Re: indlæg af Troels » 10 november 2016, 23:23
*
Interessant er den af 'Troels' nævnte bådgrav i ’Fallward’ og den fundne træskammel af ahorn fint ornamenteret på frontsiden og med en jagtscene på bagsiden samt en runeindskrift på siden. Jagtscenen viser en hjort med et mægtigt gevir, der bagfra angribes af en hund med en vidt åben mund. Selvom denne scene - set i forhold til resten af gravgaverne - kun er en simpel skitse, er den dybt og præcist udskåret med en sikker hånd. Ligeledes er runerne omhyggeligt og sikkert skåret ind i træet - og let læselige. Kniven er ved hvert snit indstillet i en vinkel fra to sider, for derved at opnå en kileformet fordybning.
Med sikkerhed skal det viste billede tolkes som en jagt på en hjort, et dyr som levede vildt i det nærliggende Geest-område. Ved de arkæologiske undersøgelser af fundet ’Feddersen Wierde’ har man netop fundet rester af dyreknogler fra hjorte. I tolkning af hele gravens kontekst ses en tidlig form for germansk fyrste- eller herskerdominans, hvor bl.a. jagtscenen har udgangspunkt i både den byzantinske og romerske udtryksmåde. Her findes talrige traditioner hos romerne både indenfor mosaik-kunsten men også i relieffer udført i keramik kaldet ’terra sigillata’.
Runeindskriften på skamlen er tydet af Klaus Düwel som [sk]amella [a]lguskaþi. Skamella er måske den tidligste form for det latinske låneord scamellus, der på tysk bliver til ’schemel'. På oldtysk scamal, oldsaksisk fotscamal og oldengelsk scemol. [a]lguskaþi kan forklares som algu- hjort, og skaþi- skader; dermed bliver betydningen ’hjorteskader’ eller hjortejæger/-jagt. Teksten relaterer sig til billedet på skamlen.
Kilde: 'Runes and Their Secrets' 2006, “Zur Runeninschrift auf dem Schemel von Wremen, af Matthias D. Schön, Klaus Düwel, Rolf Heine & Edith Marold.
Arkeologiska spår av invandring
Re: Arkeologiska spår av invandring
Tråden stoppede muligvis, fordi Troels drog til de evige jagtmarker – husker ikke hvornår, men det er da et interessant spørgsmål – skandinaver kom vidt omkring og kæmpede i andre lande, så de kan naturligvis have haft brugbare erfaringer med sig hjem.
Re: Arkeologiska spår av invandring
Den nævnte bådgrav i ’Fallward’ indeholdt foruden resterne af en båd - samt den viste skammel, ligeledes en såkaldt tronstol.