Harald Blåtands Guldplakett och grav

[Mio Nielsen]

Det er en interessant udstilling, men guldplaketten og graven er vist ikke nævnt. Men med mine dårlige evner i tysk har jeg måske overset noget?

[BalticSea]

Uddrag af artikel i Bornholms Tidende af Peter Tiemroth for den 27. oktober 2018, Sektion 2 (Lørdag), Side 11:

"- Umiddelbart er jeg helt uforstående overfor Sv. Rosborns påstand om Rigsarkivets bastante afvisning af det såkaldte Haraldsguld. Ægtheden har jeg ingen mening om. Og en spændende historie er det i hvert fald. [ . . .] Men man kunne sige, at historien jo er så usandsynlig - akkurat som Dan Browns Da Vinci-Mysterie - at man næstens fristes til at tro på den, da ingen ville have kunnet frit opfinde den, ler Michael H. Gelting."

Interessant udtalelse fra én af Danmarks dygtigste forskere.

Et andet sted påstår du, at der ikke forskes på Rigsarkivet, hvor han var ansat.
Er der forskel på at lyve og manipulere - eller hvad vil du kalde din egen adfærd?

BS

[BalticSea]

BalticSea, jeg er egentlig overrasket over at finde 'Rosborns beklagelser' omtalt i en dansk avis. Tror du at københavnerbladene og de danske fjernsynskanaler nogensinde har omtalt at en svensk forsker arbejder med at forstå guldplaketten? Og at han er utilfreds med danske institutioners reaktion?

Sådan reagerer arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet, Michael H. Gelting, adspurgt om Rosborns beklagelser

Hvor mange mennesker i Danmark kender overhovedet til denne sag?

Hvad angår dine første linjer har det været omtalt i Weekendavisen og i Siden Saxo fra Rigsarkivet.
Når andre ikke har taget fat i det, er det sandsynligvis på grund af de påstande, der tidligt blev fremsat af personer, der ikke havde haft guldpladen i hånden, og som for ens vedkommende var i stand til at digte sin egen historie om proveniensen.
Men jeg orker ikke at gentage det hele igen, afventer en bogudgivelse.

BS

[Troels]

Hvad guldplaketten angår, forstår jeg godt, at Rigsarkivet er på vagt og spiller djævelens advokat, for det er jo ikke dem, der kan vurdere, om en metalgenstand er ægte. Det vil vel normalt være arkæologer, numismatikere og metallurger i fællesskab i de respektive lande – og først og fremmest i Polen, hvor den er fundet, og som derfor bedre kan vurdere fundomstændighederne. Dette gælder i særdeleshed også graven, hvis beliggenhed der i forvejen har været stor diskussion om.

Det kan jo ikke undgå at skabe mistænksomhed – og da særligt når samme personkreds efter fem års pres også kan komme med krøniken, men stadig holder kortene tæt ind til kroppen, og vil sælge os en bog om det hele i stedet.

Jeg tror bestemt ikke, at Sven vil føre os bag lyset, men du agerer på en måde, som vil få alle alarmklokker til at bimle hos folk – uanset din seriøsitet. Jeg kan følge betænkeligheden med at røbe gravens beliggenhed – det er alle arkæologers dilemma – men vis så i stedet, at I gerne vil være åbne, ved at offentliggøre en PDF med krønikens tekst på polsk og svensk, for den må jo være klar nu 7 måneder efter fundet. Det medfører ingen uhensigtsmæssige virkninger, og så har alle lejlighed til at vurdere en del af fundene – inkl. Rigsarkivets forskere – og der er stadig nok gemt til at sælge bogen.

I relation til Gesta er jeg i øvrigt enig i Historikus’ indvendinger mod det, der er offentliggjort.

Venlig hilsen
Troels

[Mio Nielsen]

Det håndskrift -"krøniken" - som Troels taler om har egen tråd her:
En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”.

[Historikus]

Hvad guldplaketten angår, forstår jeg godt, at Rigsarkivet er på vagt og spiller djævelens advokat, for det er jo ikke dem, der kan vurdere, om en metalgenstand er ægte. Det vil vel normalt være arkæologer, numismatikere og metallurger i fællesskab i de respektive lande – og først og fremmest i Polen, hvor den er fundet, og som derfor bedre kan vurdere fundomstændighederne. Dette gælder i særdeleshed også graven, hvis beliggenhed der i forvejen har været stor diskussion om.

Det kan jo ikke undgå at skabe mistænksomhed – og da særligt når samme personkreds efter fem års pres også kan komme med krøniken, men stadig holder kortene tæt ind til kroppen, og vil sælge os en bog om det hele i stedet.

Jeg tror bestemt ikke, at Sven vil føre os bag lyset, men du agerer på en måde, som vil få alle alarmklokker til at bimle hos folk – uanset din seriøsitet. Jeg kan følge betænkeligheden med at røbe gravens beliggenhed – det er alle arkæologers dilemma – men vis så i stedet, at I gerne vil være åbne, ved at offentliggøre en PDF med krønikens tekst på polsk og svensk, for den må jo være klar nu 7 måneder efter fundet. Det medfører ingen uhensigtsmæssige virkninger, og så har alle lejlighed til at vurdere en del af fundene – inkl. Rigsarkivets forskere – og der er stadig nok gemt til at sælge bogen.

I relation til Gesta er jeg i øvrigt enig i Historikus’ indvendinger mod det, der er offentliggjort.

Venlig hilsen
Troels

Udmærket indlæg Troels. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig dine synspunkter.

[Mio Nielsen]

Hvor er det skønt når folk er enige!
Og jeg er næsten også enige med jer: Sven er ikke en ufejlbarlig helgen. Det er bestemt ikke umuligt, at han, i denne usædvanlige situation, har begået nogle fejl. Og måske både Troels og Historikus ville have klaret det langt bedre.
Men: Resultatet af den officielle danske reaktion er jo at den danske historiske videnskab og den danske offentlighed bliver "straffet" ved at blive holdt i uvidenhed om nogle nye kendsgerninger. Er det rimeligt?

[Bäckahästen]

Jag tycker också det är konstigt varför fyndet inte diskuteras mer i Danmark. Bör det inte vändas och vridas på varje sten för att få fram så mycket information och fakta som möjligt om fyndet. Istället för att låtsas som det regnar? I min värld tas fakta fram först, som kan utvärderas, sedan skapas någon form av hållpunkt mot fyndet. Det tycker jag är en vetenskaplig väg fram.

[Mio Nielsen]

Troels og Historikus forstår begge at "Rigsarkivet er på vagt". Det gør jeg selvfølgelig også. Men Rigsarkivet har valgt at være på vagt på den afvisende måde. Ikke den skeptisk-undersøgende.
Endvidere har Historikus forklaret os, at Rigsarkivet "ikke har hjemmel" til at tage sig af denne sag. Dermed er alt forklaret: I de danske institutioner tænker man: "Vi er da bestemt nysgerrige og åbne overfor nyheder, men netop i denne sag har vi desværre ikke lov - ikke hjemmel - til at udvise denne nysgerrighed. Vores tjenstlige pligt er at holde øjne, ører og mund tæt tillukkede.

[Sven R]

Det får ta den tid som behövs för att få ut boken. I november låg hela boken på 380 sidor färdiglayoutad och klar för tryckning i svensk upplaga. En komplett engelsk översättning fanns också. Fram till dess hade vi av innehållet i handskriften "Gesta Wulinensis" endast prästens i Wiejkowos utdrag som han fört i sin omfattande dagbok på 1840-talet. I slutet av förra året upptäckte vi emellertid en komplett översättning av handskriften från latin till polska. När Tomas Sielskis farfar efter kriget hjälpte prästen i Wiejkowo att fly fick han av denne då över arkivmaterialet som fanns i prästgården. Tomas Sielskis farmors mor Antonina fick på 1950-talet överta detta gamla originalmaterial eftersom hon ville översätta det från latin till polska vilket hon också gjort.

Plötsligt var det i november för oss inte bara frågan om en grav och dess innehåll utan nu också en komplett krönika om danernas och polackernas historia från 941 till 1173. Men Antonina hade inte bara fått över handskriften Gesta Wulinensis i original, hon hade också fått ett stort antal medeltida originalbrev från 1100-talet som rörde cistercienserorden i Danmark. Noggrann som hon var har hon gjort en förteckning över alla de skrivna dokument som hon fått av sin dotter. Förteckningen omfattar inte mindre än 16 dokument mellan ärkebiskoparna Eskil och Absalon och abboterna i Skandinaviens första cistercienserkloster Clara Silvia som legat strax invid Åhus i Skåne. Här finns också instiftardokumentet till Clara Silvia och till klostret Noua Vallis (Nydala) i Småland samt till klostret Mera Vallis i Pommern. Antonina har på polska gjort en sammanfattning av innehållet i vart och ett av dessa många brev.

Så här ser början av hennes lista ut:
Dokument lokacyjny/fundacyjny klasztoru w Mera Vallis, 1172 r.
Dokument lokacyjny/fundacyjny klasztoru w Clara Silvia, 1137 r.
Dokument lokacyjny/fundacyjny klasztoru w Noua Vallis, 1141 r.
Sedan följer en uppräkning av alla cistercienserbreven mellan Eskil, Absalon och abottarna. Förteckningen avslutas med:
Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum, 1140 – 1173 r. (kronika zawiera załącznik z fragmentami wcześniejszych annałów o nieznanej nazwie opisującej dziej Danów między rokiem 941 a 1025 r.)

Dessa brev och Gesta Wulinensis kommer från greven av Wiejkowos slottsarkiv. De har alla sedan 1100-talet befunnit sig i cistercienserklostret Mera Vallis (Colbatz) nära Stettin. År 1535 överfördes arkivet till slottet i Wiejkowo.

Ni får gärna kalla mig oseriös etc - det bekymrar mig inte. Det är ju bara så vi hela tiden har behandlats av de danska institutioner som vi sökt samarbete med. Senast var jag i början av sommaren i kontakt med Kongernas Jelling och de fick t.o.m. lite uppgifter ur Gesta Wulinensis om Gorms död. Resultatet av detta kontaktförsök blev ingenting. Exakt på samma sätt som vi blivit behandlade av Nationalmuseet och Rigsarkivet. Jag är inte längre förvånad.

Jag har skrivit lite om vår upptäckt av Nordens äldsta cistercienserkloster här om ni är intresserade:
https://www.academia.edu/43667748

Efter det att den artikeln låg tillgänglig på Facebook fick jag flera frågor som rörde dansk historia om just den tid jag tagit upp, dvs första hälften av 1100-talet. Jag sammanställde då denna lilla skrift för att man bättre skulle förstå den krångliga tid när ärkebiskop Eskil började instifta sina många kloster: https://www.academia.edu/43827252