Hvad var en 'kelter'?

1800 - 500 f.Kr.
Historikus
Inlägg: 587
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 7 december 2019, 14:40

Tilsyneladende findes der to begreber som begge er dækkende for oldtidens ’kelter’. Egentlig skal årsagen findes hos grækerne. De mørklødede grækere kaldte nemlig de lyse barbarer for »hoi galaktoi« dvs. ’de blege’. Ordet er beslægtet med det græske ord ’gala' (γάλα).

Disse ’galaktoi’ begyndte at vandre omkring og bosatte sig bl.a. i Po-dalen, hvilket fik antikkens græske forfattere til at kalde dem for »galtoi, galto«, som overtages af romerne som et låneord, da de får kontakt til de keltiske stammer i Norditalien. Her blev ’galto’ til ’galli’, regionen til Gallia (Galliæ, Galliae) og specifikt til den romerske provins Gallia Cisalpīna.

Romerne fik senere kontakt med kelterne i Spanien ca. år 200 f.Kr. og Sydfrankrig ca. år 118 f.Kr. I Frankrig videregav de navnet Gallia til hele regionen, der senere udviklede sig til romernes europæiske provins. I Spanien findes i dag egnsnavnet Galicien.

Kelternes kontakt til grækerne og Lilleasien medbragte begrebet ’galaktoi’ i afledte former som »galatoi, galatai, galati«. Heraf navnet på provinsen Galatien og folket galatere.

De antikke græske forfattere kaldte kelterne for »celtoi, keltoi, kelto«, hvor romersk litteratur - ifølge Cæsar - mente kelterne selv kaldte sig for »celtae, celtæ«.

Historikus
Inlägg: 587
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 2 januari 2020, 14:53

Historikus skrev:
7 december 2019, 14:40
Tilsyneladende findes der to begreber som begge er dækkende for oldtidens ’kelter’. Egentlig skal årsagen findes hos grækerne. De mørklødede grækere kaldte nemlig de lyse barbarer for »hoi galaktoi« dvs. ’de blege’. Ordet er beslægtet med det græske ord ’gala' (γάλα).
Åbenbart blev 'kelterne' udskilt (i litteraturen) af både grækere og romere på grund af deres 'blege' hudfarve.

Hudfarve er en af de mest variable (polymorfe) egenskaber hos mennesket. Variation i hudfarve har haft dybtgående social og kulturel betydning; det er således ikke usandsynligt, at hudfarve har influeret på menneskets historie. En af de største og klareste synlige forskelle findes med hensyn til hudfarve (pigmentering), fordi graden af pigmentering går fra det meget blege udseende blandt nordeuropæere til ekstremt mørkebrune mennesker, der lever i ækvatornære områder.

Det mest bemærkelsesværdige ved menneskets hudfarve er den geografiske fordeling, idet breddegraden er den vigtigste parameter, der bestemmer hudfarven:

Intensiteten af den ultraviolette stråling varierer med breddegraden således, at den største intensitet findes ved ækvator (her findes også den mørkeste hud), mens intensiteten er lavere på høje breddegrader (hvor den lyse hud findes).

Melanins evne til at beskytte mod den ultraviolette strålings skadelige effekt er uovertruffen, og mennesker med mørk hud er praktisk taget immune overfor solskoldning.

Bild

Kort-tekst: Den geografiske fordeling af hudfarve. De mørkeste farver svarer til geografiske områder, hvor menneskets hud er stærkest pigmenteret (Centralafrika og Melanesien). Den lyseste hud findes i Nordvesteuropa (Peter K.A. Jensen 2012).

Litteratur: Da mennesket blev menneske, af genetiker Peter K.A. Jensen 2012, 3. udgave.
Senast redigerad av 6 Historikus, redigerad totalt 13 gång.

Historikus
Inlägg: 587
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 7 januari 2020, 17:09

Hvor blev kelterne af? (1)

Med den romerske ekspansion i tiden fra Cæsar (102/100-44 f.Kr.) til Augustus (63 f.Kr.-14 e.Kr.), dvs. det sidste halve århundrede før vor tidsregning, blev Europa opdelt i tre dele. Mod syd Det romerske Imperium, grænseområderne mod nord - hovedsagelig det gamle keltiske område, og endelig det frie germanske bagland.

Men midt imellem, på begge sider grænsen, levede kelterne stadig, blot under romersk indflydelse på den ene side og under germansk indflydelse på den anden.
Se kort: https://www.skandinavisktarkeologiforum ... php?id=727

Romerrigets keltere havde det romerske herredømme haft held til at underkue, sikkert fordi den keltiske samfunds-form var en helt anden end den germanske. Et udviklet politisk system med en permanent og hierarkisk ledelsesstruktur lå langt fra den germanske samfunds-struktur og deres skiftende valgkonger. For et statsapparat som det romerske måtte det keltiske samfunds-system være lettere at forstå og kontrollere, end den germanske samfundsorden.

I den romerske grænsepolitik kom de gamle keltiske områder til at spille en central rolle. Det var næppe tilfældigt, at grænsen mod nord kom til at ligge således, at kelterne for romerne dannede et værn mod de germanske stammer. Hvor det ikke oprindelig var tilfældet, blev de keltiske stammer tvangsflyttet, så de kunne opfylde dette strategisk vigtige behov for romerne. De keltiske stammer, der boede nord for grænsen, blev kontrolleret så stærkt af den store nabo i syd, at de - i hvert fald i begyndelsen - fremstod som vasalkongedømmer og romerske lydstater.

Romerriget år 14 e.Kr..jpg
Romerriget år 14 e.Kr..jpg (686.72 KiB) Visad 2542 gånger
Kort: Romerrigets Historie, Fra by til verdensrige og fra verdensrige til by, af Erik Christiansen, 3. udgave, 2012.
Senast redigerad av 4 Historikus, redigerad totalt 20 gång.

Historikus
Inlägg: 587
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 12 januari 2020, 17:44

Historikus skrev:
2 januari 2020, 14:53
Åbenbart blev 'kelterne' udskilt (i litteraturen) af både grækere og romere på grund af deres 'blege' hudfarve.
San Clemente kirken i Rom

San Clemente kirken er et skatkammer af historie. På gadeplan er San Clemente en middelalderkirke, men under kirken findes ikke mindre end en kristen oldkirke, et gravkammer og et antikt tempel for guden Mithra.

San Clemente kirken er fra 1100-tallet og er dedikeret til den 4. pave Clemens. Det første niveau under kirken er en kristen oldkirke fra 300-tallet, hvilket vil sige én af de første kristne kirker i Rom. Under oldkirken ligger et antikt romersk Mithra-tempel (mithræum), muligvis fra 1.-2. århundrede. At dette niveau har været et tempel ses ved, at der findes et alter med et relief af Mithra, der dræber en tyr. Kulten for guden Mithra er blandt andet også kendetegnet ved tyreofringer.

Mithra-templet har form som en hule eller krypt med en hvælvet loft og bænke langs siderne. De indviede, kun mænd, heraf mange soldater og officerer, blandt hvilke dyrkelsen især var udbredt, sad på bænke på langsiderne i rummet efter den "rang" de havde i menigheden. Der afholdtes et fælles måltid med vin til minde om afskedsmåltidet mellem Mithras og solguden (Apollon), som berettes i myten.

Bild

I dette underste niveau og Mithra-tempel ses en gammelt oliemaleri, der er dateret til omkring det 1. årh. e.Kr. og som forestiller en romersk mand på den tid. Interessant !!!

Romer_1. årh. e.Kr._.gif
Romer_1. årh. e.Kr._.gif (240.5 KiB) Visad 2045 gånger

Historikus
Inlägg: 587
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 14 januari 2020, 15:53

Bentumersiel romersk garnison ved Ems

På det tidligere viste kort over Kejser Augustus erobringer frem til sin død år 14 e.Kr. –
https://www.skandinavisktarkeologiforum ... php?id=774
er markeret hele den frisiske kyststrækning fra Rhinen og - endda - helt frem til floden Elben. Kan denne erobring dokumenteres?
________________________________________

12-5 f.Kr. Romerne erobrer Germanien frem til Elben
I denne periode sejlede Nero Claudius Drusus med sin flåde fra Rhinen til floden Ems. Et vigtigt anlægsarbejde efterfølgende var kanalen fossa Drusiana, der forbandt den østlige arm af Rhinen med Nieuwe Yssel og dermed Flevus-søen og Nordsøen. Dermed blev den romerske flådes vej til de kystnære støttepunkter (baser) væsentligt forkortet.

Divus Claudius: Drusus… deinde Germanici belli Oceanum septemtrionalem primus Romanorum ducum nauigauit transque Rhenum fossas naui et immensi operis effecit, quae nunc adhuc Drusinae uocantur,
”denne Drusus, . . . der var med i den germanske krig og den første romerske general, der navigerede med skib på det nordlige Ocean, udførte nye kanalarbejder over Rhinen, et uhyre værk, der endnu i dag bærer hans navn”.

13 e.Kr. Germanicus bliver guvernør i Gallien
14 e.Kr. Kejser Augustus dør

15-16 e.Kr. Germanicus-kampagner; Militærlejr Bentumersiel på det nederste Ems.
På et tidspunkt anlagde romerne det nordligste landingssted og garnison - Bentumersiel - som var sidste led i deres forsyningskæde - beliggende ved den nedre del af floden Ems (Jemgum).

Bentumersiel.gif
Bentumersiel.gif (19.29 KiB) Visad 1753 gånger

Interessant er det, at fundmaterialet viser keramikfund og et mindre antal bronzegenstande der afslører keltiske påvirkninger, der indikerer at bebyggelsen måske allerede blev anlagt i 3. til 2. århundrede f.Kr.

Desuden er der fundet talrige objekter fra det 1. til det 2./3. århundrede e.Kr. af romersk oprindelse, som omkring 50 bronze-fragmenter fra romersk legionærudstyr, herunder fire bidsler samt skår fra Amforaer (Terra Sigillata) og romersk keramik. Bidsel-delene hører til udstyret fra det romerske kavaleri fra det tidlige 1. årh. e.Kr.
Disse fund sættes i forbindelse med Germanicus Iulius Caesar’s germaner-felttog med skib til mundingen af floden Ems 15-16 e.Kr. (Hans Christian Küchelmann 2013).

Bild
Tekst: Metal finds from the early Roman military context at Bentumersiel (after Ulbert 1977, Plates 1-3)

Møntfund. Den ældste mønt var en denar fra den romerske republik, perioden150/146 f.Kr. De yngste mønter, en Ass fra den romerske møntmester P. Lurius Agrippa og en provinsiel romersk denar fra Lugdumum (Lyon), er dateret til år 2. f.Kr.

37. e.Kr. Kejser Tiberius dør
41. e.Kr. Kejser Caligula dør
43. e.Kr. Kejser Claudius påbegynder erobringen af Britannien

Fra 2006 til 2008 blev der udført arkæologiske undersøgelser på stedet med det formål, at undersøge stedets funktion og udvikling i detaljer.

Litteratur:
Die Römer in Ostfriesland, af Norbert Fiks 2002, 1. udgave.
Tierknochen aus der Siedlung der Vorrömischen Eisenzeit und Römischen Kaiserzeit Bentumersiel bei Jemgum, Ldkr. Leer (Ostfriesland), af Hans Christian Küchelmann 2011/2013.
Senast redigerad av 2 Historikus, redigerad totalt 19 gång.

jancro
Inlägg: 417
Blev medlem: 5 maj 2015, 15:30

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av jancro » 14 januari 2020, 17:00

Historikus, jag läser med stort intresse dina inlägg. Tack för dem.

Angående Friesland, kelter och romarna finns det belägg för att hjälptrupper vid Hadrianus mur kallade sig själva friser och germaner år 222-235 e Kr.

https://de.wikipedia.org/wiki/Mars_Thincsus

Historikus
Inlägg: 587
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 14 januari 2020, 18:03

jancro skrev:
14 januari 2020, 17:00
Historikus, jag läser med stort intresse dina inlägg. Tack för dem.
Angående Friesland, kelter och romarna finns det belägg för att hjälptrupper vid Hadrianus mur kallade sig själva friser och germaner år 222-235 e Kr.
https://de.wikipedia.org/wiki/Mars_Thincsus
Jancro; kommer i næste indlæg her på tråden.

Historikus
Inlägg: 587
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 16 januari 2020, 12:35

Hej igen Jancro. Så er der lidt informationer om Frisere i romersk tjeneste.

En undersøgelse af det romerske epigrafiske materiale fra Britannien afslører en stor deltagelse af frisere fra den Holland-Belgiske region på kontinentet. Hovedparten - der hverves til romerske lejetropper - kom fra Betuwe i Holland og dermed fra den romerske provins Germania Inferior. Der er her god overensstemmelse med den antikke litteratur.

Se et skema her på denne link https://vikingetiden44096621.files.word ... avians.pdf

Frisians, tribesmen of Twenthe (Tuihanti), er nævnt i to (2) indskrifter som medlemmer af samme ’Cavalry, non-Roman irregulars auxiliary’ (cuneus Frisiorum), men er fra det frisiske område 'Twenthe' beliggende i Over-IJssel-Holland i det centrale Midtfrisland. Bemærk, at dette område synes at ligger på den anden side af det oprindelige ’Limes’. Teksterne kan dateres til perioden 122-410 samt 222-235.

Nævnte frisiske soldater i romersk sold, var udstationeret ved Vercovicium ved ’Hadrians mur’. Herfra findes to (2) alter inskriptioner RIB 1593/1594 - samt et tempel for guden Mithra (et mithræum).

RIB 1593: Deo / Marti / Thincso / et duabus / Alaisiagis / Bede et Fimmilene / et N(umini) Aug(usti) Germ(ani) cives Tuihanti / v(otum) s(olverunt) l(ibentes) m(erito)

"Til guden Mars, Thincsus, og de to, Alaisiagae, Beda og Fimmilena, og den guddommelige kejser, af germanerne af stammen Tuihanti, der villigt og fortjent har opfyldt sit løfte".

Bemærk at guden ’Mithra’ (se skema) - ligeledes - bliver tilbedt af soldaterne.

Romere_frisere__.gif
Romere_frisere__.gif (54.71 KiB) Visad 1891 gånger
Senast redigerad av 3 Historikus, redigerad totalt 2 gång.

jancro
Inlägg: 417
Blev medlem: 5 maj 2015, 15:30

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av jancro » 16 januari 2020, 18:09

Historikus : " Bemærk at guden ’Mithra’ (se skema) bliver tilbedt af soldaterne." ????? !

Av votivstenarna 1593 och 1594 framgår att dessa friser tillbedjer bl a Mars, på ena stenen, och på andra
stenen Marti Thincso, (en gud ), ansedd för att vara en latiniserad, romaniserad form för germanska guden Tyr, tingets och ordningens gud. Se tidigare länk på tyska.

Historikus
Inlägg: 587
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 16 januari 2020, 22:39

Soldater-Guden Mithra optræder hele 3 gange på min liste. 👀

I byen Angers, 300 km sydvest for Paris, har arkæologerne udgravet et såkaldt mithræum, et grotte- eller kælderlignende kapel, som i det fjerde århundrede blev benyttet til kulten for den persiske solgud Mithra (i romersk sammenhæng ofte kaldet Mithras). Kapellet er indrettet som et typisk Mithra-tempel med et alter og murede bænke langs siderne, hvor deltagerne i kulten lå, mens de indtog det rituelle måltid efter dyreofringerne.

I den oprindelige Mithra-kult, som opstod i Lilleasien så tidligt som i det andet årtusinde før Kristus, ofrede man tyre til minde om Mithras sejr over den tyr, han rejste ud i verden på og siden besejrede. Mithra-kulten bredte sig til det romerske imperium i det første og det andet århundrede efter Kristus. Det var formentlig de romerske soldater, der bragte kulten med sig tilbage efter at have stiftet bekendtskab med den på togter i Lilleasien. I år 274 e. Kr. gjorde kejser Aurelius Mithra-kulten til officiel romersk religion, og Mithra-kulten var i vid udstrækning i konkurrence med kristendommen, indtil kejser Theodosius forbød den i år 392 sammen med de øvrige hedenske religioner, inden kristendommen blev statsreligion.

Mithra-templerne er især blevet fundet langs det romerske imperiums østgrænse og i Rom. I resten af Vesteuropa er der kun fundet ganske få, som regel i forbindelse med romerske militærlejre. Andre er fundet langs Hadrians Mur bl.a. et Mithræum i Vercovicium, det romerske fæstningsværk i det nordlige England. (Re.: Birthe Pedersen 2010).
Senast redigerad av 2 Historikus, redigerad totalt 2 gång.

Skriv svar