Sturkö, runesten
I den østlige del af Blekinges skærgård ligger øen Sturkö. På det nordlige Skällenäs står en runesten Dr 363 med teksten
Skipari Guþis resþ(i) (efter NN) sten. J. Skonvig skriver, at stenen før 1627 havde plads på Sturkö med indskriften vendt mod syd. Senere faldt den omkuld, men står nu med indskriften vendt mod vest ca. 4-5 m øst for sin oprindelige placering.
Ifølge runolog Lisbeth Imer betyder ’skipper’ (
skibarR : kuþis : raisþ... stin) at personen var en del af mandskabet på et skib - og kunne dermed være ejeren.
Runestenen er fra Periode 2.2b, Jelling type, 10. årh., Dr 900-1015/20 - og tilhører stilgruppen RAK. Sprogtype er olddansk.
http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Tit ... c3%b6-sten
Sturkö, møntfund
På en holme Västra Skällö, der ligger 50 m fra øen Sturkö blev der 1890 fundet en skat (SHM-KMK 8770) med 312 mønter og tpq 1002, hvoraf 173 er hele sølvmønter. Slutmønten er tysk fra Regensburg, Henrik II (1002-1009). Andelen af Tyske mønter er 175, Engelske 106, Islamiske 14, Nordiske 10 og Skandinaviske 3.
De engelske mønter er 1 Edgar (975-978) og 60 mønter af Ethelred II (978-1017):
1 Second Hand (985-991), 58 Crux (991-997), 1 Intermediate Small Cross (997), samt 45 fragmenter fra Ethelreds periode. Crux-typen relateres til danegælden år 991 og 994, hvor flest mønter er fundet i Skåne med 1.986 enheder.
En stigning af depotfund i Skåne sker i tiden omkring år 1000, hvilket fundet i Blekinge og Sturkö matcher. Det store antal fundne Crux-mønter fra depotfund i Skåne beviser med al tydelighed, at krigere fra mange gårde og et stort område i landskabet, har deltaget i disse togter frem til år 996-97. Se artiklen 'Danegæld Part 1'.
https://www.academia.edu/34514065/Daneg ... _979-1016_
Interessante er de 10 nordiske mønter der tyder på en efter-prægning af karolingiske mønter, muligvis fra Hedeby og 900-tallet.
Kommentar
Sammenholdes runestenen i jelling-stil og møntfundet fra Sturkö må der ha’ eksisteret en dansk stormandsgård på øen. Denne stormand var måske ejer af mindst et skib og et scenario er, at en gruppe gårde fra nær-området har deltaget i pirateri først i England og efterfølgende i Tyskland, hvorefter møntfundet er deponeret ved hjemkomsten. Nævnte møntskat fra Sturkö viser samme karakter som de skånske ’danegæld’ skatter. Muligvis findes flere lignende fysiske fund i området?