Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Här kan du diskutera run- och bildstenar och liknande
Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 17 november 2019, 15:59

Bojerne IV (latin: ental boius, boios, flertal boii)

Der findes et historisk belæg der bekræfter ’bojerne’ i Boiohaemum fra den sidste del af La Tène perioden. Der berettes at 'kimbrerne' - før deres slag ved Noreia i 113 f.Kr. - var blevet fordrevet af ’bojerne’ der levede i den Hercyniske Skov (Hercynia silva) mellem Thüringen og Bøhmen (Strabo/Posidonius).

Arkæologiske undersøgelser af ’oppidum’ Manching har vist, at i løbet af det 2. årh. f.Kr., skete en forøgelse af befolkningen - og både håndværkets specialisering samt en mønt-produktion taler for en generel større kompleksitet. På et tidspunkt i 120’erne f.Kr. er der arkæologisk bevis for destruktion og efterfølgende rekonstruktion af enkelte forsvarsværker i Manching, hvilket tolkes som en militær konflikt - muligvis med 'kimbrerne' på deres vandring.


Bild

Photo: Boisches Kleinsilber Type. Circa 1st century BC. Short-haired, pearl-diademed male head left / Horse to left. Manching.

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 17 november 2019, 17:05

Etruskisk fyrstegrav

For nogle år siden besøgte jeg en etruskisk udstilling på Ny Carlsberg Glyptotek'et i København. Her var udstillet artefakterne fra en ’fyrstegrav’ til en etruskisk prins fra Sabine-bakkerne uden for Rom, fra Necropolis at Colle del Forno. ’Fyrstegrave’ er en betegnelse for monumentale etruskiske grave med rigt gravgods og magtsymboler, der blev anlagt i perioden 750-575 f.Kr.

Graven indeholdt prinsens skjold, våben, banketudstyr og røgelsesbrændere. Mest interessant er at gravmaterialet inkluderede resterne af er hestetrukket vogn. Fra Etruria og Latium, i området syd for floden Tiber er der kun fundet et begrænset antal lignende grave. Graven indeholdt ca. 150 genstande.

Etruskisk fyrstegrav.jpeg
Etruskisk fyrstegrav.jpeg (246.42 KiB) Visad 7386 gånger

A virtual rendering of the calesse excavated outside Rome, parts of which are in the Glyptotek.

Bild

Bronze horse harnesses, which are at the Ny Carlsberg Glyptotek in Copenhagen.

Bild

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 18 november 2019, 15:02

Flere keltiske fyrstegrave

Bojernes oprindelige hjemegn er af forskerne udpeget som området mellem floderne Rhinen, Main og Donau. I dette område er der fra Hallstatt- og La Téne kulturen fundet et større antal af de karakteristiske keltiske vogngrave fra perioden 550-400 f.Kr. Samtidig viser begravelsesritualer i Bononia i Norditalien mange ligheder med grave i Boiohaemum i Bøhmen.

Fyrstegrav i Hochdorf ved Hohenasperg

Tegning af gravkammer.jpg
Tegning af gravkammer.jpg (284.23 KiB) Visad 7353 gånger

I Hochdorf der ligger ved Hohenasperg blev der i 1978/79 fundet en uforstyrret grav af en fornem keltisk fyrste fra ca. 530 f.Kr. - og i hele området vidner talrige og rige begravelser på, at her residerede det øverste keltiske aristokrati. Fyrsten var begravet i en 22 m2 kammergrav opbygget af træ, hvori der på en vogn var dækket op til et gravmåltid på service af bronze. Selve vognen var 4,5 m lang og 1 m høj med fire hjul. På den ene væg var ophængt ni drikkehorn. Et græsk produceret bronzekar på ca. 500 l har muligvis indeholdt mjød. Alt for at demonstrere den dødes høje status.

Rekonstruktion fra Keltenmuseum i Hochdorf, Enz.

Bild

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 18 november 2019, 15:35

Fund af Keltiske vogngrave i området Hallstatt- og La Téne

Keltiske vogngrave.jpg
Keltiske vogngrave.jpg (77.05 KiB) Visad 7349 gånger

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 20 november 2019, 15:37

Resume (2)

Oppidum Heuneburg ligger ved floden Donau i syd og var i perioden 620-480 f.Kr. et af de vigtigste økonomiske og bymæssige magtcentre samt et såkaldt keltisk fyrstesæde. Her er der udgravet op til flere fyrstegrave fra det 6. årh. f.Kr. og den sidste så sent som i 2010. Gravkammeret var på 4 x 5 m og var rigt udstyret med guld, rav, jet (pechkohle) samt bronze og indeholdt resterne af en keltisk fyrstinde, der blev gravlagt ca. år 570 f.Kr. Heuneburg lå på et forhøjet plateau beskyttet af volde og palisader, hvor der på ca. 100 hektar boede omkring 5000 personer.

Fyrstegraven fra Hochdorf i Hohenasperg (ca. 530 f.Kr ) indeholdt et gravmåltid dækket op af drikke- og spiseservice af bronze - alt efter etruskisk forbillede. Et 500 liters bronzekar var dekoreret med tre løvefigurer, hvoraf de to af figurerne var fremstillet af et græsk værksted omkring år 540 f.Kr. Den tredje løve var lokalt fremstillet.

Det tyder på tidlige og tætte forbindelser mellem Hochdorf i Hohenasperg - Norditalien og Grækenland.

Bild

Den keltiske stamme ‘bojerne’ trak ca. år 390 f. Kr. til Norditalien, hvor de bosatte sig på Po-dalens højre side samt i etruskernes by Felsina/Bononia/Bologna. Nyere arkæologi har påvist, at der ikke var tale om en erobring af området, men snarere en fredelig emigrering, hvor ’bojerne’ blev en del af befolkningen. Befolkningens efterladte gravpladser i Bologna viser sig både at indeholde La Téne våben og artefakter - samt etruskiske genstande.

I Manching og Bayern nær Donau er der udgravet en keltisk boplads (oppidum). Det er her der er fundet inskriptionen BOIOS på et potteskår. Oppidum Manching opstod som en mindre bebyggelse ca. år 250 f.Kr. og voksede gradvist med stor betydning for handel og håndværk. Bebyggelsen blev delvist ødelagt ved et krigerisk angreb ca. år 110 f.Kr. men genopførtes efterfølgende med en 7 km lang mur, der omgav et areal på ca. 375 ha. Oppidum Manching fortsatte frem til ca. år 50 f.Kr., hvor den tilsyneladende blev angrebet og ødelagt.

Bojerne i oppidum Manching var åbenbart skrivekyndige i perioden 100-80 f.Kr. hviket indskriften - BOIOS - på et potteskår samt fundet af en skrivegriffel, viser.

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 21 november 2019, 14:25

Kommentar

I europæisk historie træder kelternes verden frem med en forbløffende vækst og udvikling over en relativ kort periode, hvor kulturens udbredelse dækkede en stor del af det nuværende Europa. Denne udvikling fortsatte indtil Roms etablering af det romerske rige med Gallia inddelt i provinser, hvor skatteforpagtere ’publicani’ opkrævede de fastsatte skatter.

Kelterstammen 'bojerne' bliver senere nævnt under kejser Tiberius tid, hvor han og broderen Drusus under sommerens alpine kampagne år 15 f.Kr. overfaldt bostæderne for 'helvetier', 'sequaner' og 'boier'. Ligeledes nævnes at 'markomannerne' år 8 f.Kr. bosatte sig i Boiohaemum og assimilerede sig med resterne af de her bosatte 'bojere'.

Måske er det i denne periode oprindelsen af det nordvestgermanske runealfabet fastlægges?

Det lykkedes kong Marabod (Maraboduus) af 'markomannerne' at stifte et stort statsforbund bestående af flere germanske stammer med 'markomannerne' som den ledende - og med tiden opbyggede Marabod desuden en stor hær. Selvom han havde gode relationer til Romerriget, forsøgte romerne snart at nedkæmpe denne nye magtfaktor hvilket resulterede i, at en fredstraktat blev indgået. Marabod måtte - efter interne uroligheder - år 19 e.kr. flygte fra sit rige, fik asyl hos kejser Tiberius og levede i Ravenna til sin død år 37 e.Kr.

Ved oprettelse af grænsen 'Limes Germanicus' (fra ca. 83 e.Kr.), blev keltisk kerneområde adskilt, hvor Marne-Mosel gruppen og Rhin-Donau gruppen blev en del af provisen Germania Superior, mens Boiohaemum (Bøhmen) nu lå udenfor 'Limes' i det frie germanien kaldet Germania Omnis. Det medførte, at en del keltiske bosættelser nu lå i grænseområdet fra Koblenz til Regensburg samt i området Transdanubia.

Limes.png
Limes.png (2.74 MiB) Visad 7224 gånger

Men selv herefter fortsatte de keltiske traditioner og sprog med at leve videre, dog under former, der nu var tilpasset romernes krav. Kelterne i grænseområdet blev - over tid - romaniseret, både gennem samhandel og tjeneste i militæret.
Senast redigerad av 1 Historikus, redigerad totalt 22 gånger.

Mio Nielsen
Inlägg: 521
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Mio Nielsen » 21 november 2019, 19:07

Når jeg læser dine betragtninger, så forestillede jeg mig først, at du betragter runealfabetet som et blindspor. Forsøg på at finde runernes fødselsegn og -tidspunkt skulle - i så fald - være et nostalgisk-videnskabeligt tiltag med henblik på at skrive taberens biografi.
Men ved nærmere eftertanke, så indser jeg, at du lige så godt kunne være af den opfattelse, at runealfabetet faktisk omvendte den skandinaviske verden til skriftcivilisationens velsignelser. Måske man opfandt og indførte runerne, fordi man erkendte et behov for et skriftligt medium, der ikke samtidigt blev en trojansk hest for romerrigets værdisystemer og militærmagt?
Venlig hilsen fra Mio

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 22 november 2019, 16:31

Hej Mio,

Pro et contra ?
Tak for dit indlæg. Jeg er glad for at se at min fremstilling fremmer alternative visioner. Lad se, hvad udfaldet bliver ?

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 22 november 2019, 16:48

Marabod, Maroboduus

Omkring år 56 f.Kr. blev ’markomannerne’ (grænsefolket) fordrevet fra deres område i Mainz - af romerne. Markomannerne var en germansk stamme, der havde det tilfælles med en del andre germanske stammer, at de boede i et område, der af romerne blev kaldt for ”Sueborum” og under stammenavnet Suebi. Efter fordrivelsen trak ’markomannerne’ frem mod de keltiske områder og omkring år 8 f.Kr. var stammens indvandring til Boiohaemum (Bøhmen) fuldendt.

Marabod var ud af fornem markomansk slægt, levede i sin ungdom i Italien og blev - ifølge Strabo - oplært i romersk krigstjeneste under kejser Augustus. Det må formodes at han var uddannet i det romerske sprog latin, da al romersk militærkommunikation forgik på dette sprog. Efter ’markomannernes’ udflytning til Boiohaemum overtog Marabod - på eget initiativ men sikkert med romersk billigelse - en autonom ledelse som konge af sin stamme.

Marabods statsforbund bestod af flere germanske stammer - samt fra start - i alliance med bl.a. ’hermunduren’, ’semnonen’ og ’lugier’. Området der dækkede hans indflydelse strakte sig mod syd fra Donau, mod øst til den romerske provins Pannonia og Wisla-floden - og endelig mod nord til Østersøen og i vest mod Elben. Marabod opbyggede desuden en stor hær der var trænet i henhold til romersk taktik og disciplin samt opførte en befæstet residens kaldet Marobudum.

Af korrespondance mellem germanske stammer og det romerske regime findes kun et par eksempler, hvoraf det ene er en brevveksling (19 e.kr.) mellem markomannernes konge Marabod og kejser Tiberius - refereret af Tacitus. Tacitus nævner ikke på hvilket sprog Marabod's brev er skrevet, men det er svært at se andet end, at brevet var skrevet på latin sikkert i Old Roman Cursive, da det germanske sprog ville have været upassende.
Tacitus skrev:Maroboduo undique deserto non aliud subsidium
quam misericordia Caesaris fuit.
transgressus Danuuium, qua Noricam prouinciam
praefluit, scripsit Tiberio non ut profugus
aut supplex, sed ex memoria prioris fortunae:
nam multis nationibus clarissimum quondam
regem ad se uocantibus Romanam amicitiam
praetulisse.
Oversættelse Tacitus:
Marabod, nu uden andre ressourcer, fandt det nødvendigt at appellere om kejserens nåde. Efter at have krydset Danube, på et sted hvor den grænser til provinsen Noricum, skrev han til Tiberius. Hans tone var ikke flygtningens eller ansøgerens - men mere som én, der husker sin tidligere storhed. Da havde han været en magtfuld monark, sagde han, og mange nationer havde gjort tilnærmelser til ham, men han foretrak Rom’s venskab.

Bemærkning
Det synes logisk at Marabod’s vision med en germansk statsdannelse som modvægt til romerstaten ligeledes kunne omfatte udviklingen af et eget germansk alfabet. Tidspunktet synes rimeligt set i forhold til de fundne proto-runer fra Slesvig-Holsten fra Meldorf ca. 1-50 e.Kr. og Rendsburg 51-100 e.Kr.

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 28 november 2019, 14:14

Keltere - Etruskere - DNA

Indenfor de sidste ti år er der gennemført generelle DNA stikprøver af den italienske befolkning. Formålet har været, at undersøge eventuelle afvigelser, der kunne pege på en italiensk ur-befolkning - såsom ’etruskerne’ eller ’romerne’. Resultatet blev at italienerne generelt tilhører haplogruppe R1b - og overraskelserne udeblev. Arkæologiske DNA prøver af gravmateriale fra Etruria og Latium har ikke givet de forventede resultater - og ’etruskernes’ oprindelse er i dag stadig uvis.

Derimod er der bedre held med keltiske undersøgelser fra Hallstatt og La Tène perioden. Fra Hallstatt kulturen, nærmere Bylany, Bohemia (ca. 836-780 f.Kr.), er der fundet én haplogruppe R1b-U152 (S28), (Damgaard 2018). Fra La Tène kulturen, Putzenfeld am Dürrnberg, Hallein, Østrig (ca. 450–380 f.Kr.) findes en fortolket haplogruppe R1b. En række Y-DNA tests fra vest- og central keltisk Europa (ca. 300-80 f.Kr.) viser ligeledes Hg-R1b. Selvom grundlaget stadig er smalt peger en tendens mod en keltisk Hg-R1b-U152(S28).

I Skandinavien dominerer tre primære haplogrupper, hvoraf Hg-R1b(M269) udgør ca. 31%; med ca. 44% i Danmark, ca. 28% i Norge samt ca. 22% i Sverige.

Haplogruppe-R1b-S28.jpg
Haplogruppe-R1b-S28.jpg (159.38 KiB) Visad 7110 gånger
Kort: Bojernes domæne over tid matchet med Eupedia's Italo-Celtic branch R1b-U152(S28)

Skriv svar