Hvad var en 'kelter'?

[Historikus]

Hvor blev kelterne af? (2)

Nye forskningsresultater fra Sydvestgrønland viser, at vikingerne langt fra kun havde nordisk blod i årerne. Dna-analyser lavet på skeletter, fundet under udgravninger på Sydvestgrønland, afslører, at blodet var blandet med keltisk blod.

Danske arkæologer er i øjeblikket i gang med det første regionale studie af de nordiske beboere i Sydvestgrønland - beboelser helt tilbage fra år 985. På en kirkegård uden for en gammel kirke fandt de en stor fællesgrav med mange skeletter. Nogle af skeletterne er nu blevet dateret. Det viser sig at de stammer fra omkring år 1000. »Forskningsresultaterne er endnu ikke publiceret, men de første resultater antyder, lidt overraskende, at menneskerne i graven er mere keltiske end nordiske,« fortæller Jette Arneborg, museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

»Vi har altid vidst, at nordboerne rejste meget, og vi ved også, at de tidlige beboere på Færøerne og Island havde islæt af keltiske gener, men nu har vi altså også set det i Grønland,« siger Jette Arneborg (september 2010). Dna-analyserne blev udført af Linnea Melcior på Antropologisk Laboratorium ved Panuminstituttet under professor Niels Lynnerup.

Selv om dna-analyser viser, at de tidlige beboere ikke kun havde nordisk blod i årerne, er der ikke nogen tvivl om, at der er tale om nordiske beboelser.

[Historikus]

I byen Angers, 300 km sydvest for Paris, har arkæologerne udgravet et såkaldt mithræum, et grotte- eller kælderlignende kapel, som i det fjerde århundrede blev benyttet til kulten for den persiske solgud Mithra (i romersk sammenhæng ofte kaldet Mithras). Kapellet er indrettet som et typisk Mithra-tempel med et alter og murede bænke langs siderne, hvor deltagerne i kulten lå, mens de indtog det rituelle måltid efter dyreofringerne.

Udgravningen af fund-stedet i Angers, som er kurateret af staten (Regional Archaeological Service, Pays d-de-la-Loire), bliver udført af et team af Inrap-arkæologer (French National Institute for Preventive Archaeological Research). På nuværende tidspunkt er det resterne af et tempel - mithræum - dedikeret til tilbedelse af guden Mithras, der er blevet udgravet. Mithras er en gud af Indo-iransk oprindelse.

Templet i Angers skønnes bygget så tidligt som i det 3. århundrede e.Kr. Disse templer fremstår generelt som små hvælvede helligdomme, hvor banketter og ofre til ære for Mithra fandt sted. Hvælvingerne er gerne malede og er generelt dekoreret med en stjernehimmel.

Ved udgravningen af templet fandt man omkring 200 mønter, keramikfragmenter såvel som intakte olielamper. Desuden fragmenter af en sjælden terracotta lysestage dekoreret med Nubiske figurer, en af bronze korsformet fibula, der er karakteristisk for embedsmænd i det 4. århundrede samt dyrerester domineret af knogler fra Haner (favorit madret ved kultiske banketter). Sidst en usædvanlig zoomorf vase med håndtag der næsten helt er bevaret. Objekterne var spredt rundt i og omkring templet.




På et sigilleret keramisk bægerglas, produceret i værkstederne i Lezoux (Puy-de-Dôme), findes en dedikation indgraveret før brænding, udført af en bestemt Genialis i første halvdel af det 3. århundrede e.Kr.

»DEO [INVIC]TO MYTRH[AE]…/…]VS GENIALIS CIVES MA […]VS EXVOTO D[ …/…]RIBVS OMNIS LOCO OMNIS (…)«
den ubesejrede Mithra / us Genialis / borger i . . . / har tilbudt en ex-voto (denne vase) /



Site Director : Jean Brodeur, Inrap, 2010/2017.

[Historikus]

På nuværende tidspunkt er det resterne af et tempel - mithræum - dedikeret til tilbedelse af guden Mithras, der er blevet udgravet. Mithras er en gud af Indo-iransk oprindelse.

"The early religion of the Persian arrived on the Iranian Plateau with the migrations of the Aryans (properly understood as Indo-Iranians) sometime prior to the third millennium BCE. The early faith was polytheistic with a supreme god (king of the gods), Ahura Mazda, presiding over lesser deities. Among the most popular of these was Atar (god of fire), Mithra (god of the rising sun and covenants), Hvar Khshsata (god of the full sun), and Anahita (goddess of fertility, water, health and healing, and wisdom). These gods stood for the forces of goodness and order against the evil spirits of disorder and chaos". (Af Joshua J. Mark, professor of Philosophy at Marist College, New York, 2018).

[Historikus]

De første keltere

"Ancient writers gave the name Celts to various population groups living across central Europe inland from the Mediterranean coastal areas. Most scholars agree that the Celtic culture first appeared in the Late Bronze Age in the area of the upper Danube sometime around the 13th century BCE. These early Celts were known as the ‘Urnfield people’ and they probably spoke a proto-Celtic language. By the 8th century BCE, iron had replaced bronze-working and the cultural group is then referred to by scholars as the ‘Hallstatt culture’. Spain saw a similar development with tribes using iron weapons. The Hallstatt culture declined by the 5th century BCE, perhaps due to internal political tensions and economic difficulties. The next phase of Celtic development was carried out by a group known as the La Tène culture" (Mark Cartwright, history writer, 2016).

Mens Urnfield-folket med rette kan betragtes som proto-keltisk, var deres efterkommere i Centraleuropa bla. i Hallstatt-kulturen, bestemt fuldt ud keltiske. Hallstatt-kulturen og efterfølgeren, La Tène, repræsenterer sammen de 'iron-using' forhistoriske folk i store dele af Europa. Disse er de klassiske forfatteres Galtoi, Galli og Galatoi.
https://www.skandinavisktarkeologiforum ... 535#p22435

[Historikus]

Oppida, Keltere, Mithra

Kelternes befæstede bosættelser var ofte et center for en større keltisk stamme. Oppidum, betyder på latin en 'befæstet by' (Hillfort).

Oppidum Heuneburg er det bedst kendte og undersøgte keltiske magtcenter, beliggende nær ’Herbertingen’ i det sydlige Tyskland. Omkring midten af det 5. århundrede f.Kr. skrev den græske historiker Herodotus fra Halicarnassus i sit berømte værk Histories (II, 33):

”Floden Istros (Donau) strømmer fra kelternes land via polis (byen) Pyrene og gennem den midterste del af Europa. Kelterne lever nu på den anden side af Herkules' Søjler (Gibraltarstrædet) og er naboer til stammen Cynesii (Cynetes), som er den vestligste af alle befolkninger, der bebor Europa (Algarve og nedre Alentejo)”.

Det er blevet forslået, at den polis - der er nævnt her som Pyrene - er oppidum Heuneburg - og dermed den første by i det centrale Europa, der er nævnt ved navn.
https://www.skandinavisktarkeologiforum ... =20#p22194
https://www.skandinavisktarkeologiforum ... =20#p22239



Rekonstruktion af oppidum Heuneburg's urbane center, arkæolog Michael E. Smith, 20 februar 2013.

Flere forskere har forsøgt at knytte solguden Mithra’s indo-iranske oprindelse sammen med kelternes oprindelse. Problemet her er, at de keltiske ’oppida’ ikke indeholder rester af noget mithræum og, at deres gudeverden ikke omfatter Mithra (Mitu).

I det første århundrede f.Kr. opførte den keltiske stamme ’Treveri’ et oppidum Titelberg (Tetelbierg) beliggende sydvest for Luxemburg nær Petange - og som skønnes at have været hovedcentret og hovedstaden dette folks stammepolitik.

Et af de vigtigste fund i Titelberg har været mere end 5.000 forskellige keltiske mønter, der ikke kun kommer fra Trévérien, men også fra flere andre keltiske stammer, hvilket indikerer, at dette oppidum var blevet et centrum for handel - og som dermed viser tegn på urbanisering. Ud over metalbearbejdning er andre industrier desuden arkæologisk dokumenteret på Titelberg. Udgravninger har afsløret en glasfabrik og et lille keramiker-værksted. Pottemagerens værksted er af særlig interesse. Den indeholdt et pottemagerhjul og en ovn til brænding af keramik. Faciliteter til presning af mønter er blevet udgravet tæt på boligområdet og ser ud til at have været anvendt i en længere periode. Den udgravede bygning har været i brug fra det 1. årh. f.Kr. og indtil omkring år 70 e.Kr. og der er fundet et antal af 1.179 fragmenter af mønter, samt et antal vægte.

Fra de første tre århundrede e.Kr. er der fundet forskellige små - af sten - skulpturerede hoveder - miniatyrer, der forstås som offergaver. Et af hovederne fortolkes som guden Mithra og det er sandsynligt, at en af anneksbygningerne måske var dedikeret til ham. Guden Mithra er dog - sandsynligvis - først kommet til i den romerske periode.

Et større åbent område på 10 ha (area sacra) omgivet af en grøft, synes at være anvendt til rituelle eller religiøse ceremonier, samt muligvis et sted for fælles afstemning og beslutningstagning i det offentlige rum (tingsted?). Et bevis herfor er et enormt antal dokumenterede dyreknogler, der peger på storstilede kollektive fest-arrangementer. Desuden er der fundet nogle fragmenter af menneskelige kranier på helligdommen, der godt kan være en del af hoved- eller forfædre kulturen - som antages at have været udbredt blandt kelterne.

Sådanne områder til religiøs praksis og forsamlinger er arkæologisk identificeret i seks af de syv 'Treveri' oppida, placeret på det højeste punkt i de fem oppidum - Titelberg, Martberg, Wallendorf, Otzenhausen og Kastel-Staadt (Fernández-Götz 2014d).

[Historikus]

Byer - Oppida - før Romerne

Oppida.gif (120.08 KiB) Visad 7625 gånger

Befæstede bosættelser fra de første århundrede før Kristi, benævnt som oppida.

Litteratur: A World of 200 Oppida: Pre-Roman Urbanism in Temperate Europe, af Manuel Fernández-Götz, Online Publiseret: 29 Nov 2019.

[Historikus]

"Fürstensitze" (1) - spredning

På trods af det faktum, at ikke alle "Fürstensitze" kan betragtes som urbane, var de alle komplekse Centralpladser, der udførte den slags funktioner for befolkningen i deres bagland. Selv om de er heterogene i deres layout (såsom befæstet område, funktioner, tidsforløb), repræsenterede ”Fürstensitze” sandsynligvis de kerne- (fokale) områder for stammepolitikker, der muligvis har opretholdt politiske og økonomiske forbindelser af de typer, der er blevet foreslået i peer- polity-interaktionsmodellen (Renfrew og Cherry 1986).

Fürstensitze_1.png (906.91 KiB) Visad 7643 gånger

Centraliseringsprocesser mellem det centrale Italien og det nordlige Tyskland, ottende-tredje århundrede f.Kr. (efter Krausse 2008b)

Generelt viser kronologien over Centralpladser og luksuriøse begravelser en vis décalage i udviklingen af processerne med centralisering og urbanisering i Centraleuropa, som først begyndte i det sene syvende og sjette århundrede f.Kr. i regionerne umiddelbart nord for Alperne, fra Bourgogne til Württemberg. Allerede i det femte århundrede f.Kr. var fænomenet nået området mellem Bohemia og Champagne (se oversigt).

[Historikus]

"Fürstensitze" (2) - nord for alperne

Fürstensitze_2.gif (118.98 KiB) Visad 7630 gånger

"Fürstensitze" nord for Alperne og udvalgte steder i Mediterranean-Europa

[Historikus]

Hvor blev kelterne af? (3)

Der er flere alternativer til svar på det spørgsmål. De sidste indlæg med figurer der illustrerer tidsforløbet - viser - at kelternes spredning bl.a. trak mod Nordeuropa.

Jeg ser lidt efterfølgende på mulige scenarier med udgangspunkt i relevant forskning og arkæologi.

[Historikus]

Hvor blev kelterne af? (4)

Oppidum Egitania, Igæditania ligger ved bredden af Pônsul, ca. 50 km fra Castelo Branco (Idanha-a-Velha). Den romerske civitas eksisterede fra ca. 16 f.Kr., da den modtog et solur fra Quintus lalius Augurinus. På det tidspunkt blev Egitania forvaltet af fire magistrater, alle med keltiske navne, og var endnu ikke et romersk ’municipium’.

Romaniseringen fortsatte dog op til kejser Claudius tid, da romersk statsborgerskab blev tildelt Lucius Marcius Avitus, kommandant for ala I Singularium civium Romanorum, der var udstationeret her fra ca. 41 e.Kr. til senest 69 e.Kr.

Måske retfærdiggjorde rigdommen på mineraler (guldminer) i regionen tilstedeværelsen af en militær frihedsberøvelse, der blev overført til Gallien ca. 69 e.Kr. Egitania blev et ’municipium’ i kejser Flavians tid. Forskellige romerske inskriptioner kalder byen civitas Igaeditanis, Igaeditanorum eller blot Igaeditania.

Befæstningerne, bevaret i næsten hele deres periferi, inkluderer adskillige inskriptioner samt opførte romerske murværk; de kan dateres fra slutningen af 3. eller begyndelsen af 4. årh. e.Kr.

Næsten alle Visigoth-konger fra Recaredo (586-601) til Rodrigo (Roderic) (710-711) slog mønter her.
Kilde: The Princeton Encyclopedia of Classical Sites

Kommentar:
En del litteratur peger på, at flere keltiske oppida blev assimileret i den romerske opbygning af riget. Af ovennævnte eksempel ses, at hele fire keltiske øvrighedspersoner forvaltede Egitania før den romerske periode. Beboerne her var den keltiske Lusitanian stamme, der bl.a. slog keltiske mønter. Et såkaldt votum (HEpOL 20135) fundet på stedet er dedikeret til guden Mun(i)dus Igaed(itanus).