Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Här kan du diskutera run- och bildstenar och liknande
Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 9 november 2019, 15:37

Etrurien, historisk overblik

Den etruskiske kultur udviklede sig i Italien mellem 1000 og 720 fvt. i den periode, som kaldes Villa Nova, eller tidlig jernalder. Samfundet bestod af små landsbyer på høje omgivet af frugtbart land, der ernærede sig ved landbrug og jagt. Omkring 760 fvt. bosattte de første græske kolonister fra Euboea sig på Ischia og mod 700 grundlagde fønikerne kolonier på Sicilien og Sardinien. Rige metal forekomster i Etrurien og Sardinien tiltrak både grækerne og fønikerne og lagde grunden til udbredt handel. Det førte til større rigdom og øget befolkning i Etrurien. Rige grave fra 700-tallet vidner om, at en elite af krigere skilte sig ud og etablerede en fyrstekultur i Etrurien. Perioden 720-575 fvt. kaldes den orientaliserende periode, fordi den etruskiske kultur er under stærk indflydelse fra den græske og nærorientalske kultur. Græske håndværkere bosatte sig og grundlagde værksteder i Sydetrurien fra 700 fvt. De introducerede herved pottemager hjulet og teknikker til oprensning af leret til etruskerne. Etruskerne begynder også at skrive og bruger det græske alfabet til deres eget sprog. I den efterfølgende arkaiske periode, 575-480 fvt. skete der en stor befolkningstilvækst. Gravene indeholder mange gravgaver. Mindre terningformede grave, der som små rækkehuse opføres langs planlagte gravgader på gravpladserne f.eks Banditaccia nekropolen i Cerveteri og Crocifisso del Tufo nekropolen ved Orvieto, vidner om den nye formuende, men bredere middelklasse. I Tarquinia er væggene dekorerede med farvestrålende malerier. I Cerveteri bliver nogle af gravenes vægge udhugget med relieffer. Denne nye velhavende middelklasse i byerne spiller en vigtig rolle i samfundet til dels på bekostning af det gamle aristokrati. I den klassiske periode, 480-400 fvt., sker der en generel økonomisk nedgang i de etruskiske byer. I 474 lider etruskerne et nederlag i et søslag mod bystaten Syrakus udfor Cumae, og det påvirker mulighederne for handel med byerne i den sydlige del af Italien. I det centrale og nordlige Etrurien ses en stadig økonomisk og kulturel fremgang, på grund af deres rige ressourcer fra landbruget og fortsatte handel via handelsruter igennem Appenierne og via Po og Reno floderne til to Spinas havneby ved Adriaterhavskysten. I de efterfølgende år begyndte Roms ekspansion. I 396 indtog romerne Veii, 311-301 Arezzo, Cortona og Perugia. I 200-tallet var den italienske halvø præget af uro og krige, og romerne og etruskerne kæmpede sammen mod gallerne fra nord. Efter forbundsfællekrigen 91-90 fvt. fik alle etruskiske byer romersk borgeret.

Kilde: Antikmuseet, Institut for Kultur og Samfund, under Aarhus Universitet.

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 10 november 2019, 17:17

Frisiske runer I

En større spredning af runeskriften skyldtes bl.a. frisernes møntproduktion.

Friserne slog en del mønt i deres storhedstid og der findes et antal objekter med runepåskrifter fra det 5. til det 9. årh. - der alle er fundet i området mellem Vlie og Ems - der indeholder landskaberne Midtfrisland (Westergo og Ostergo) og Østfrisland.

Ældre Futhark var allerede i den første halvdel af 400-tallet e.Kr. kendt i det frisiske kerneområde. I Bergakker, der ligger ca. 3 km fra byen Tiel på Bataverøen (Batua, Betuwe) og ved floden Rhinen, er der fundet en inskription fra ca. år 425, hvor translitteration af teksten kan læses som »haþuþywas ann kusjam logûns«.

Solidus
Eksempelvis er der i distriktet Wittmund i Østfrisland og byen Schweindorf fundet en guld solidus dateret til 575-625 e.Kr. Mønten er en efterligning af en solidus slået af kejser Theodosius II (401- 450) og runeind-skriften er tolket som »wela[n]du« eller »þeladu«. I Harlingen og Midtfrisland er ligeledes fundet en guld solidus fra samme periode med indskriften »hada«.

Solidus Harlingen.jpg
Solidus Harlingen.jpg (101.45 KiB) Visad 6897 gånger
Senast redigerad av 1 Historikus, redigerad totalt 10 gånger.

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 10 november 2019, 17:21

Frisiske runer II

Tremissis
I perioden 650-79 slog friserne egne solidus-guldmønter kaldet thrymsas (latin: tremissis). En frisisk ’tremissis’ havde en vægt på ca. 1.3 g og til tider et reduceret guldindhold. I Kent og Folkestone er der fundet en guld tremissis dateret til ca. 650 og indskriften »æniwulufu« - og en anden er fundet i Norfolk og Billockby og dateres til ca. 670 samt indskriften »itoed«, som tilhører de tidligste mønter i East Anglia.

Trimissis_Betuwe.jpg
Trimissis_Betuwe.jpg (63.72 KiB) Visad 6896 gånger

Læs mere om friserne her https://vikingetiden44096621.files.word ... folk_a.pdf

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 11 november 2019, 16:21

Sceattas

Sceat er muligvis det oldengelske ord for mønt og er på oldgermansk nævnt som scaz.

Efter år 700 kom friserne - fra en ukendt kilde - i besiddelse af meget store sølvressourcer, hvoraf de i storhedstiden - perioden 720-750 - fremstillede et stort antal af egne mønter slået flere steder på den frisiske kyststrækning. Mønterne blev spredt til alle handelsstederne.

Mere end 2000 sceattas er fundet i Holland. I 1988 og i 'The Remmerden Hoard' blev fundet i alt 140 sceattas. På stranden ud for ringborgen Domburg har de hollandske arkæologer fundet mere en tusind mønter, hvoraf størsteparten er fra Merovingertiden bestående af angelsaksiske og frisiske sølvmønter- denarer og sceattas - dog flest fra anden halvdel af 700-tallet. På Ribe markedsplads er der ligeledes fundet mere end 160 mønter af en særlig variant, der menes slået i Ribe omkring år 720. Sceattas fundet i Ribe sammenholdt med andre frisiske fund tyder på, at der var en direkte forbindelse mellem Domburg og Ribe i perioden 720-750.

Sceattas indeholder runeskriften epa, æpa eller apæ baseret på det keltiske Epo i betydningen 'hest' (Looijenga, 2003).

sceattas_fundsteder.jpg
sceattas_fundsteder.jpg (219.39 KiB) Visad 6507 gånger

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 13 november 2019, 16:57

Historikus skrev:
9 november 2019, 15:37
Perioden 720-575 f.Kr. kaldes den orientaliserende periode, fordi den etruskiske kultur er under stærk indflydelse fra den græske og nærorientalske kultur. Etruskerne begynder også at skrive og bruger det græske alfabet til deres eget sprog. I den efterfølgende arkaiske periode, 575-480 f.Kr. skete der en stor befolkningstilvækst.
Resume (1)

Oldtidsfolket etruskerne adopterede ligesom grækerne det fønikiske alfabet - men i modsætning til grækerne bevarede etruskerne den fønikiske skriveretning fra højre til venstre. De fleste forskere anser i dag etruskisk for at være para-indoeuropæisk, dvs. et ’ikke indoeuropæisk’ sprog.

Den nord-etruskiske dialekt, tidlig Lepontisk, bygger på det såkaldte Luganoalfabet og knyttes til Golasecca II kulturen.

Lepontisk_skema.jpg
Lepontisk_skema.jpg (179.15 KiB) Visad 6465 gånger

De nævnte bronzehjælme fra Ženjak-Neugau skatten er dateret til Golasecca III perioden (III A 1), 480/75 - 450/40. https://www.skandinavisktarkeologiforum ... 502#p22017

Inskriptionen ’harigastiteiva’ læses fra højre mod venstre og skønnes dateret til det 2. årh. f.Kr. - muligvis senere, fra perioden La Téne C2/D1. Forskerne er her enige om, at indskriften på hjelmen er skrevet i det nord-etruskiske alfabet, men at sproget er proto-germansk.

harigastiteiva.jpg
harigastiteiva.jpg (32.09 KiB) Visad 6465 gånger

En indoeuropæisk sproggruppe må - på et tidspunkt - have haft kontakt til en fraktion med dialekt i f.eks. sen Lepontisk eller Cisalpinsk- og adopteret deres anvendte alfabet. Hvis Neugau-skatten blev deponeret ca. 50-55 f.Kr. i det, der senere blev den romerske provins Noricum - er der flere muligheder for en sådan kontakt.

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 14 november 2019, 11:49

Informationerne i denne gennemgang - indtil nu - er generelt baseret på forskningsresultater fra publicerede artikler.

Grundforskningen af de keltiske sprog Lepontic og Cisalpine Gaulish blev år 2009 initieret af prof. David Stifter i samarbejde med et team af forskere. Forskningsresultaterne er samlet på nettet i en 'Main Page' med navnet Lexicon Leponticum.

Heraf fremgår det, "The heart of the lexicon are an edition of all objects bearing Lepontic and Cisalpine Gaulish inscriptions, and an etymological dictionary of the attested words".

https://www.univie.ac.at/lexlep/wiki/Main_Page

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 14 november 2019, 13:14

Et forsøg efterfølgende, med at identificere en kontakt mellem en keltisk og germansk stammegruppe, er helt min egen fremstilling baseret på romertidens skrifter. På et tidspunkt må en overdragelse af et nord-etruskisk alfabet være sket fra en keltisk fraktion til en allieret germansk fraktion, der tilpassede alfabetet til et proto-germansk sprog.

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 15 november 2019, 17:08

Bojerne I (latin: ental boius, boios, flertal boii)

Bojerne var en keltisk stamme, hvis oprindelige område fandtes mellem floderne Rhinen, Main og Donau. En del af ’bojerne’ deltog år 396 f.Kr. i det keltiske togt mod Rom, hvor denne fraktion i år 390 f.Kr. slog sig ned i det etruskiske Felsina i Podalen (ager Boiorum) som de kaldte for Bononia. Af frygt for at lide samme skæbne som de keltiske ’senonen’, der af romerne var forvist fra deres hjemegn (ager Gallicus), allierede ’bojerne’ sig med ’etruskerne’ og trak mod Rom. I slaget ved Vadimo-søen - tæt på floden Tiberen og ca. 80 km fra Rom - led de allierede et stort nederlag år 283 f.Kr.

År 237 f.Kr. berettes om kongen af ’bojerne’, der fik Transalpine forstærkninger. Efterfølgende udstykkede romerne det tidligere senoniske område (ager Gallicus) til nye kolonister året 232 f.Kr., hvilket fik ’bojerne’ til at gå i forbund med kelter-stammen ’insubrerne’ - og sendte samtidig gesandter til de alpinske kelterne og andre, bosat ved Rhone. Ved et sidste og afgørende forsøg, drog en keltisk hær gennem Etrurien mod Rom året 225 f.Kr., hvor romerne sejrede ved Telamon.

I tiden mellem år 225 og frem til år 193 f.Kr. underlagde romerne sig alle de Cisalpine kelteres områder og stammen ’bojerne’ i Bononia, det tidligere Felsina, blev år 191 f.Kr. en romersk provins. Bononia (Felsina) blev 189 f.Kr. af romerne omdøbt til Colonia Bononia og her grundlages en Latinerkoloni. I byerne Mutima (Modena) og Parma blev romerske Borgerkolonier grundlagt 183 f.Kr.

Celts in Italy.gif
Celts in Italy.gif (4.14 MiB) Visad 6400 gånger
Senast redigerad av 1 Historikus, redigerad totalt 15 gånger.

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 15 november 2019, 17:26

Bojerne II (latin: ental boius, boios, flertal boii)

Bojerne i Podalen spredte sig herefter i to hovedgrupper. Én bosatte sig igen år 193 f.Kr. i stammens kerneområde i Boiohaemum (Boihaemum) i området ved den Hercyniske Skov mellem Thüringen og Bøhmen - og en anden i området Transdanubia i det vestlige Ungarn og Slovakiet.

Bojerne i Transdanubia blev sidst i 50’- erne truet af den dakiske konge Burebista og samtidig nærmede den romerske invasion sig vestfra - hvilket gjorde - at en fraktion af ’bojerne’ ca. år 59 f.Kr. vandrede mod vest og undervejs sluttede sig sammen med en del af kelter-stammen ’helvetierne’ (helvetii). Sammen trak de til det franske Gallien og oppidum Gorgobina, hvor de ca. 60-58 f.Kr. blev besejret af Julius Cæsar.

Boierne_kort.jpg
Boierne_kort.jpg (104.93 KiB) Visad 6396 gånger
Senast redigerad av 1 Historikus, redigerad totalt 15 gånger.

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Kan detta till äventyrs vara en föregångare till runstenarna?

Inlägg av Historikus » 15 november 2019, 18:04

Bojerne III (latin: ental boius, boios, flertal boii)

I Tyskland blev der i 1972 gravet i den keltiske boplads -’oppidum’ - i Manching, Bayern nær Donau. Her er der fundet et potteskår fra en lokalt fremstillet ’La Tène’ krukke (keramik), der bærer inskriptionen BOIOS - et keltisk eller venetisk anthroponym eller ethnonym, kendt fra både latinske og venetiske inskriptioner.

Alfabetet der er anvendt i dette tilfælde kan forholdsmæssigt både være latinsk eller nord-etruskisk. Dateringen er skønnet til 100-80 f.Kr. og indskriften - BOIOS - er tolket som 'jeg, en bojer'. Den viste skrive-griffel af ben er ligeledes fundet i 1972 (Grube 755 c) men ikke i sammenhæng med potteskåret.

potteskår_griffel.png
potteskår_griffel.png (600 KiB) Visad 6385 gånger

Skriv svar