Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Här kan du diskutera run- och bildstenar och liknande
Historikus
Inlägg: 449
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 9 november 2019, 15:37

Etrurien, historisk overblik

Den etruskiske kultur udviklede sig i Italien mellem 1000 og 720 fvt. i den periode, som kaldes Villa Nova, eller tidlig jernalder. Samfundet bestod af små landsbyer på høje omgivet af frugtbart land, der ernærede sig ved landbrug og jagt. Omkring 760 fvt. bosattte de første græske kolonister fra Euboea sig på Ischia og mod 700 grundlagde fønikerne kolonier på Sicilien og Sardinien. Rige metal forekomster i Etrurien og Sardinien tiltrak både grækerne og fønikerne og lagde grunden til udbredt handel. Det førte til større rigdom og øget befolkning i Etrurien. Rige grave fra 700-tallet vidner om, at en elite af krigere skilte sig ud og etablerede en fyrstekultur i Etrurien. Perioden 720-575 fvt. kaldes den orientaliserende periode, fordi den etruskiske kultur er under stærk indflydelse fra den græske og nærorientalske kultur. Græske håndværkere bosatte sig og grundlagde værksteder i Sydetrurien fra 700 fvt. De introducerede herved pottemager hjulet og teknikker til oprensning af leret til etruskerne. Etruskerne begynder også at skrive og bruger det græske alfabet til deres eget sprog. I den efterfølgende arkaiske periode, 575-480 fvt. skete der en stor befolkningstilvækst. Gravene indeholder mange gravgaver. Mindre terningformede grave, der som små rækkehuse opføres langs planlagte gravgader på gravpladserne f.eks Banditaccia nekropolen i Cerveteri og Crocifisso del Tufo nekropolen ved Orvieto, vidner om den nye formuende, men bredere middelklasse. I Tarquinia er væggene dekorerede med farvestrålende malerier. I Cerveteri bliver nogle af gravenes vægge udhugget med relieffer. Denne nye velhavende middelklasse i byerne spiller en vigtig rolle i samfundet til dels på bekostning af det gamle aristokrati. I den klassiske periode, 480-400 fvt., sker der en generel økonomisk nedgang i de etruskiske byer. I 474 lider etruskerne et nederlag i et søslag mod bystaten Syrakus udfor Cumae, og det påvirker mulighederne for handel med byerne i den sydlige del af Italien. I det centrale og nordlige Etrurien ses en stadig økonomisk og kulturel fremgang, på grund af deres rige ressourcer fra landbruget og fortsatte handel via handelsruter igennem Appenierne og via Po og Reno floderne til to Spinas havneby ved Adriaterhavskysten. I de efterfølgende år begyndte Roms ekspansion. I 396 indtog romerne Veii, 311-301 Arezzo, Cortona og Perugia. I 200-tallet var den italienske halvø præget af uro og krige, og romerne og etruskerne kæmpede sammen mod gallerne fra nord. Efter forbundsfællekrigen 91-90 fvt. fik alle etruskiske byer romersk borgeret.

Kilde: Antikmuseet, Institut for Kultur og Samfund, under Aarhus Universitet.

Historikus
Inlägg: 449
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 10 november 2019, 17:17

Frisiske runer I

En større spredning af runeskriften skyldtes bl.a. frisernes møntproduktion.

Friserne slog en del mønt i deres storhedstid og der findes et antal objekter med runepåskrifter fra det 5. til det 9. årh. - der alle er fundet i området mellem Vlie og Ems - der indeholder landskaberne Midtfrisland (Westergo og Ostergo) og Østfrisland.

Ældre Futhark var allerede i den første halvdel af 400-tallet e.Kr. kendt i det frisiske kerneområde. I Bergakker, der ligger ca. 3 km fra byen Tiel på Bataverøen (Batua, Betuwe) og ved floden Rhinen, er der fundet en inskription fra ca. år 425, hvor translitteration af teksten kan læses som »haþuþywas ann kusjam logûns«.

Solidus
Eksempelvis er der i distriktet Wittmund i Østfrisland og byen Schweindorf fundet en guld solidus dateret til 575-625 e.Kr. Mønten er en efterligning af en solidus slået af kejser Theodosius II (401- 450) og runeind-skriften er tolket som »wela[n]du« eller »þeladu«. I Harlingen og Midtfrisland er ligeledes fundet en guld solidus fra samme periode med indskriften »hada«.

Solidus Harlingen.jpg
Solidus Harlingen.jpg (101.45 KiB) Visad 417 gånger
Senast redigerad av 1 Historikus, redigerad totalt 10 gånger.

Historikus
Inlägg: 449
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 10 november 2019, 17:21

Frisiske runer II

Tremissis
I perioden 650-79 slog friserne egne solidus-guldmønter kaldet thrymsas (latin: tremissis). En frisisk ’tremissis’ havde en vægt på ca. 1.3 g og til tider et reduceret guldindhold. I Kent og Folkestone er der fundet en guld tremissis dateret til ca. 650 og indskriften »æniwulufu« - og en anden er fundet i Norfolk og Billockby og dateres til ca. 670 samt indskriften »itoed«, som tilhører de tidligste mønter i East Anglia.

Trimissis_Betuwe.jpg
Trimissis_Betuwe.jpg (63.72 KiB) Visad 416 gånger

Læs mere om friserne her https://vikingetiden44096621.files.word ... folk_a.pdf

Historikus
Inlägg: 449
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København
Kontakt:

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 11 november 2019, 16:21

Sceattas

Sceat er muligvis det oldengelske ord for mønt og er på oldgermansk nævnt som scaz.

Efter år 700 kom friserne - fra en ukendt kilde - i besiddelse af meget store sølvressourcer, hvoraf de i storhedstiden - perioden 720-750 - fremstillede et meget stort antal af egne mønter slået flere steder på den frisiske kyststrækning. Mønterne blev spredt til alle handelsstederne.

Mere end 2000 sceattas er fundet i Holland. I 1988 og i 'The Remmerden Hoard' blev fundet i alt 140 sceattas. På stranden ud for ringborgen Domburg har de hollandske arkæologer fundet mere en tusind mønter, hvoraf størsteparten er fra Merovingertiden bestående af angelsaksiske og frisiske sølvmønter- denarer og sceattas - dog flest fra anden halvdel af 700-tallet. På Ribe markedsplads er der ligeledes fundet mere end 160 mønter af en særlig variant, der menes slået i Ribe omkring år 720. Sceattas fundet i Ribe sammenholdt med andre frisiske fund tyder på, at der var en direkte forbindelse mellem Domburg og Ribe i perioden 720-750.

Sceattas indeholder runeskriften epa, æpa eller apæ baseret på det keltiske Epo i betydningen 'hest' (Looijenga, 2003).

sceattas_fundsteder.jpg
sceattas_fundsteder.jpg (219.39 KiB) Visad 27 gånger

Skriv svar