Husfund ved Danevirke

[BalticSea]

Arkæologer har for første gang fundet to middelalderhuse
med direkte forbindelse til fæstningsanlægget Danevirke.

To skjulte og afgørende middelalderhuse er dukket op ved porten til Danmark:
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/skjul ... il-danmark
(Afgørende for hvad? kunne man spørge)

- Selv om Danevirke har været genstand for arkæologisk forskning i næsten 200 år, er der aldrig før fundet bygninger knyttet til anlægget, skriver den ansvarlige arkæolog for udgravningen, Astrid Tummescheit i en pressemeddelelse.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-08-0 ... -danevirke

[anganatyr]

Intressant! Tackar.

[Daner]

Arkæologer har for første gang fundet to middelalderhuse
med direkte forbindelse til fæstningsanlægget Danevirke.

To skjulte og afgørende middelalderhuse er dukket op ved porten til Danmark:
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/skjul ... il-danmark
(Afgørende for hvad? kunne man spørge)

- Selv om Danevirke har været genstand for arkæologisk forskning i næsten 200 år, er der aldrig før fundet bygninger knyttet til anlægget, skriver den ansvarlige arkæolog for udgravningen, Astrid Tummescheit i en pressemeddelelse.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-08-0 ... -danevirke

WIEGLESDOR = Porten til Danevirke
*
Spørgsmål:
»Hvis Avico's beretning (i GW) er nedskrevet sidst i 900-tallet, hvordan kan GW da allerede år 947 indeholde oplysninger om Danevirkes port WIEGLESDOR - som først senere ca. år 1015 - er nævnt af Thietmar af Merseburg«?

Svar:
Wieglesdor er et lokalt navn i betydningen havets dør, dvs. hav-udløb (dor). Oprindelsen ses af 'De Frankiske Annaler' der anvender ordet ’Egidora’ - nævnt i Annal Fuldenses år 857 ”partem regniquae est inter mare et Egidoram” - landet som ligger mellem Ejderen og havet. Helmond skriver navnet som ’Egdora’ mens Widukind år 975 skriver ’Heggedor’.

Der er ganske enkelt tale om floden Ejderen.

Der findes en del benævnelser over tid af ’havets dør’ som Aegidora, Heggedor, Fifeldor og Wieglesdor. Sidstnævnte ses som et forældet og forvansket navn for floden Ejderen og er ikke fundet i anden tidligere litteratur, eksempelvis fra 900-tallet. Ifølge Danevirke Museum er porten i Danevirke på dansk kendt som ’Kalegat’ og blev arkæologisk udgravet i 2010.

https://www.skandinavisktarkeologiforum ... 980#p28546

[Daner]

I Sven R’s sidste udgivelse, »Händelser under Harald Blåtands tid - Striderna vid Danevirke året 974« - Kompletterad version jan 2024 – ”Vad handskriften ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum” berattar om kriget mellan Harald Blåtand och Otto II”.
*
I teksten er porten i Danevirke ligeledes nævnt:
*
’Wieglesdor’ - som port - er nævnt i alt 11 gange i teksten.
*
’Wieglesdorporten’ - er nævnt 4 gange i teksten.
*
’Eidorum-floden’ - er nævnt 4 gange i teksten.
**
Som nævnt er stednavnet 'Wieglesdor' først nævnt ca. år 1015 af Thietmar af Merseburg. Interessant.

[BalticSea]

I Sven R’s sidste udgivelse, »Händelser under Harald Blatands tid - Striderna vid Danevirke året 974« - Kompletterad version jan 2024 – ”Vad handskriften ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum” berattar om kriget mellan Harald Blåtand och Otto II”.
*
I teksten er porten i Danevirke ligeledes nævnt:
*
’Wieglesdor’ - som port - er nævnt i alt 11 gange i teksten.
*
’Wieglesdorporten’ - er nævnt 4 gange i teksten.
*
’Eidorum-floden’ - er nævnt 4 gang i teksten.
**
Som nævnt er stednavnet 'Wieglesdor' først nævnt ca. år 1015 af Thietmar af Merseburg. Interessant.

Kan det ikke være rettet senere, når man vidste, hvad der blev hentydet til? Hvad er selve ordets etymologi, kan det have eksisteret før Thietmar? Ellers har du jo ret, det virker ulogisk.

[ÅkeP]

I Sven R’s sidste udgivelse, »Händelser under Harald Blatands tid - Striderna vid Danevirke året 974« - Kompletterad version jan 2024 – ”Vad handskriften ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum” berattar om kriget mellan Harald Blåtand och Otto II”.
*
I teksten er porten i Danevirke ligeledes nævnt:
*
’Wieglesdor’ - som port - er nævnt i alt 11 gange i teksten.
*
’Wieglesdorporten’ - er nævnt 4 gange i teksten.
*
’Eidorum-floden’ - er nævnt 4 gang i teksten.
**
Som nævnt er stednavnet 'Wieglesdor' først nævnt ca. år 1015 af Thietmar af Merseburg. Interessant.

Kan det ikke være rettet senere, når man vidste, hvad der blev hentydet til? Hvad er selve ordets etymologi, kan det have eksisteret før Thietmar? Ellers har du jo ret, det virker ulogisk.

Men Thietmar är ju en generation senare än Avico, och när han nämner Wieglesdor har han ju inte hittat på det själv, utan det måste vara ett etablerat begrepp sedan länge. Även när Avico nämner det måste det vara ett etablerat begrepp sedan länge. Danevirke ska visst ha etablerats så tidigt som på 700-tale, och såklart har man haft ett namn på porten ända sen dess.

[Mio Nielsen]

Jeg er enig med ÅkeP, selvom det selvfølgelig er teoretisk muligt at en historiker ikke bare benævner steder med deres eksisterende navn, men også kan finde på helt nye navne. Men dette sidstnævnte er vel undtagelser. Eller antyder Thietmer selv, at det navn han nævner, er hans egen opfindelse?
Iøvrigt skriver Daner at kendsgerningerne er interessante, han bruger ikke udtrykket "ulogisk", men det er måske underforstået, sådan som BalticSea synes at mene?

[Daner]

I Sven R’s sidste udgivelse, »Händelser under Harald Blåtands tid - Striderna vid Danevirke året 974« - Kompletterad version jan 2024 – ”Vad handskriften ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum” berattar om kriget mellan Harald Blåtand och Otto II”.
*
’Eidorum-floden’ - er nævnt 4 gange i teksten.
**

ETYMOLOGI - floden Ejderen - Egidorae, Egidoram.
*
Navnet kendes i 800-t. (Annal Fuldenses år 857) som Egidorae fluminis, muligvis oldsaksisk navn, sammensat af Egi 'den skrækindjagende', tidligere navn på floden, og dor 'dør, port', her i betydningen 'munding'.
Kilde:
Kruse, Kirsten; Ventegodt, Ole: Ejderen i Den Store Danske på lex.dk.
Hentet 16. januar 2024 fra https://denstoredanske.lex.dk/Ejderen
*
Videre:
Ejderen var dengang en flod, der adskilte 'sakserne' fra normannerne og befandt sig i et område nord for floden Elben benævnt Nord-Albingen (Albingien). Stammefolket i dette område op mod ’danernes mark’ blev kaldt for Nordleudi, Nordliudi.
*
Som nævnt blev endelsen »dor« anvendt som benævnelse for en flods udløb i havet, såsom ”havets dør” eller ”havets port” – i betydningen flodmunding. Denne praksis blev anvendt længe før, der blev bygget en port i Danevirke - med angivelse af det latinske ord »ostium« - - og ikke »porta«.

[Daner]

I Sven R’s sidste udgivelse, »Händelser under Harald Blåtands tid - Striderna vid Danevirke året 974« - Kompletterad version jan 2024 – ”Vad handskriften ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum” berattar om kriget mellan Harald Blåtand och Otto II”.
*
I teksten er porten i Danevirke ligeledes nævnt:
*
’Wieglesdor’ - som port - er nævnt i alt 11 gange i teksten.
*
’Wieglesdorporten’ - er nævnt 4 gange i teksten.
*

Der findes et stort antal historisk litteratur, der - gennem tiden - beskriver hændelserne ved Danevirke omkring året 974. Generelt for dem alle er, at der i citat henvises til Thietmar af Merseburg (død 1018) når stednavnet ’Wieglesdor’ nævnes. Thietmar er dermed den eneste krønikeskriver i tiden, der i sin tekst nævner begrebet »Wieglesdor«.
**
Både ældre og nyere litteratur citerer gerne latinske eksempler, hvoraf det klart fremgår, at ’Wieglesdor’ opfattes som navnet på floden Ejderen.
***
Hvad skriver Thietmar?
”Thietmari Merseburgensis episeopi chronicon III. 6: Imperator. . secunda [expedicione] Danos sibi rebelles petens, ad Sleswic properavit. Ibi etiam hostes suos foveam, quas ad defensionem patrias parata est, et portam, quas Wieglesdor vocatur, armis prasoccupare videns consilio Bernhardi ducis et avi meimet Heinrici comitis omnes has munitiones viriliter exuperat. In hoc itinere prima make irqisionis in clericos exclamatio attollitur.... Urbcm unam in liiis finibus cesar cdificans presidio firmat.”

- som efterfølgende bliver kommenteret sådan i litteraturen:

Eksempel: »ad portam qvæ Wieglesdor (Heggedor) vocatur, armis præoccupare videns, consilio Bernhardi Ducis, & avi meimet, Henrici Comitis omnes has munitiones viriliter exsupetat«.
Note: vulgo Egdora vel Eidora, nempe Dor eft porta (almindeligvis kendt som floden Egdora eller Eidora, det vil sige, Dor er ’porten’).
****
Som nævnt i forrige indlæg, blev endelsen »dor« på dansk anvendt som benævnelse for en flods udløb i havet, såsom ”havets dør” eller ”havets port” - i betydningen flodmunding. Det er her tydeligt at »dor« er blevet ligestillet med det latinske »porta« og dermed - i overført betydning - billedligt - er blevet kaldenavnet på Danevirkes port. Ifølge 'Danevirke Museum' er porten i Danevirke på dansk kendt som ’Kalegat’.

Latin: port = porta; dør = ostium/ianua; havets dør = ostium maris/porta maris; havets port = porta maris; mundingen af floden = flumen oris;
*****
At stednavnet »Wieglesdor« gengives i alt 15 gange i nævnte eventyrlige sagntekst – virker en smule utroværdigt, forholdsmæssigt set.
-----
P.S. Hvad mon der står i den latinske original (GW), nedskrevet i 990’erne - og noget før Thietmars forfatterskab?
-----
Se i øvrigt denne kilde: Titel: „Fifeldor. Wieglesdor. Haithabu“; af Hinrich Ewald Hoff, Kiel 1936, Verlag Walter S. Müblau.

[Daner]

Men Thietmar är ju en generation senare än Avico, och när han nämner Wieglesdor har han ju inte hittat på det själv, utan det måste vara ett etablerat begrepp sedan länge. Även när Avico nämner det måste det vara ett etablerat begrepp sedan länge. Danevirke ska visst ha etablerats så tidigt som på 700-tale, och såklart har man haft ett namn på porten ända sen dess.

Åke – så nemt er det vist ikke !!!
*
Lad os lige slå fast, at begrebet »Wieglesdor« kun er én variant ud af flere middelalderlige benævnelser for floden Ejderen. Om der er tale om etniske sproglige forskelle i et område, hvor flere sprogdialekter grænser mod hinanden, eller – om stammegrupperingerne havde deres helt eget kaldenavn for Ejderfloden, vides ikke.
* *
Eksempel på Ejderens tidligere navne:

Nach Mone (Anzeiger 1839, S. 438) ist der Namen Fifeldor ursprünglich friesisch, analog den Namen Fivelgä, Vivelsted, Fivolä. König Alfred nennt den Hellespont Filelstream. Fifeldor^ bedeutet aber „Thüre des Meeres". Diess Wort corumpirt nun Ditmar von Merseburg zu Wieglesdor.