Sida 5 av 5

Re: Jelling

Postat: 1 januari 2018, 17:04
av Mio Nielsen
Den skæringsdato jeg talte om i forrige indlæg vedrører de skandinaviske imperialisters tilslutning til det Vestromerske rige og pavestolens kristendom.
Men den er måske sammenfaldende med en langt større omvæltning: I år 1000 havde verden i lang tid levet under regimer med udstrakt tolerance: Det gjaldt specielt Bagdad, som nævnt ovenfor, men også i Konstantinopel og i Xian (eller var det Kaifeng, der var hovedstaden?) var kejserne interesserede i at have rådgivere, soldater og præster fra andre kulturer og religioner. I disse tre store byer var der sandsynligvis den samme udlændinge-snobisme, som er dokumenteret fra tidens Bagdad: Man foretrak syriske eller persiske læger, specielt de kristne syrere med deres hellenistiske lærdom. En arabisk læge havde ingen chance i Bagdad!

Men efter år 1000 gik man mod en periode med lukkede regimer der, hver for sig, kendte sandheden og som ikke tillod udlændinge at bygge kirker eller andre institutioner.

Den forbløffelse jeg for nogle år siden oplevede ved at bemærke de hellenistiske træk ved Jelling-designet, hang sammen med, at jeg var uvidende om ovenstående udvikling.

Kilden til min viden om Bagdad år 1000 er en artikel af Cleophea Ferrari: Die Sprache der Wissenschaft. Christlich-Arabische Lehrtradition im Mittelalter.

Re: Jelling

Postat: 1 januari 2018, 22:28
av Mio Nielsen
Antager vi at Jellingbyggerne ville indføre en form for officiel kristendom i Danmark, så må vi gå ud fra at de overvejede spørgsmålet om det liturgiske sprog som noget særdeles vigtigt. Skandinaver havde jo langt mindre føling med latin og græsk end de lande, der havde været lagt ind under romerriget. Kunne man få en religion til at fungere med et liturgisk sprog, som befolkningen ikke forstod et ord af?
Her fandtes imidlertid et præcedens: Hundrede år tidligere var det slaviske sprog blevet alfabetiseret på den østromerske kejsers opfordring. Dets rolle som et "helligt" sprog blev imidlertid voldsomt kritiseret af vesteuropæiske gejstlige og først godkendt af Rom som led i en tuskhandel med nogle helgenklenodier.
Østkirken var nødt til at være langt mere pragmatisk på dette spørgsmål. Konstantinopel var jo omgivet af folkeslag, der var ukendt med både latin, græsk og hebræisk.

Kilde: Anna Kuznetsova: New religion, new letters. Invention of alphabets in the lives of holy missionaries.

Re: Jelling

Postat: 3 januari 2018, 06:01
av Bäckahästen
Intressant läsning Mio. :D

Re: Jelling

Postat: 3 januari 2018, 17:07
av Mio Nielsen
Tak kære Bäckahäst! Men man behøver ikke tænke særlig dybt over dette emne for at finde interessante ting. Emnet har nemlig været bevidst forsømt og befolkningen lever i en selskabt tåge med hensyn til spørgsmålet om vore nationers opståen og kristendommens rolle som statsreligion.

Noget andet er, at jeg jo holder enetale hvilket måske kan irritere, så derfor er jeg glad for din opmuntring.

Jeg får for tiden henvendelser fra Academia.eu om at skrive hos dem, men jeg foretrækker dette forum, netop fordi jeg ikke ønsker at bevare ophavsrettigheder til mine ideer.

Re: Jelling

Postat: 4 januari 2018, 19:56
av Mio Nielsen
Med hensyn til den diskontinuitet, jeg talte om i et tidligere indlæg, påstod jeg, at...
Der findes ingen hjemlige helteberetninger om de erobringer der gik ud over Normandiet og England.
Men hvad med Holger Danske?, kunne man spørge.

Jeg ved ikke om man kan tale om et dansk sagn om Holger Danske. Han er jo kendt fra Rolandskvadet, og hans danske berømmelse stammer muligvis udelukkende derfra - og er muligvis opstået i nyere tid.

Desuden var Holger ikke involveret i nordiske erobringer. Han var soldat i Karl den Stores hær og nederlaget ved Roncesvalle, hvor han angiveligt deltog, indtraf i 778 - nogle år før de første vikingeplyndringer i England.

Efter min private mening, var Holger et eksempel (muligvis fiktivt) på sådanne skandinaviske spejdere, som stormænd kunne udsende, for at lære verden at kende.

Re: Jelling

Postat: 20 oktober 2019, 12:35
av Mio Nielsen
Der er gået næsten to år siden mit sidste indlæg på denne tråd og jeg har benyttet lejligheden til at undersøge om der også er tavshed om de nyfundne Jellingmonumenter i den øvrige verden eller om det kun er her på forumet at vi glemmer Jellingpalisaden og den store skibssætning?

Efter lidt googlesøgning finder jeg følgende om det nyåbnede museum i Jelling: "Kongernes Jelling, som er et af Nationalmuseets stolteste steder, og hvor det vælter ind med publikum."
Det tyder jo ikke på glemsel!
På en anden hjemmeside finder jeg følgende: …"er palisaden i Jelling unik i både form og størrelse. Den skal betragtes som et helt nyt arkitektonisk udtryk, men indenfor rammerne af en skandinavisk tradition."
Som svenske læsere kan bemærke, skaber denne sætning solidaritet mellem os skandinaver. Selvom Harald havde rejst meget i Østerled, så må det betragtes som sikkert, at hans skandinaviske hjerte forblev uden påvirkning fra den store verden.
Et tredje citat stammer fra en officiel video om fundet af stolperester i Smededammen: En seniorforsker erklærer, at det er de allerøverste ender af stolperne man har fundet i bunden af dammen. Efter nogen eftertanke konkluderer jeg, at det nok er en simpel sproglig lapsus, som man enten ikke har bemærket, eller ikke har fundet betydningsfuld nok til at rette…

Det hele har nemlig ikke nogen særlig betydning, forstår jeg. Det drejer sig om en form for folkelig underholdning, og det er egentlig spild af åndsevner at man sætter højtuddannede universitetsfolk til at skrive konklusionerne om disse fund.
Dygtige medarbejdere havde i virkeligheden kunnet skrive disse konklusioner forud for fundene:
Fantastiske, enestående, unikke fund. Både fedt, lækkert og helt ude i tovene. men alligevel intet der kan overraske os, der for længe siden har skrevet den korrekte, autoriserede Danmarkshistorie.

Re: Jelling

Postat: 22 oktober 2019, 11:09
av Mio Nielsen
Jeg vil nu skrive mere alvorligt om Jellingepalisadens og skibssætningens propagandamæssige værdi for det nationale narrativ.
"Det nationale narrativ" er en forskønnet fremstilling af de historiske kendsgerninger. Vi har en viden - og på denne bygger vi en mytos.
Den danske nationale mytos lægger vægt på egenskaberne fornuft, fordragelighed og vilje til fred. Mange nulevende danskere vil hævde, at vi har særlige kvaliteter på disse felter og at vi kan spore disse kvaliteter helt tilbage til vores nations fødsel. Derfor etablerer vi en skillelinje der skal udskille vores voldelige, imperialistiske periode fra det nationale narrativ, og Danmarks fødsel skal derfor indtræde senere end den kaperperiode vi kalder vikingetiden - men som i virkeligheden var en fundamental nødvendighed: Der skal nemlig meget sølv til at blive en civiliseret stat!
De to store, nyfundne bygværker i Jelling, samt ringborgene, afspejler anvendelsen af en sådan koncentreret mængde sølv. Ved at bruge sølvet til store bygværker forfulgte de herskende helt rationnelle mål i forhold til datidens værdisystemer, men for nutidens historikere har denne "omsætning" en særlig fordel: Sølvet er så at sige blevet hvidvasket og vi kan vise resultatet frem, uden at bemærke lugten af blod og vold. Derfor henlægger vi Danmarks fødsel til netop det tidspunkt.

Re: Jelling

Postat: 24 oktober 2019, 04:44
av Mio Nielsen
Det er naturligvis ikke min mening at det nationale narrativ skal afskaffes og hele verden hylles i et slør af grå kosmopolitisme. Nationerne vil - i en overskuelig fremtid - fortsat være verdens aktører. Det indebærer, at jeg anerkender arkæologens medfødte sans for det nationale som både nødvendig og nyttig. Når danske arkæologer vurderer og fortolker fundene i Jelling, så kan det ikke foregå på absolut objektive præmisser. Heller ikke det lille-bitte mindretal af arkæologer og historikere, som har internationaliseret sig selv til grænsen af at miste den nationale identitet - kan være objektive. De har nødvendigvis impliceret sig i en supra-national ideologi - og sandsynligvis endda flere af slagsen.

Re: Jelling

Postat: 25 oktober 2019, 11:25
av Mio Nielsen
Men jeg forsøger at udskille de mindre objektive, nationalt betingede fortolkninger af de hårde, arkæologiske fakta.
Så når jeg læser at palisaden passer perfekt ind i det bygningsskema, vi allerede kendte fra ringborgene - så studser jeg.
Når der yderligere skrives, at rombe-layoutet ikke overrasker os, fordi det passer fint med skandinavisk kultur og tradition, så konkluderer jeg, at den skrivende har glemt den overraskelse der betog os alle sammen, da rombens upraktiske og ukendte form dukkede op af Jellingejorden.
Men jeg vil gerne medgive, at det kan være både nødvendigt og gavnligt at glemme. Vi har f. eks. vore loyalitetsbånd til andre nationer og kulturer. Derfor er vi ikke interesserede i at understrege de bånd der tidligt knyttede det danske kongehus til Rusland og Ukraine.
Det er ikke princippet i sådanne uvidenskabelige valg, jeg vil anfægte. Men jeg vil pege på, at den der overser kendsgerninger eller direkte lyver med henblik på at være loyal eller fremme egne interesser - kan tage fejl og gå stik modsat egen fordel.

Re: Jelling

Postat: 1 november 2019, 11:17
av Mio Nielsen
Nutidens danskere er opdraget til at anse vores kulturarv for jødisk-kristen. Men det er ikke hele sandheden. Vi er i virkeligheden hellenistisk-jødisk-kristne.
Fortolkningen af diverse fortidslevn - herunder Jelling - lider under denne fejlopfattelse af vores nedstamning. Jeg vil snarest muligt starte en tråd under "Litteratur" med titlen: Platon og de skandinaviske statsdannelser.