Arkeologiska spår av invandring

[Troels]

Jeg skal her resummere problemerne med herulerne og arkæologien som nævnt i tidligere mail.

Europæisk germansk historie er naturligvis meget usikker i 4-500-tallet, men især nogle begivenheder i 548 peger med stor sikkerhed for den tid på, at nogle af Europas mest frygtede lejesoldater omkring 510 havde slået sig ned på den Skandinaviske Halvø. De øvrige heruler, der accepterede at følge kristendommen, blev optaget som et betydeligt element i kejser Justinians byzantinske hær. Den herulske kongefamilie og de heruler, som fortsat var hedninge, må have slået sig ned et eller andet sted på den Skandinaviske Halvø. Spørgsmålet er reelt alene hvor og hvor mange? En nyvurdering af Jordanes’ bemærkning om herulerne som værende samtidig blev Allerede Lauritz Weibull og Lars Lönnroth påpegede, at Jordanes bemærkning om herulerne måtte være samtidig. Det anerkendes nu af mange forskere og bekræfter derfor Procopios’ billede. Der er derfor slet ikke noget historisk belæg for nogen ”hjemkomst” til Norden – det er en misforståelse af Jordanes, som allerede skete i Danmark i 1700-tallet.

Det tiltrædes af Alvar Ellegaard, men svenske arkæologer har benyttet Ellegaards artikel om herulerne som undskyldning for ikke at beskæftige sig med dem. Men Ellegaard var åbenbart lige så meget amatør som mig, når det gælder historie. Han var professor i engelsk, og brugte bl.a. sine sidste år på provokerende artikler om Jesus’ historie. For herulernes vedkommende konkluderede han imidlertid på tværs af den eneste kilde, som han kunne anerkende i sin egen kildekritik, så alene derfor er hans konklusioner uanvendelige – og han tolkede i øvrigt den vigtige kontakt i 548 åbenlyst forkert.

Det arkæologiske problem er, at herulerne havde en udpræget karakter af lejesoldater, som ikke havde nogen egen markant materiel kultur eller dødekult – og samtidig var de blevet et blandingsfolk af østgermanere, sarmater og hunner. De fulgte dem, der betalte bedst. Det væsentlige var næppe etniciteten men tilhørsforholdet – religiøst og socialt – til en stærk kongeslægt, der endog kunne bruges som ledende officerer af Justinian. I Sydeuropa erkendes de først nu i enkelte fyrstegrave og gravpladser i Mähren, som var deres kongerige inden den hedenske kongefamilies og tilhængernes flugt langs den gamle handelsrute til Skandinavien. De stod under Theodoriks beskyttelse og var antageligt Rökstenens Mähringer. I en ny bog fra sidste år, Inter Ambo Maria II, betegner russiske arkæologer og især den czekkiske professor, Jaroslav Tejral, herulerne som de sandsynlige bærere af sydøstlig kultur til Norden og omvendt sammen med formodede nordiske lejesoldater, som aldrig er nævnt i sydlige kilder.

Det forvirrer billedet, at vestherulske lejesoldater, som blev arbejdsløse efter den romerske tilbagetrækning fra England, og østherulere under hunnisk lederskab antageligt allerede i 400-tallet har opereret som rådgivere/jarler i de ekspanderende nordiske kongeriger eller deltaget i ekspeditioner langs handelsruten, som herulerne kontrollerede ved den Mähriske Port – de spor som Lotte Hedeager har tolket som en hunnisk dominans af Norden. Deres funktion har antageligt ført til betegnelsen erilaR/jarl, som Strängnäs-stenen nu sætter i forbindelse med Odin, men Odin optrådte allerede på brakteater i Norden i 400-tallet. Han kom altså ikke herop med Procopios’ heruler, som nogle har argumenteret, men det er selvfølgelig muligt, at myter om Attila, den herulske kongeslægt og Odin er blevet blandet sammen bagefter, da en del af herulernes sagnskat ifølge Niels Lukman og den islandske rigsantikvar, Barδi Guδmundsson, kan identificeres i Norden.

Da kongefamilien kom, har de sandsynligvis forsøgt at ernære sig ved plyndring, beskyttelsespenge eller som lejesoldater, som de havde gjort over hele Europa siden 260’erne. Heroppe er de antageligt senere blevet assimileret som en talmæssig minoritet i et eller flere nordiske folk, hvilket har givet relativt diffuse spor, der er vanskelige at skille fra anden kulturpåvirkning. Uppland har ligget på handelsruten med skind fra Högom-egnen til Carnuntum, som Jordanes omtalte, og jernproduktionen steg. Den økonomiske ekspansion må have tiltrukket herulerne ligesom i Mähren, og det kulturelle skift i Uppland i 500-tallet er et klart indicium på, at en del af dem faktisk også endte der . Hvor sker der mere markante skift på det tidspunkt? Netop det økonomisk ekspanderende Uppsala må have haft brug for en sådan hjælp af lejesoldater, da de svenske slettefolk ifølge Jordanes blev presset af de omliggende stammer på den tid.

Procopios-herulernes ankomst synes imidlertid sket i to faser, når man konkluderer ud fra Walter Goffarts historiske analyser. Derfor er de muligvis først kommet til Uppsala omkring de mørke år efter 536 efter at have boet mellem daner og göter.

[Ättelägg]

Intressanta spekulationer förankrade i källorna. Gillar logik.

Vi kan se en förändring och möjlig expansion från 500-talet i Uppland vilket är intressant utifrån din hypotes. Även din koppling till fenomenet legosoldater, inte en ren stam. Vad vi möjligen här kan se om jag ex polerar lite på dina tankar är att vi möjligen får en total kontroll över handeln mellan medelhavet och östersjön med detta. Om danerna var inblandade i detta, vilket möjligen Jordanes uppgifter kan ge har vi stödjepunkter utmed hela kedjan norrland-sverige-oder och sydöver. Att behärska denna led är inte så svårt om man utnyttjar noder, Uppland som den nordligaste utposten och Mähren som den sydligaste. Där emellan behöver man stödjepunkter i östra Sveriges kuster, östra skåne, oders mynning, oders källflöden/pass och vidare söderut. Det räcker med ingiften, ekonomisk överenskommelse med lokala härskare som är tillräckligt starka för att hävda sin rätt.

[Troels]

Spekulationer er det måske nok - da man vel kan kalde sandsynliggørelse for en form for spekulation. Det er imidlertid sandsynliggørelse af sammenhængen mellem en række arkæologiske og europæisk historiske observationer. Normalt druknes heruler-diskussionen i arkæologiske detaljer - eller den sker helt uden grundlag.

Når jeg t.eks. bruger Jordanes som kilde til østsvenske forhold, er det fordi han sandsynligvis som kilde brugte de heruler, der kom tilbage fra Norden i 548 med en "konge" til Justinians lejesoldater, hvor Jordanes netop sad og skrev i Konstantinopel ligesom Procopius. De blev færdige med at skrive i henholdsvis 551 og 553, så de er virkelig her samtidige sekundære kilder til begivenheder, som alle i deres samtid i Konstantinopel kendte og kunne kontrollere. Procopios fortalte endda, at han havde talt med øjenvidner fra Norden. Datius fra Norden fortrængte Justians herulske kandidat som herulsk leder, hvorefter en rasende Justinian i stedet placerede ham som kommandant i Konstantinopel. Det er den begivenhed, som pludselig fik Procopios til at skrive sine to ejendommelige kapitler om herulerne, hvor han svinede dem til som dybt upålidelige. Han har antageligt som hærføreren Bellisarius's juridiske sekretær været med til at tvangskristne dem, og nu foretrak de pludselig en kandidat fra den svenske gruppe, som må have været hedensk. Men det gør dem samtidig mærkeligt nærværende, hvis man læser de to forfattere kildekritisk ved brug af Walther Goffarts betragtninger om motiv - og pludselig kan man finde resterne af samme historie hos Procopios, Jordanes, Beowulf, Widsith og Saxo: Herulernes ankomst og danernes fordrivelse af dem, da de efterfølgende begyndte at plyndre, som de var vant til. Det gav genlyd over hele Europa, hvilket førte til at danerne for første gang blev nævnt i historien to gange med to års mellemrum - begge gange i forbindelse med herulerne. Danernes "nationer" sluttede sig åbenbart sammen og fordrev de frygtede lejesoldater - men I ignorerer bare, at de endte hos jer .

Læg i øvrigt mærke til den militær-prægede Vendeltids spor af en jarleopbygning i Uppland, som kan være lært af Odoakers og Theodoriks heruler i Italien - uden at der behøver at være sket nogen invasion eller magtovertagelse i den anledning. Måske er der sket en assimilation af en minoritet med nogle strategiske ægteskaber til sikring. De forsvindene få spor af heruler i Centraleuropa kan skyldes, at de var dygtige til at tilpasse sig.

Men fremfor alt: Det dur ikke at tro, at når der ikke kan bevises udenlandsk indblanding, er et samfund rent svensk. Der skal være plads til herulerne mindst et sted i Sverige eller i Norge - og I Norge var der ikke meget at leve af for dem.

[Ättelägg]

Vad nu ren svensk innebar under vendeltid? Vi ser spår i framför allt Uppland av strukturer under den här tiden som verkar vara inspirerat av kontinenten. Att Upplandskungen knöt krigare till sig vore inte att förundra sig. Svearna behärskade en mkt strategisk plats med rikt uppland som gav överskott. Därtill rikliga mineralförekomster och tidig järnbruk. Rent ekonomiskt skulle det ha lönat sig och inte att förundra sig om någon med kontakter städslat experter vore bara rent logiskt. Dock funderar jag lite kring båtgravar och dess förekomst under folkvandrigstid, vet du om något liknande på kontinenten?

[Bäckahästen]

Nja, någon Upplandskung fanns inte eftersom Uppland inte skapades förrän på medeltiden.

[Troels]

Jeg kender ingen, udover nogle russiske og estiske - samt selvfølgelig de engelske, som jo ikke er kontinentale.

Et af Hyenstrands 5 spørgsmål var, om bådgravene var herulske. Jeg mener, at selve bådgravene er en nordisk skik, som først kendes fra Slusegård på Bornholm i romersk jernalder. De synes imidlertid i Vendel-kulturen at være blevet kombineret med en fyrstelig skik i Europa, hvor bl.a. Childeriks grav og den plyndrede Zuran-høj, som Jaroslav Tejral tilskriver herulerne, indeholder mange heste og våben - altså gamle romerske foederati fra 475-500.

Den mere østligt ryttergrav i Blucina fra omkring 475, som også tilskrives herulerne, har mange fælles træk med Childeriks grav, men indeholder ikke heste. I den periode synes krigereliten at have en del fælles træk over det meste af Europa - herunder også Syd- og Vestnorge, Högom, Gotland, Finnestorp etc. - antageligt udviklet blandt de germanske lejesoldat-fyrster. Det fællesskab gled ud med det vestromerske riges forlis og kristningen af bl.a. frankerne.

Hvor ved Backahästen i øvrigt fra, hvornår Uppland skapades?

[Bäckahästen]

Jeg kender ingen, udover nogle russiske og estiske - samt selvfølgelig de engelske, som jo ikke er kontinentale.

Et af Hyenstrands 5 spørgsmål var, om bådgravene var herulske. Jeg mener, at selve bådgravene er en nordisk skik, som først kendes fra Slusegård på Bornholm i romersk jernalder. De synes imidlertid i Vendel-kulturen at være blevet kombineret med en fyrstelig skik i Europa, hvor bl.a. Childeriks grav og den plyndrede Zuran-høj, som Jaroslav Tejral tilskriver herulerne, indeholder mange heste og våben - altså gamle romerske foederati fra 475-500.

Den mere østligt ryttergrav i Blucina fra omkring 475, som også tilskrives herulerne, har mange fælles træk med Childeriks grav, men indeholder ikke heste. I den periode synes krigereliten at have en del fælles træk over det meste af Europa - herunder også Syd- og Vestnorge, Högom, Gotland, Finnestorp etc. - antageligt udviklet blandt de germanske lejesoldat-fyrster. Det fællesskab gled ud med det vestromerske riges forlis og kristningen af bl.a. frankerne.

Hvor ved Backahästen i øvrigt fra, hvornår Uppland skapades?

Uppland skapades under 1200-talet. Innan dess var det de olika folklanden som gällde (Tiundaland mfl).

[Ättelägg]

Ja och Sverige är inte äldre en medeltiden, vi får väl börja vara ordentliga här benämna järnålderssverige vid dess rätta namn, svitjod eller alternativt sviariki. Fast det blir lite jobbigt så för mig duger Sverige gott nog och även Uppland som beskrivning av geografisk placering.

[Anders i Uppsala]

Men Sviariki och liknande stavningar är ju bara ålderdomliga sätt att skriva Sverige. Det är ungefär som att säga att Gävle grundades på 1900-talet, men Gefle fanns tidigare:

http://www.arbetarbladet.se/allmant/tju ... till-gavle

...trots att staden Gävle grundades på 1400-talet och redan Widsith på 800-talet skriver om Gefflegum.

Sedan är jag inte säker på att man ska sätta likhetstecken mellan Svitjod (kanske Mälardalen, svearnas kärnområde?) och Sverige (kanske allt land som kontrollerades av svearna?).

[Yngwe]

Ja och Sverige är inte äldre en medeltiden, vi får väl börja vara ordentliga här benämna järnålderssverige vid dess rätta namn, svitjod eller alternativt sviariki. Fast det blir lite jobbigt så för mig duger Sverige gott nog och även Uppland som beskrivning av geografisk placering.

Det är en avsevärd skillnad på att beskriva ett geografisk område med en modern term, mot att säga att man var kung över något som ännu inte fanns.