Språkkunskaper i klassiska språk

Här kan du ta ut svängarna ordentligt, men lagar för uppförande gäller
karlfredrik
Inlägg: 757
Blev medlem: 30 april 2015, 22:51

Språkkunskaper i klassiska språk

Inlägg av karlfredrik » 30 november 2020, 19:20

På min facebookgrupp om klassiska språk står:
"Alla språk utom franska, latin och gammalgrekiska måste översättas "(till franska)
Dedtta antyder att språkkunskaper är bättre än här i Sverige. Intresset för latinet vid universitetet i Göteborg har dock väsentligt ökat, enligt Skånskan

Mio Nielsen
Inlägg: 324
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Språkkunskaper i klassiska språk

Inlägg av Mio Nielsen » 12 december 2020, 12:43

Interessen for et klassisk sprog er naturligvis ikke bare brugsmæssigt bestemt. Den hænger sammen med hvormeget respekt der er for sproget, dets land og kultur. Og respekten har naturligvis også nogle islæt af snobberi.
Muligvis er der en forøget interesse for latin i øjeblikket, men især det modsatte er synligt og særdeles aktuelt, nemlig en forøget selvhævdelse i de sociale lag hvor man ikke værdsætter eliten og dens "finkultur", og hvor man fornægter og bekæmper elitens ret til at styre og belære...

Mio Nielsen
Inlägg: 324
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Språkkunskaper i klassiska språk

Inlägg av Mio Nielsen » 13 december 2020, 22:00

Nu er klassiske sprog og klassisk kultur naturligvis to forskellige ting. Det er nok sandsynligt at karlfredrik kun tænkte på førstnævnte da han startede denne tråd.
Men latin og græsk er meget gode symboler på den såkaldte "finkultur", som vækker irritation i visse kredse. Foruden at et sprog jo aldrig optræder på egen hånd. Der er altid et indhold, og i dette tilfælde drejer det sig om de latinske og græske værker, der siden renæssancen har hørt til dannelsesprogrammets favoritter: Plutarchs parallelle liv, Æneiden, Ovids Metamorfoser, Platons bøger og så naturligvis Homer. I Frankrig skulle man nok tilføje Cæsars Gallerkrige.

Mio Nielsen
Inlägg: 324
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Språkkunskaper i klassiska språk

Inlägg av Mio Nielsen » 14 december 2020, 11:44

Jeg selv læser ikke hverken latin eller græsk og jeg ville iøvrigt aldrig opfordre nogen til at kaste sig ud i et sådant studium med henblik på at lære den klassiske litteratur at kende. Det kan man opnå gennem gode oversættelser, synes jeg, og uden at afsætte en urimelig stor del af sit liv dertil. Men dertil kræves en klassisk kultur, som den vi har i Frankrig, hvor de gamle værker findes i talrige oversættelser hvoraf mange indeholder rigeligt noteapparat og introduktionslæsning. En bog skrevet på et dødt sprog og for to tusind år siden kræver lidt baggrundsviden for at læsningen ikke skal blive en lang misforståelse.

Mio Nielsen
Inlägg: 324
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Språkkunskaper i klassiska språk

Inlägg av Mio Nielsen » 19 december 2020, 02:30

Den form for klassisk kultur vi har her i Frankrig er både rimelig og tilstrækkelig. De mange tusinde unge mennesker, der fornemmer at den græsk-romerske civilisation gemmer på store værdier... de kan nærme sig en forståelse af disse værdier ved læsning af originalværkerne i fransk oversættelse. Men også dette kræver en ret stor personlig indsats. Det er ikke klaret med nogle få ugers læsning, men kræver rolig opfølgning gennem nogle år.
Den før-sokratiske klassiske litteratur giver os adgang til den rige poetiske - og kaotiske - gudeverden. Her gælder det, at der ikke findes nogen definitiv version af historien. Hver eneste version af hver eneste guddoms evolution er rigtig. Jeg har svært ved at tro at noget menneske nogensinde har fået overblik over hele udviklingen. Det er ikke mig, i hvert fald.
Med den platoniske litteratur fornemmer man derimod at de mange ord muligvis har et koncentrat i nogle ret enkle formler. De franske oversættere og fortolkere forsøger at rekonstruere et pythagoræisk verdensbillede, der resumeres i et matematisk udtryk: en følgerække af tal. Efter nogles mening, skulle den talrække slet ikke beskrive planeternes musik, således som det antydes. Nej, den egentlige mening med de lapidariske forklaringer fra Timæus er æstetisk og har foreløbig kun fundet anvendelse i vores tonesystem.
Men jeg tror ikke det sidste ord er sagt i den sag.

Mio Nielsen
Inlägg: 324
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Språkkunskaper i klassiska språk

Inlägg av Mio Nielsen » 21 december 2020, 12:15

Så opstår spørgsmålet: Er det vigtigere og mere værdifuldt at være belæst i den græsk-latinske litteratur end at kende den nordiske gudeverden og vores hjemlige sagaer?
Det tænker jeg over!

Mio Nielsen
Inlägg: 324
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Språkkunskaper i klassiska språk

Inlägg av Mio Nielsen » 24 december 2020, 15:03

Den græsk-latinske fortid har siden renæssancen givet mange moderne nationer en fælles arv og et fælles referencesystem. Fra Tyrkiet til Irland læste og forstod man Ovid og Plutarch. Men denne kosmopolitisme rakte jo ikke ud til hverken Indien eller Kina.
For at dække nutidens operationsradius må det moderne menneske erhverve sig en global mytologi. Vore profeter må skabe narrativer i hvilke Robin Hood møder Song Jiang, Buddha diskuterer med Sokrates og Mahabharata inkluderer Aztekiske episoder.
En sådan global mytologi findes muligvis allerede. Langs Silkevejen mellem Samarkand og Lanzhou fandtes der samfund med både indiske buddhister og nestorianske kristne. Muligvis finder man en dag i en grotte i Dunhuang manuskriptet til menneskehedens bibel.

Mio Nielsen
Inlägg: 324
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Språkkunskaper i klassiska språk

Inlägg av Mio Nielsen » 31 december 2020, 11:54

Nå, ovenstående hypotese er nok naivt optimistisk. Det er langt mere sandsynligt at alt arbejdet står tilbage at udføre.
Og der er lang vej igen. Idag har vi hverken forudsætningen eller viljen. Forudsætningen består deri at mange mennesker er bevidste om, at vi har et vitalt behov for et fælles ideal. Samt at vi har et fælles sprog.
Med hensyn til idealer så er vi ikke nået ud over det nationale.
Og med hensyn til sprog, så tror mange af os helt fejlagtigt at vi kan tale og forstå engelsk.

Græsk og hebræisk blev - det er min overbevisning - skabt ved et sådant kollektivt og langvarigt arbejde for at skabe enhed mellem nogle dusin stammer og sprog. Sikkert var der også et universelt sigte og man skabte en mytologi.
Der ligger et bevidst formålsrettet arbejde bag disse to sprog og deres religioner.
Med hensyn til latin, så tror jeg dette sprog er opstået på nogenlunde naturlig vis, men i tusind år støttede det sig til græsk. I det klassiske Rom var eliten tosproget.

Mio Nielsen
Inlägg: 324
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Språkkunskaper i klassiska språk

Inlägg av Mio Nielsen » 6 januari 2021, 12:48

Ovenstående tanke om at græsk og hebræisk blev dannede ved et bevidst, formålsrettet arbejde - skal måske uddybes. Det er iøvrigt ikke min tanke. Jeg har den fra en bog.
Dette arbejde foregik, da skrivning blev almindeligt anvendt. Der skulle da etableres staveregler. Man kan forestille sig to grunde til at disse regler ikke fulgte den direkte fonetiske vej.
Den første grund er den, at dialekter passende kunne harmoniseres ved skriftens indførelse. Derfor valgte man gerne stavemåder, der overlappede flere dialekter.
Den anden hænger sammen med at tallene blev udtrykt med de samme symboler som lydene. Desuden fandtes der en omfattende talmystik. Mange tal havde en betydning udover den numeriske. Ethvert stavet ord havde en talværdi, nemlig summen af de enkelte bogstavers talværdi.
Dette kunne udnyttes til at tale og skrive i tal-kodesprog. Men teorien går især på at man ved skriftens indførelse tilpassede stavning således at visse navne fik en talværdi der passede til ordet. Specielt gudenavne.
Et eksempel er Johannes Åbenbarings "dyr", der som bekendt havde et væmmeligt tal, nemlig 666. Mon ikke dette tal samtidig var navnet på en kendt, regerende person?

Skriv svar