Skandinaviskt Arkeologiforum

Vi skandinaver er kommet med i en kampagne der angiveligt drejer sig om menneskerettigheder, demokrati og pressefrihed i Kina.
For ti år siden vidste kun få af os, at der overhovedet fandtes et Xinjiang. Men heller ikke i dag ved vi stort mere. Vi har kun læst, hvad Washington ønsker vi skal tro.
Hvad siger Kina selv? De siger at der i Xinjiang fandtes omfattende netværk af islamiske terrorister og at man har fængslet tusindvis. De siger også, at der har være tusindvis af terrorangreb, men at det er lykkedes at stoppe dem.
Der er ikke tegn på at disse islamister skulle udgøre et flertal af befolkningen. Langt fra.
I Hong Kong derimod, får man indtryk af at de protesterende godt kunne udgøre et flertal. Derimod var de voldelige elementer kun et fåtal, men Beijing mener at vide, at de blev opmuntret fra Vesten.

I de hundrede år før Anden Verdenskrig foregik der talrige kampagner for at splitte Kina og erhverve sig koncessioner og kolonier. Det var nemt dengang for den kinesiske statsmagt var svag.
Men historien vil ikke gentage sig. Vi kan godt forsøge at ændre landet efter vore mønstre, men det vil ikke lykkes på den måde. De har lært af deres fejltagelser.
Men det har vi ikke.

Skandinaver indledte for 100 år siden en indsats for at dokumentere Xinjiang, og de fotografier Kina i dag besidder af nu forsvundne ruiner og byområder blev taget af Sven Hedin og Henning Haslund-Christensen. Sidstnævntes navn er måske idag mere kendt i Kina end i Danmark.
Fra 1920-erne og indtil 50-erne gennemførtes 4 - 5 ekspeditioner. Hovedformålet var etnografisk, der blev endda grundlagt et landbrugskollektiv i Ydre Mongoliet.
Man fandt og undersøgte buddhistiske centrer med vægmalerier og skriftlige arkiver. Xinjiang var buddhismens adgangsvej fra Afghanistan til Kina.

Xinjiangs historias är intressant, Sidenvägen gick här.Just nu är möjligheterna begränsade för skandinaver att besöka historiska platser här. Medan HBongkongprobremet är politisk, finns i Xinjan etniska och nationella problem.