede fra Jomsborg til Sven Tveskægs gravøl over Strut-Harald på Sjælland, og at samme antal skibe findes hos Oddr Snorrason (munk og forfatter til sagaen om Olaf Tryggvason, BS) må betragtes som bygget på Sæmunds arbejde. I Oddrs er det ganske vist slaget ved Hjørungavåg, der nævnes, ikke gravøllet, men da Jomsvikingerne ifølge Jómsvikinga-sagaen fortsatte direkte fra Sjælland til Norge, er denne forskel ubetydelig ... ”.

En del hos Oddr ses også i Saxos skildring af slaget. Ellehøj konkluderer, at Saxo har fået sine oplysninger om både Harald Blåtands etablering af militærbasen i Venden (Jomsborg, BS) og slaget ved Hjørungavåg fra Sæmundurs arbejde. Historikeren Inge Skovgaard-Petersen har om sin kollega skrevet, at “Svend Ellehøj har ved en analyse af skjaldedigtningens omtale af vender samt af den politiske situation i Norden og i Polen omkring år 1000 kunnet fremdrage støtte for hovedtræk i historien om Harald Blåtands garnison i Jomsborg og om jomsvikingernes deltagelse i de militære forviklinger mellem de nordiske lande ved årtusindskiftet.”

Historiker Judith Jesch konkluderer i sin analyse (Jómsvíkinga Sǫgur and Jómsvíkinga Drápur) af Jomsvíkingernes saga med dens mange manuskripter, versioner og krydsreferencer, at der er stærke beviser for en langvarig poetisk tradition om Jarlerne af Hlaðir (Ladejarlerne), og deres sejr over Jomsvikingerne ved Hjǫrungavágr, eller Hjørungavåg, som vi kalder det. Traditionen kan spores tilbage fra slutningen af det tiende århundrede.

Ja, læs det bare igen. Der er en kerne af sandhed i Jomsvikingernes saga. Kernen skal ikke vokse for meget, for så sprænger den måske den skal af benægtelser, bortforklaringer og myter, som visse historikere har indkapslet den i.

BS

(Egentlig en ældre kladde)
Senast redigerad av 4 BalticSea, redigerad totalt 16 gång.

Mio Nielsen
Inlägg: 521
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”

Inlägg av Mio Nielsen » 15 juni 2021, 12:02

Et vægtigt indlæg, kære BalticSea. Jeg har haft Jomsvikingesagaen liggende ved min yndlingsstol i flere uger. Selvom man har et standpunkt vedrørende en historisk kerne, så skal den digteriske værdi ikke glemmes. Foruden at sagaen beskriver hvorledes herske- og voldsmentalitet understøtter forestillinger om ære og berømmelse.

BalticSea
Inlägg: 492
Blev medlem: 1 maj 2015, 18:43
Ort: Storköpenhamn

Re: En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”

Inlägg av BalticSea » 15 juni 2021, 12:37

Mio Nielsen skrev:
15 juni 2021, 12:02
Et vægtigt indlæg, kære BalticSea. Jeg har haft Jomsvikingesagaen liggende ved min yndlingsstol i flere uger. Selvom man har et standpunkt vedrørende en historisk kerne, så skal den digteriske værdi ikke glemmes. Foruden at sagaen beskriver hvorledes herske- og voldsmentalitet understøtter forestillinger om ære og berømmelse.
Tak for din reaktion, Mio.
Der skal læses en del flere tekster for at få overblikket, og min tekst er et destillat af en flere gange omarbejdet alt for lang tekst :-)

BS

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”

Inlägg av Historikus » 7 augusti 2021, 17:17

Vikingakungens guldskatt, af Sven Rosborn, 2021
side 269 skrev: Citat från boken: Antonina själv har dessutom inte haft tillräckliga kunskaper om dansk historia under 900-talet. Detta framgår t.ex. när hon, innan hon hade fått tillgång till själve handskriften, inte visste att det latinska namnet ”Dacia” åsyftar Danmark. Hon (Antonina) skriver –
”Krigarens namn var Tukki Normandie och han kom från Provinzia Dacia, vilket jag tolkar som dagens Rumänien.
side 296 skrev:Citat från boken: När Antonina i sina brev till sin dotter berättar om prästen i Wiejkowos dagbok från mitten av 1800-talet återger hon avsnitt som prästen citerar från ”Gesta Wulinensis” vilken han funnit i grevens arkiv. Hon (Antonina) skriver –
”Krigarens namn var Tukki Normandie och han kom från Provinzia Dacia, vilket jag tolkar som dagens Rumänien”.
________________________________________

ad Rumänien
Dacia eller Dacien var tilbage i århundrederne omkring Kristi fødsel navnet på et landområde i det centrale Østeuropa, omtrent svarende til nutidens Ungarn og den rumænske provins Transsylvanien. Koblingen til middelalderens Danmark synes at bygge på nogle misforståelser, der rækker tilbage til senantikkens forfattere.

ad Provinzia Dacia
Misforståelsen slog først for alvor igennem hos pavekirken i slutningen af 1100-tallet, hvor en kardinal i 1192 i en opgørelse simpelthen betegnede Danmark som Dacia, og herefter blev betegnelsen hurtigt Kirkens standardbetegnelse på Danmark og Norden.

Dette gjaldt ikke mindst hos to nye klosterordener af dominikanere og franciskanere, der ved deres oprettelse i starten af 1200-tallet inddelte Europa i provinser, og her var det tilsyneladende oplagt for begge ordener at vælge den nyligt etablerede romerkirkelige betegnelse på Norden: Dacia.

Et af de første nordiske eksempler på betegnelsens brug er at finde i Ry-annalerne fra 1200-tallet, der omtaler ”Dania que nunc Dacia” (: Dania, som kaldes Dacia). For at gøre forvirringen endnu større anvendes Dacia-betegnelsen som sagt både om hele Norden (”provincia Dacia”) og kongeriget Danmark (”regio Dacia”), og det er ikke altid helt let at gennemskue, hvad der tales om i middelalderkilderne.

Citater: Københavns Universitet, 1. februar 2012: https://navn.ku.dk/maanedens_navn/dacia
________________________________________

Kommentar
Det er oplyst (Sven R), at ’Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum’ er en klosterkrønike - nedskrevet i et kloster opført i den sidste halvdel af 1100-tallet. Årbogen er i to dele. Første del er nedskrevet i 990-erne af den saksiske klerk Avico. Denne del er oprindeligt skrevet på latin, men foreligger nu kun i en polsk oversættelse fra tiden 1961-63. Den anden del er en klosterårbog og slutter år 1174. Denne sidste del er nedskrevet på tysk af præsten i Wiejkowo i 1840’erne, måske endda senere. I sin dagbog har præsten afskrevet dele af et originalhåndskrift af Gesta, der dengang var arkiveret på den lokale greves bibliotek.

Som det ses af ovenstående kan krigeren Tukki Normandie fra 900-tallet ikke knyttes til Provinzia Dacia - en betegnelse der først opstod i 1200-tallet. Dermed har den saksiske klerk Avico næppe kendt til begrebet samt heller ikke klosterårbogen, der slutter ved år 1174.

Når Antonina i 1960’erne på polsk afskriver den latinske krønike, har hun haft rig mulighed for i et leksikon, at relatere ’Dacia’ til Rumænien. Endelig er der præsten i Wiejkowo, der gennem sin uddannelse har været klar over at ’Provinzia Dacia’ var en middelalderlig kirkehistorisk nordisk provinsopdeling.

Dudo af Saint-Quentin skriver ca. år 1025 - og efterfølgeren Guillaume de Jumièges skriver perioden 1050-70 - nævner ligeledes navnet ’Dacia’, der her hverken synes at matche ’provinzia Dacia’, kronologien eller klosterkrøniken.

Tukki Normandie kom fra Provinzia Dacia dvs. - fra et sted i Norden. Alene det, at hans tilnavn er ’Normandie’ får én til at anse ham som en fiktiv person. Hele denne problemstilling er så usandsynlig, at den må anses som værende uhistorisk.
Senast redigerad av 3 Historikus, redigerad totalt 1 gång.

Visi
Inlägg: 367
Blev medlem: 19 juli 2019, 14:16

Re: En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”

Inlägg av Visi » 14 augusti 2021, 11:53

Angående boken Vikingakungens guldskatt, Sven Rosborn, 2021.

Jag finner boken intressant och delvis välskriven. Många fina bilder.

* Men jag saknar ett personnamns- och ett ortnamnsregister.
* Emellanåt känns boken rörig men jag antar att ämnet ifråga just är rörigt.
* Det jag tycker är under all kritik är att det i sista delen av boken inte finns bilder på alla Antoninas handskrivna kollegieblocksblad som boken till stor del bygger på (så hur ska vi som läsare kunna kontrollera boken texter mot de mest primära källorna?) samt att de polska renskrivningar som gjorts i nutid (Sielski?) inte alltid motsvarar det som faktiskt står på de bilder som nu finns med i boken. I vissa fall har Antoninas nedskrivna ord helt utelämnats, ibland har man lagt till helt nya ord, ibland bytt ordning på orden. Detta är en styggelse och gör mig djupt besviken även om detta förmodligen inte alls ändrar huvuddragen i berättelsen.

fileoscar
Inlägg: 256
Blev medlem: 21 september 2015, 20:11
Ort: Nässjö
Kontakt:

Re: En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”

Inlägg av fileoscar » 14 augusti 2021, 13:28

Historikus skrev:
7 augusti 2021, 17:17
Vikingakungens guldskatt, af Sven Rosborn, 2021
side 269 skrev: Citat från boken: Antonina själv har dessutom inte haft tillräckliga kunskaper om dansk historia under 900-talet. Detta framgår t.ex. när hon, innan hon hade fått tillgång till själve handskriften, inte visste att det latinska namnet ”Dacia” åsyftar Danmark. Hon (Antonina) skriver –
”Krigarens namn var Tukki Normandie och han kom från Provinzia Dacia, vilket jag tolkar som dagens Rumänien.
side 296 skrev: Citat från boken: När Antonina i sina brev till sin dotter berättar om prästen i Wiejkowos dagbok från mitten av 1800-talet återger hon avsnitt som prästen citerar från ”Gesta Wulinensis” vilken han funnit i grevens arkiv. Hon (Antonina) skriver –
”Krigarens namn var Tukki Normandie och han kom från Provinzia Dacia, vilket jag tolkar som dagens Rumänien.
________________________________________

ad Rumänien
Dacia eller Dacien var tilbage i århundrederne omkring Kristi fødsel navnet på et landområde i det centrale Østeuropa, omtrent svarende til nutidens Ungarn og den rumænske provins Transsylvanien. Koblingen til middelalderens Danmark synes at bygge på nogle misforståelser, der rækker tilbage til senantikkens forfattere.

ad Provinzia Dacia
Misforståelsen slog først for alvor igennem hos pavekirken i slutningen af 1100-tallet, hvor en kardinal i 1192 i en opgørelse simpelthen betegnede Danmark som Dacia, og herefter blev betegnelsen hurtigt Kirkens standardbetegnelse på Danmark og Norden.

Dette gjaldt ikke mindst hos to nye klosterordener af dominikanere og franciskanere, der ved deres oprettelse i starten af 1200-tallet inddelte Europa i provinser, og her var det tilsyneladende oplagt for begge ordener at vælge den nyligt etablerede romerkirkelige betegnelse på Norden: Dacia.

Et af de første nordiske eksempler på betegnelsens brug er at finde i Ry-annalerne fra 1200-tallet, der omtaler ”Dania que nunc Dacia” (: Dania, som kaldes Dacia). For at gøre forvirringen endnu større anvendes Dacia-betegnelsen som sagt både om hele Norden (”provincia Dacia”) og kongeriget Danmark (”regio Dacia”), og det er ikke altid helt let at gennemskue, hvad der tales om i middelalderkilderne.

Citater: Københavns Universitet, 1. februar 2012: https://navn.ku.dk/maanedens_navn/dacia
________________________________________

Kommentar
Det er oplyst (Sven R), at ’Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum’ er en klosterkrønike - nedskrevet i et kloster opført i den sidste halvdel af 1100-tallet. Årbogen er i to dele. Første del er nedskrevet i 990-erne af den saksiske klerk Avico. Denne del er oprindeligt skrevet på latin, men foreligger nu kun i en polsk oversættelse fra tiden 1961-63. Den anden del er en klosterårbog og slutter år 1174. Denne sidste del er nedskrevet på tysk af præsten i Wiejkowo i 1840’erne, måske endda senere. I sin dagbog har præsten afskrevet dele af et originalhåndskrift af Gesta, der dengang var arkiveret på den lokale greves bibliotek.

Som det ses af ovenstående kan krigeren Tukki Normandie fra 900-tallet ikke knyttes til Provinzia Dacia - en betegnelse der først opstod i 1200-tallet. Dermed har den saksiske klerk Avico næppe kendt til begrebet samt heller ikke klosterårbogen, der slutter ved år 1174.

Når Antonina i 1960’erne på polsk afskriver den latinske krønike, har hun haft rig mulighed for i et leksikon, at relatere ’Dacia’ til Rumænien. Endelig er der præsten i Wiejkowo, der gennem sin uddannelse har været klar over at ’Provinzia Dacia’ var en middelalderlig kirkehistorisk nordisk provinsopdeling.

Dudo af Saint-Quentin skriver ca. år 1025 - og efterfølgeren Guillaume de Jumièges skriver perioden 1050-70 - nævner ligeledes navnet ’Dacia’, der her hverken synes at matche ’provinzia Dacia’, kronologien eller klosterkrøniken.

Tukki Normandie kom fra Provinzia Dacia dvs. - fra et sted i Norden. Alene det, at hans tilnavn er ’Normandie’ får én til at anse ham som en fiktiv person. Hele denne problemstilling er så usandsynlig, at den må anses som værende uhistorisk.
Bra spaning, Historikus, och det är bara att hålla med om att det finns en hel del frågetecken att räta ut. Det enda av det du anför som jag för min del inte har problem med (kanske för att jag inte förstått bättre) är Tukkis tillnamn. Han var ju från Dania/Dacia (Fyn) och jag tycker inte att det är så märkligt om han kallades ”Normandie” på grund av sin gärning där nere.

”Provinzia Dacia” är desto mer anmärkningsvärt. Jag hänger på den frågan men ur ett annat perspektiv som mer är kopplat till min - hittills oförklarade - undran om Jomsborgs placering (i annan tråd).

Det finns för mig fortfarande en del oklarheter om handskriftens andra del (från 1100-talet), men om vi glömmer den för stunden och istället koncentrerar oss på del 1 (från 900-talet) så förstår jag det som att denna paketerades med klosterårsboken från 1100-talet såsom en bilaga. Vidare att det handlar om en enda separat och ”orörd” skrift på latin med Avico som författare. 1800-talsprästen översatte delar av den till tyska och det var dessa som Antonia Chmielinska inledningsvis utgick ifrån innan hon senare fick tillgång till det latinska originalet.

I 1800-talsprästens översättning av Avicos berättelse har han skrivit att Tukki Normandie kom från Provinzia Dacia. Rimligen hittade han inte på det själv utan det var vad som stod i originalet. Då kommer vi osökt till min fråga. Tukki/Tukka/Tuki/Tuke är presenterad och omnämnd i en del avsnitt i den handskriftsbilaga som fogats till boken (Vikingakungens guldskatt). Men ingenstans i denna handskriftsbilaga hittar man att han kom från Provinzia Dacia eller ens Dacia!

Varför i all världen gör man inte det? Ja, jag kan bara hitta tre teoretiska förklaringar:

1. Den bilaga som Antonina fick i sin hand var inte komplett. Men det förefaller lite långsökt att just detta ”lösblad” skulle ha förkommit med tanke på att Avicos beskrivning är kronologisk och några tydliga luckor inte går att se i just de avsnitt av handskriftsbilagan som behandlar Tukki.

2. Anotonina översatte inte just den delen av originalet. Men av boken (sid 230) framgår att hon översatte hela Gesta Wulinensis, som för övrigt inte förefaller ha varit så diger. Det ”omfattande material” som det pratats så mycket om verkar istället gälla för prästens dagböcker, flera tusen sidor.

3. Författarna till boken har inte ansett uppgiften vara”relevant” och därför utelämnat avsnittet om ”Provinzia Dacia” eller ”Dacia” i publicerad handskriftsbilaga.

Samma angreppssätt kan användas för det jag tog upp i annan tråd, beträffande Jomsborgs placering. I publicerad handskriftsbilaga är Jomsborg lokaliserad till en halvö, Jumno. Enligt boken i övrigt (sid 296) är destineringen precisare än så. Borgen ska ha byggts vid sjöarna Marthentiner och Paatziger medan hamnen anlagts vid byn Tessin. Var kom då denna uppgiften ifrån? För min del så måste jag gissa att detta är 1800-talsprästens egna teorier. Författarna av boken vill förstås få oss att tro att uppgiften kommer från ett avsnitt som prästen citerat från Gesta Wulinensis. Men OK, låt oss då leka med den senare tanken. I så fall återkommer samma fråga som ovan:

1. Var det original som Antonina fick i sin hand en tunnare variant av prästens?
2. Hon översatte inte allt. Jo, men det gjorde hon ju enligt boken.
3. Författarna har inte ansett uppgiften så ”relevant” att de valt att ta med den i bokens handskriftsbilaga. I så fall är detta högst anmärkningsvärt kan jag tycka.

Tacksam för om någon med insyn i bokens framtagande kan lämna en förklaring. Utan en sådan så accelererar skeptisicmen - åtminstone min.

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”

Inlägg av Historikus » 14 augusti 2021, 15:24

Historikus skrev:
7 augusti 2021, 17:17
Vikingakungens guldskatt, af Sven Rosborn, 2021
side 269 skrev: Citat från boken: Antonina själv har dessutom inte haft tillräckliga kunskaper om dansk historia under 900-talet. Detta framgår t.ex. när hon, innan hon hade fått tillgång till själve handskriften, inte visste att det latinska namnet ”Dacia” åsyftar Danmark. Hon (Antonina) skriver –
”Krigarens namn var Tukki Normandie och han kom från Provinzia Dacia, vilket jag tolkar som dagens Rumänien.
side 296 skrev: Citat från boken: När Antonina i sina brev till sin dotter berättar om prästen i Wiejkowos dagbok från mitten av 1800-talet återger hon avsnitt som prästen citerar från ”Gesta Wulinensis” vilken han funnit i grevens arkiv. Hon (Antonina) skriver –
”Krigarens namn var Tukki Normandie och han kom från Provinzia Dacia, vilket jag tolkar som dagens Rumänien.
'fileoscar', godt indlæg - og fine sonderinger. Før flere forklaringer synes jeg lige vi skal tage udgangspunkt i de to tekster fra den svenske udgave. Min tolkning er, at det er Sven R selv, der her refererer og formulerer den problematiske tekst på siderne 269 samt 296? Kanske er det sådan?

Jeg formoder da, at forfatteren af bogen refererer til både Avico/Antonina's (der står "hon skriver") og præstens originalmateriale? Alt andet ville være uredeligt!

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”

Inlägg av Historikus » 15 augusti 2021, 16:36

Historikus skrev:
7 augusti 2021, 17:17
Tukki Normandie kom fra Provinzia Dacia dvs. - fra et sted i Norden. Alene det, at hans tilnavn er ’Normandie’ får én til at anse ham som en fiktiv person. Hele denne problemstilling er så usandsynlig, at den må anses som værende uhistorisk.
Vikingakungens guldskatt, af Sven Rosborn, 2021

Tukki Normandie (Normandzkie) ser ud til at være en slags nøgleperson i fortællingen, der binder historien sammen. Tukki nævnes på siderne 133, 134, 139, 159, 168,(169), (177), (178), (179), (180), (181), 269, 275, 296, 299, 301, 307, 311, 332, 333, 336, 343, (350), (354). (Med rødt rettet af Historikus; er ikke Tukki men en senere person Tukka. Tak til AndreasOx).

Tilnavne generelt til personerne i vikingetiden kom først til ret sent, - f.eks. forekommer tilnavnet ’Blåtand’ først i Roskildekrøniken ca. år 1140.

Tukki nævnes i krøniken ’Gesta’ som giver en del oplysninger om karakteren - kaldet Tukki/Tukka. Første gang vi hører om ham er år 943 (side 133) og sidste gang omkring år 965-70. Tukki var aktiv i mere end 22 år (Rettet af Historikus).

Tukki var søn af Palmairslau fra Fyn (side 133). Efter vikingetidens navneregler burde Tukki så hedde ”Tukki Palmairslau-søn” - men i min optik har vi så her Palnatoke i forklædning. Palnatoke var en sagnhelt fra Fyn, der omtales hos Saxo Grammaticus og i den islandske Jomsvikingernes saga. I henhold til sidstnævnte var Palnatoke den, der grundlagde Jomsborg - helt samme historie - der fortælles om Gesta’s sagnhelt Tukki (side 299). Yderligere berettes om, at Tukki var gift med Svend Tveskægs mors søster (side 168).

”Tukki Palmairslau-søn” (citat side 133): "Tuke var lika modig i striden som sin far, vilken fick sin rikedom och sitt smeknamn i strid med ett seniorlag under kung Sitric Caech fron den mäktiga Imaira-familjen. Han blev berömd särskilt i den blodige rättergången (slaget) under Herrens år 917 när han personligen dödade kung Ugaire, son till Ailella, kung av landet Laigini".

Der fortsættes med, ”at Tukkis far hade alltså varit med i det store slaget vid Cenn Fuait (Confey) och här dödat Ugaire dvs. Augaire mac Ailella. Slaget ledes af Sihtric Cáech fra Dublin” (note side 359; 917.2, 917.3) Se teksten her i ’The Annals of Ulster’ der ikke bekræfter en person Palmairslau, der skulle have dræbt Ugaire søn af Ailill, konge af Laigin.

https://celt.ucc.ie//published/T100001A/ - ryk ned til år 917:

Side 159 citat: "Erik, på ön Fejn, son till Tuki Normandzkie och prinsessan Mscigniewa, syster till Pribignew".

”och därifrån gjordes med Erik två expeditioner till greven af Theoderic’s land. Där, i striden vid staden Heiebau, besegrade de grevens trupper, och Haitebaus besättning tvingades att lägge ner sina vapen”.

Navnet Erik bekræftes af runestenen Haddeby 1 - historisk datering baseret på tilknytningen til Svend Tveskæg (konge 986/87-1014), som formodes at have deltaget i kampe om Slesvigområdet/Hedeby i slutningen af 900-årene (Danske Runeindskrifter). Hedebys tyske navn er ’Haithabu’.

Kommentar
Jeg mener stadig at Tukki enten Normandie eller Palmairslau-søn er en opdigtet person.
Senast redigerad av 7 Historikus, redigerad totalt 20 gång.

Skriv svar