Arkeologiska spår av invandring

[Troels]

Jeg har tidligere nævnt, at man skal være meget forsigtig med etymologier omkring stednavne. De kan i alt fald kun blive en støtte til andre stærkere kilder og ræsonnementer. Når jeg gjorde meget ud af Herolueston - Harleton hænger det sammen med, at sprogforskere har hævdet, at denne sproglige udvikling ikke var mulig - som et argument mod historiske kilder - og det gælder i øvrigt også Lister, hvor jeg ikke blev klog på, om Bäckehästen foretrækker et ikke særligt vellignende navn på et fiskeredskab frem for etymologiordbogen.

Noget andet er person- og folkenavne, som er et decideret identifikationsredskab med færre fejlmuligheder, da der ikke er et etymologi-led imellem.

[Bäckahästen]

Vilket fiskeredskap har jag dragit fram?

[Troels]

Jeg ved ikke, hvad du drog frem, og hvad du ikke drog frem, da du involverede dig i diskussionen om etymologiordbogens saxisk/frisiske henvisning kontra fiskeredskabet lyster som landskabsnavn - det var årsagen til min kommentar. Jeg deltager her på listen for at afprøve og høre alle argumenter - ikke for at få ret, for så afgørende er forum vel ikke .

[kylarvende]

Starkodder!

Så sant, klokt med försiktighet. Men haven förtröstan. Jag har Googlat förgäves på Grendelochhansmammastuna (även testat deras sjö, vatten, träsk osv).

[Bäckahästen]

Jeg ved ikke, hvad du drog frem, og hvad du ikke drog frem, da du involverede dig i diskussionen om etymologiordbogens saxisk/frisiske henvisning kontra fiskeredskabet lyster som landskabsnavn - det var årsagen til min kommentar. Jeg deltager her på listen for at afprøve og høre alle argumenter - ikke for at få ret, for så afgørende er forum vel ikke .

Jag tycker bara att deltar du i en diskussion så är det minsta som kan begäras att du kommer ihåg vem som sagt vad. Och inte anklagar andra människor för saker de inte sagt.

[Troels]

Nu behøver man jo ikke at komme noget ihåg her på listen, da alt står sort på hvidt - og jeg anklagede dig ikke for, hvad du sagde - jeg konstaterede tværtimod blot, at det var uklart, hvad du kommenterede. Derfor var der ingen grund til at kommentere

[kylarvende]

Troels och Bäckahästen!

Jag gjort så många inlägg nu att det kanske är svårt att minnas vem som har sagt vad om vilken och när. Hursomhelst, har jag Googlat lite om arkeologin mm i de orter jag hittade i mina senaste inlägg:

http://www.heritage.norfolk.gov.uk/reco ... d='TNF1575'

“The most important Iron Age find from Shouldham was discovered in 1944. Digging for gravel in a field uncovered an inhumation burial with an anthropoid sword (NHER 4256). This sort of sword is particularly rare and the sword from Shouldham has been recognised as one of international importance.”

http://www.heritage.norfolk.gov.uk/reco ... fc4a772823

http://www.heritage.norfolk.gov.uk/reco ... uid='TNF84'

“During the Early Saxon period the site of the Iron Age and Roman hoards and metalwork (NHER 30049) was used as an inhumation cemetery, and a number of Early Saxon brooches and other personal items have been found on the site.”

http://www.heritage.norfolk.gov.uk/reco ... 26215888a6

“The site had apparently been used for domestic occupation before the site began to be used for Christian burials.”

http://apling.freeservers.com/Villages/Boughton.htm

“in the Western division of the county, Clackclose hundred, Downham union and county court district, rural deanery of Fincham, archdeaconry of Norfolk”

https://en.wikipedia.org/wiki/Hundreds_of_Norfolk

“The hundred court of Humbleyard hundred was held in the parish of Swardeston; that of Clackclose at Clackclose Hill on Stradsett common; Taverham at Frettenham Hill; Grimeshoe at a tumulus between Brandon and Norwich; Forehoe in the parish of Carleton Forehoe; Greenhoe by the tumuli on the London road to Swaffham; Smithdon in the parish of Bircham Magna;”

[kylarvende]

Troels et al!

Höll på att glömma denna gobit. Notera att mitt föregående inlägg och föreliggande endast vill visa att orterna var bebodda under tidsperioden av intresse för Beowulfkvädet och heruler. Specifika arkeologiska fynd som jag citerar är därför, förhoppningsvis, ”gamla” jämfört med Beowulfkvädet och heruler.

http://www.heritage.norfolk.gov.uk/reco ... d='TNF1250'

“The name ‘Harleston’ has a most complex history. Although it is possible that the name derives from the Old English name Heoruwulf”

“Other finds include a small number of coins (NHER 12771, NHER 31938, NHER 35422), and a brooch (NHER 31946), however of particular interest is a hoard of 144 Roman copper alloy coins that may potentially date to the late 5th century (NHER 11098). The hoard contains a number of mid fifth century coins, which has exciting implications for discussions on the extent to which society changed after the ‘end’ of the Roman Empire in Britain in AD 410. At least one of the later coins also shows stylistic links with the Early Saxon sceattas, which may also present new evidence for the discussion of early England.”

[Troels]

Jeg synes, at det er interessant, at der i Harleton-området er fundet saxiske sceattaer fra 400-tallet, selv om det er anglernes territorium. Herulernes Harlinger Land lå netop mellem Saxen og Frisien.

Derimod undrer det mig, at der snakkes om lokalhistoriske legender og Heorowulf, når de burde have læst i Domesday Book, som siger noget andet.

I mellemtiden har jeg fået et tip om en saxisk/østfrisisk bådgrav i Falward, Wremen ved Weser-mundingen, lige over for Harlingerland på mundingens anden side. Denne bådgrav dateres dendrologisk til 421 og menes ud fra de andre fund på stedet at tilhøre en høvding som var lejesoldat hos romerne i England (som vestherulerne). På en skammel var der en runeindskrift, som dog ikke er tydet fuldt ud. Dvs. at vestherulerne har haft kendskab til både bådgrave og runer i 400-tallet - uanset om høvdingen var vestherul eller en nabo. Derefter kom de til Blekinge, hvor der blev rejst runesten med påvirkning fra de to sydlige ErilaR-indskrifter og lagt en bådgrav i Augerum, som en af de første svenske bådgrave. Det harmonerer jo perfekt med de historiske kilder og ræsonnementer og med den historie, som navnene indikerede. Det kan endog give en forklaring på, hvor bådgravsskikken kom fra, og hvordan den kom til Sverige og Sutton Hoo.

Jeg bliver dog nødt til at studere bådgravsfundet nøjere, hvad jeg ikke har haft lejlighed til endnu.

[Anund]

Intressant gammal tråd som jag läst igenom med stort intresse. Varför anser vissa att det bara är påhitt att invanding har haft stor betydelse för kunskapsöverföring och militär styrka ? Har inte stora förändringar skett mellan 500 - 650 E kr, ?