Ethelred II’s myntfynd

[Historikus]

Perioden ca. 1000-1009 2. del

Sverige (1)
Smålandene og Götalandene har tre (3) væsentlige fund fra perioden 990-999 som bekræfter, at krigere deltog i togterne med Olav Tryggvason og Svend Tveskæg årene 991 og 994. To (2) er fra Småland i Forsheda og Hossmo - og én (1) fra Dalsland i Bolstad.

I Västergötland berättar Snorre om stormanden Skoglar-Toste (død ca.†995/1000) og sagaerne fortæller, at "Toste" gick på Viking och plockade upp stor rikedom. Toste’s rigtige navn var måske Þorstæinn[1]. En runsten (U 344) i Uppland nævner en Toste, der gäldade. De tidigaste fund af engelske mønter er dog begrænsede til kun 4 styk af Crux typen (c.991-7), hvilket er et meget lille antal.

Der er generelt förvånansvärt få møntfund i Vg, men et fund fra Varnhem har i alt 90 engelske mønter af Crux typen (c.991-7), Long Cross typen (c.997-1003), Helmet typen (c.1003-9) og Last Small Cross typen (c.1009-16) samt desuden af Knud den Stores Quatrefoil type (c.1017-1023) og Pointed Helmet type (c.1023-1029). Samme tendens og periode ser vi af et møntfund fra Mölndal. Et mindre fund fra Bäreberg viser mønter fra hele perioden 1003-1035.

Varnhem-fundet har 32 mønter af Crux typen som kanske kan vara danegæld fra Toste. Ellers visar fundene, at krigere fra Vg har deltaget i lejehæren frem til år 997 og fremåt til år 1001 - og tog gäld år 1002, 1006 og 1007. Mønterne af Last Small Cross typen kan vara antingen från Svend Tveskægs kampanj år 1013 eller Knud den Stores erövring år 1015. Mønterne af Knud den Stores Quatrefoil type (c.1017-1023), blev plausibelt betalade som enten heregeld år 1018 (82.500 pund) eller kanske som sold til Knuds Tinglið hird.

I Östergötland hittades henved tre (3) mindre fund og i alt 28 mønter. Fundene er fra Fornåsa og Flistad og er fra hele perioden 991-1035.

Kommentar: De få og relativt små møntfund fra Vg og Ög konflikter med den almindelige syn til, at disse to (2) landskaber leverede en væsentlig andel af Svend Tveskægs krigere til hans räder. En teori der almindeligvis er baseret på de mange runsten med epitetet harða goðan og begreberne þægn og drængR. Jeg gör en ’mapping’ af møntfund og runsten senere.

Note [1]: Tosti er kortform til Þórstæinn; Lexikon över urnordiska personnamn - udarbejdet af Lena Peterson.

[jancro]

Tack för svar, Historikus !
I Uppland finns flera runstenar som nämner Englandsfärder och gälder.
Detta kanske syns i myntfynden ? Några pengar bör ha funnits kvar, även om man på hemfärden har passerat Gotland eller seglats hem med gotländska skepp.

[Historikus]

Tack för svar, Historikus !
I Uppland finns flera runstenar som nämner Englandsfärder och gälder.
Detta kanske syns i myntfynden ? Några pengar bör ha funnits kvar, även om man på hemfärden har passerat Gotland eller seglats hem med gotländska skepp.

jancro; tak for dine kommentarer. Når jeg kun anvender engelske myntfynd som evidens for vikinge-tog til England må man forvente visse brister, der bør forklares. Men der findes ikke megen tolkning på dette område. Jeg forsøger, og kanske vil jeg finde svar på det, gennem videre analyse af de engelske møntfund.

T.ex. har jeg - indtil nu - flere obesvarade frågan som:

• Hvorfor findes ingen engelske mønter i Ranrike (Bohuslän)?
• Hvorfor findes ingen engelske mønter i Halland?
• Hvorfor findes rigtig mange engelske mønter i Skåne?

[Historikus]

Åtminstone 60% av upphittade engelska silvermynt har hittats på Gotland, http://www.guteinfo.com/?id=1857, så de vore intressant (speciellt för mig som gotlänning) med liknande detaljerad typindelning för de gotländska fynden. Finns det gjort?
Varför myntfynd från Gotland är så fullständigt dominerande för 0 till 1100 kan man fundera mycket på, värt en egen tråd! http://www.guteinfo.com/?id=1805

Finns det gjort?

Tak for dit indlæg, AndreasOx. Den nævnte uppsats af Cecilia Persson (1992, side 15-25) kortlægger en række perioder, dog kun med engelsk mynt. Sammenlagt findes 25,586 engelsk mynt fra Gotland som er ca. 2/3 af det totale engelske myntmaterialet från vikingatiden i Sverige.

https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q= ... 0pLRlq6OGA

[Historikus]

Jag tror att de som deltog i vikingatåg kom från hela Östersjöområdet. På den danske kungens tåg ingick säkert både daner, svear, nordmän och varför inte polacker och människor från de baltiska staterna.

Bäckahästen; tak for dine indlæg. Der findes - tyvärr - ikke så mange artikler om engelske mønter i t.ex. Polen. Jeg har dog hittet denne pdf på nettet skrevet af Andrzej Mikolajczyk. Titlen er "Anglo-Saxon coins in eleventh-century Poland" (1988).

På side 14 ses - plottet ind på kortet - de tidlige Ethelred II myntfynd (symbol: ring, trekant), hvor der bl.a. er fundet engelske mønter i bugten ved Wolin og langs hele kysten over til bugten ved Gdansk.

Det slaviske folk - "Wolinianie" - beboede i tidlig middelalder øen Wolin ved Szczecin-fjorden og stammen blev år 967 besejret af Mieszko I (*935 †992), men fik lov at opretholde deres selvstændighed i hele hans regeringstid. Sønnen Boleslaw I's (*967 †1025) rige - derimod - grænsede ca. år 1000 mod Østersøen - fra øen Reune (Rügen) til byen Gyddanyzc (Gdansk). Hvis det er sandt var stedet 'Jumne' på det tidspunkt en del af det polske rige.

Knud den Store foretog år 1022 en rejse, først til 'Jumne' (Wolin?) og efterfølgende til Semland.

https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q= ... 3327,d.bGg

[Bäckahästen]

Jag tror att de som deltog i vikingatåg kom från hela Östersjöområdet. På den danske kungens tåg ingick säkert både daner, svear, nordmän och varför inte polacker och människor från de baltiska staterna.

Bäckahästen; tak for dine indlæg. Der findes - tyvärr - ikke så mange artikler om engelske mønter i t.ex. Polen. Jeg har dog hittet denne pdf på nettet skrevet af Andrzej Mikolajczyk. Titlen er "Anglo-Saxon coins in eleventh-century Poland" (1988).

På side 14 ses - plottet ind på kortet - de tidlige Ethelred II myntfynd (symbol: ring, trekant), hvor der bl.a. er fundet engelske mønter i bugten ved Wolin og langs hele kysten over til bugten ved Gdansk.

Det slaviske folk - "Wolinianie" - beboede i tidlig middelalder øen Wolin ved Szczecin-fjorden og stammen blev år 967 besejret af Mieszko, men fik lov at opretholde deres selvstændighed i hele hans regeringstid. Sønnen Boleslaw I's rige - derimod - grænsede ca. år 1000 mod Østersøen - fra øen Reune (Rügen) til byen Gyddanyzc (Gdansk). Hvis det er sandt var stedet 'Jumne' på det tidspunkt en del af det polske rige.

Knud den Store foretog år 1022 en rejse, først til 'Jumne' (Wolin?) og efterfølgende til Semland.

https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q= ... 3327,d.bGg

Tack för att du la tid på att kontrollera uppgiften.

[Historikus]

Igen ser vi till den intressanta delen när myntet bör jämföras med den historiska processen.

Perioden ca. 1000-1009 2. del
Sverige (2)
Uppland og Södermanland har i alt fira (4) mindre fynd fra perioden 990-999 med tidige Ethelred II mønter. Tyngdpunkten ligger på Crux typen (c.991-7), der er funnit i Djursholm og Eskilstuna. Fra Österåker indeholder et stort myntfynd 121 af Crux typen (c.991-7).

Olof Skötkonung blev konge ca. år 995 - og i perioden 994-1002 var Svend involverad i inre angelägenheter og maktkamper i Skandinavien. I perioden frem til år 1000 og slaget ved Svold, blev Olof’s mor gift med Svend Tveskæg. Det er svært at forklare de få (4) fynd af tidige engelske mynt fra perioden First Hand type (c.979-85) og frem til Benediction Hand typen (c.991). Det har spekulerats i om den Anlaf den Angelsaksiske Krønike nämner år 994 skulle være Olof Skötkonung - og ikke Olav Tryggvason? Det var det nok ikke!

Runt år 1000 sker i Uppland en ændring i mønternes sammensætning fra Stockholm, Solna og Estuna - og fra Södermanland og Flen, Eskilstuna, Thorshälla og Österhaninge. Et godt eksempel er hittades fra Thuleparken i Eskilstuna, der har 8 Crux type (c.991-7), 15 Long Cross type (c.997-1003), 6 Helmet type (c.1003-9), 19 Last Small Cross type (c.1009-16); desuden 16 Knud den Store Quatrefoil type (c.1017-1023), 13 Knud den Store Pointed Helmet type (c.1023-1029) og 2 Knud den Store Short Cross type (c.1029-1035).

Som tidigare generelt tolket har krigere fra Up og Sö deltaget i lejehæren fra år 994 og frem til år 997 - og fremåt til år 1001 - og tog gäld år 1002, 1006 og 1007. Mønterne af Last Small Cross typen kan vara antingen från Svend Tveskægs kampanj år 1013 eller Knud den Stores erövring år 1015. Mønterne af Knud den Stores Quatrefoil type (c.1017-1023), blev plausibelt betalade som enten heregeld år 1018 (82.500 pund) eller kanske som sold til Knuds Tinglið hird.

I Västmanland og Lundby er hittat 58 mønter fra perioden 979/85-991/7 og i Värmland og Varnum er funnit i alt 207 mønter af samme senere mix som nævnt under Eskilstuna. I Närke og Viby er hittat 5 mønter fra perioden 979/85-985/91 - og 198 mønter i mix som Eskilstuna. Et enda større fynd i Dalarna og Mora syns samme tendens.

Kommentar: Det syns at krigare fra området kring Stockholm kanske har deltaget i Svend Tveskægs togt år 994. Fundene er koncentrerat omkring Mälarens inlopp. Et stort fynd af 1500 mønter er funnet i Sigtuna trakten med främst engelska mønter. Tyvärr er fundet ikke väl dokumenteret. I Eskilstuna syns mønterne at dokumentere samme forløb som kring Stockholm. Flere små fund er hittat kring søen Siljan. Uppland har 39 fynd med i alt 456 Ethelred II mønter. Södermanland har 21 fynd med i alt 802 Ethelred II mønter. Ser vi på mønter fra Knud den Store har Uppland 22 styk og Södermanland 288 styk.

[runan]

Åtminstone 60% av upphittade engelska silvermynt har hittats på Gotland, http://www.guteinfo.com/?id=1857, så de vore intressant (speciellt för mig som gotlänning) med liknande detaljerad typindelning för de gotländska fynden. Finns det gjort?
Varför myntfynd från Gotland är så fullständigt dominerande för 0 till 1100 kan man fundera mycket på, värt en egen tråd! http://www.guteinfo.com/?id=1805

För socknarna Akebäck-Fröjel finns CNS (Corpus Nummorum Saeculorum IX-XI Qui in Suecia Reperti sunt, Gotland 1-4) http://www.vitterhetsakad.se/publikatio ... %E2%80%938

[Bäckahästen]

Intet tyder på at Svend Tveskæg var 'overherre' i Skåne.

Hur menar du nu? Var inte Sven Tveskägg kung över Skåne?

[Historikus]

Intet tyder på at Svend Tveskæg var 'overherre' i Skåne.

Hur menar du nu? Var inte Sven Tveskägg kung över Skåne?

Nog skal du läsa denna slutsats tillsammans med resten av kontexten för mitt inlägg. Specielt efter:

Vad som hände efter år 1009?

Det verkar inte som om de skånska stormænd och Svend Tveskæg var bästa vänner under den här perioden. En mulighed er, at flere runstenar i Skåne kan vara rejst efter at Svend Tveskæg er død. Eller hur?

http://www.skandinavisktarkeologiforum. ... =10#p12530

Her er et uddrag fra Särpräglat:

Runstenarna i Skåne är med något enstaka undantag av efter-Jelling typ som primärt restes mellan ca. 1000-1025 (Stoklund, 2006: c.1000-c.1050). Ett område finns i södra Skåne kring Ystad och ett område finns omkring Lund. [ . .] Slutsatsen är att samtliga dessa faktorer pekar på att de störste och de flesta av depåfynden i Skåne från perioden 990-1046, har deponerats av personer från ett äldre välbärgat samhällsskikt. [ . .] Undersökningen har visat att depåfynden har kopplingar bakåt i tiden, likaväl som framåt in i medeltiden. (Cecilia von Heijne, 2004 s. 174-178).