En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”

[Daner]

fileoscar, en icke påläst fråga ; var/ när kommer den händelsen in som Avico berättar om för Thietmar ?

När det gäller Thietmar och hans skrivning om Avico så kallar han obotritledaren för “Mistuwoi timoratus”. Översättning av latinets “timoratus” verkar ge olika svar - från “den fromme” till “den rädde”. I ett inlägg på en historia- och arkeologiinriktad Facebookgrupp har jag sett att någon utgått från “Mistivoj den rädde” och med ledning av det menat att det måste avse Mistivoj III. Hur han kom fram till det vet jag inte (heller). Om han till äventyrs är rätt ute skulle det kunna omkullkasta en del teorier om Avicos levnadstid…

Andra (en Franz Böll tillhör dem) hävdar att det aldrig funnits någon Mistivoj III utan att Micislaus II förvisso efterträtt den kände Mistivoj (Billung/Billug), men att sedan denne Micislaus varit ledare fram till 1018 då han i sin tur efterträtts av Udo. Jag har inte haft ork och utrymme att borra djupt i Bölls argument, men i stora drag verkar de gå ut på att Adam av Bremen missuppfattat situationen.

Über den Obotritenfürsten Mistuwoi af Franz Böll.

"Ich wandte mich zu den Quellen und fand denn auch alsbald die Quelle des Irrthums, der dieses Mal zu meiner Verwunderung bei Adam von Bremen, einer sonst so geschätzten Autorität in der wendischen Geschichte, zu suchen war. Nicht zwei Mistuwois sind unter den Obotritenfürsten zu zählen, sondern nur einer; der zweite verdankt sein Dasein nur der von Adam irrthümlich um einige Jahrzehnte zu spät angesetzten Zerstörung Hamburgs durch Mistuwoi, ein Irrthum, der freilich bei dem eigentlichen Geschichtschreiber des Bremer=Hamburger Erzstiftes sehr befremdet, der aber doch hinreichende Entschuldigung darin findet, daß Adam fast hundert Jahre später, als diese Ereignisse sich zutrugen, und zwar bloß aus mündlicher Ueberlieferung schöpfend, darüber berichtet hat. Möglichst strenges Festhalten an den gleichzeitigen Nachrichten wird diese Verwirrung aufklären. Doch zur Sache".

Oversat: "Jeg granskede kilderne og fandt straks kilden til fejlen, som denne gang til min overraskelse skulle findes hos Adam af Bremen, en ellers højt respekteret autoritet inden for vendisk historie. Ikke to (2) Mistuwoi' skal tælles blandt de obotriske fyrster, men kun én (1); den anden skylder kun sin eksistens til Mistuwoi's ødelæggelse af Hamborg (Thietmar ca. år 983), som Adam fejlagtigt daterede flere årtier for sent. En fejl, der bestemt forekommer meget mærkelig for den egentlige historiker for Bremen-Hamborg ærkebispedømmet, men som ikke desto mindre finder tilstrækkelig undskyldning i det faktum, at Adam rapporterede om disse begivenheder næsten hundrede år senere og udelukkende trak på mundtlig tradition. At overholde så strengt som muligt samtidige rapporter vil rydde op i denne forvirring. Men lad os komme til sagen".

https://mvdok.lbmv.de/mjbrenderer?id=mv ... t_00001291

Det bestyrker min påstand om, at Mistivois' ødelæggelse af Hamborg ca. år 983 (i.h.t. Thietmar !) - er Thietmars egen opfindelse.

Franz Böll beretter yderligere:
“Thietmar war freilich erst ein kaum neunjähriger Knabe (er war geboren am 25. Juli 974), als diese Dinge sich zutrugen”.

[Daner]

fileoscar, en icke påläst fråga ; var/ när kommer den händelsen in som Avico berättar om för Thietmar ?

När det gäller Thietmar och hans skrivning om Avico så kallar han obotritledaren för “Mistuwoi timoratus”. Översättning av latinets “timoratus” verkar ge olika svar - från “den fromme” till “den rädde”.

Netversion af Thietmars krønike
Mistui, Abdritorum dux, Hômanburg ubi sedes episcopalis quondam fuit, incendit atque vastavit. Quid vero ibi mirabilium Christus operaretur e coelis, attendat religio tocius Christianitatis. Venit de supernis sedibus aurea dextera, in medium collapsa incendium expansis digitis, et plena cunctis videntibus rediit. Hoc admiratur exercitus, hoc stupet Mistuwoi timoratus; et id mihi indicavit Avico, capellanus tunc 139.1237C| ejus, et spiritualis frater meus postea effectus, Sed ego cum eodem sic tractavi, reliquias sanctorum itinere in coelum divinitus collatas abiisse, hostesque terruisse atque fugasse. Post haec Mystuwoi in amentiam versus in vinculis tenetur, et aqua benedicta inmersus: Sanctus, inquid, me Laurentius incendit! et antequam liberaretur, miserabiliter obiit.

*
Google oversat:
Mistui, hertugen af Abdriterne, brændte og ødelagde Homanburg, hvor bispesædet engang havde været. Men hvilke undere Kristus gjorde der fra himlen, lad al kristendommens religion være opmærksom på det. En gylden højre hånd kom fra de himmelske sæder, kollapsede i midten med fingrene spredt ud og vendte tilbage fuld af ild til alle, der så den. Dette undrer hæren sig over, dette er den frygtindgydende Mistuwoi forbløffet; og Avico, hans daværende feltpræst 139.1237C| og min åndelige broder senere, fortalte mig: Men jeg behandlede ham således, at helgenernes relikvier, guddommeligt skænket, var taget afsted til himlen og havde skræmt og jaget fjenderne på flugt. Efter dette blev Mystuwoi gjort til vanvid og holdt i lænker og nedsænket i vievand: Hellige, hvorfor satte Laurentius ild til mig! og før han kunne blive befriet, døde han ynkeligt.

[Daner]

Ett försök till sammanfattning av mina slutsatser så här långt:

• Thietmars uppgift om brandhärjning av Hamburg runt år 983 menar jag - precis som Daner har visat - är felaktig. Detta med ledning av krönikor och annan dokumentation som tagits fram inom den staden. Thietmar skulle kunna räddas av att ha missuppfattat sin sagesman Avico. Men det blir knepigare när det gäller GW, för första delen av denna krönika ska ju ha författats av just Avico och han var antingen ögonvittne eller hade närhet till den som var det.

Det antages at fyrst Mistivoj afgik ved døden omkring årene 990-95, hvilket dog ikke kan verificeres. Mistivoj var én af de førende år 983 i ”slaver-opstanden” - samt leder af det abodrittiske stammefolk i det nuværende Østholsten-Vest Mecklenburg. Abodritterne dyrkede stadig den hedenske ’vendiske’ religion - helt frem til 1100-tallet.
*
Som kristen tager ’Thietmar’ (født 975) kraftigt afstand fra denne hedenske fyrste. Derfor lader han Mistivoj afbrænde ærkesædet Hamborg (ca. år 983) – hvorefter denne afgår ved døden.
*
Typisk for Thietmar er, at han omdefinerer 'historien' så den passer ind i hans kristne verdensorden og kontekst. Til det formål anvender han bl.a. beretninger om lignelser, mirakler og legender. Thietmar benytter guddommelig indgriben som ’personer der ser et syn’ og ’man hører en røst fra himlen’ samt ’Gud der sender ild fra himlen’.

Sin krønike nedskrev Thietmar i perioden 1012-1018 - og helt frem til kort før sin død den 1. december 1018.

G R A N S K N I N G

»HAMBURG«
Hammaburg I, er anlagt i 700-tallet.
Hammaburg II, anlagt mellem 817 og 822. Hammaburg II gik til grunde i vikingeangrebet i år 845 - og udsættes senere år 880 og 915 for vikingeangreb.
Hammaburg III, er fra omkring år 900. Byggeboom i årene omkring år 1000, som kædes sammen med Hamborgs uventede ophøjelse til ærkesæde i 893. Hammaburg III blev formentlig sløjfet efter slaviske overfald i 1018 eller 1028.

Ærkesædet Hamborg blev ikke afbrændt ca. år 983. Det afvises af de omfattende arkæologiske undersøgelser i byen og fremgår ikke af anden historisk litteratur.
Kilde: Archäologisches Museum Hamburg und Stadtmuseum Hamburg.

»MIRAKLER«
Fælles for nævnte mirakler er, at Thietmar i hver tekst anvender en anden person som øjenvidne, hvilket fratager ham selv for 'historisk ansvarlighed'. I ét tilfælde benytter han sin afdøde far Sigifridus (†15. marts 990) som vidne - og i to andre eksempler et par tidligere ordensbrødre fra Kloster Berge i Magdeburg - Husward og Avico.

Thietmar nævner kapellan ’Avico’ som fyrst Mistivoj’s daværende feltpræst? – nu afdød! Denne oplysning står i skarp modsætning til Thietmars fordømmelse af Mistivoj som hedning!! Merseburg-nekrologen Codex 129, faksimile 6r. nævner en person Auico der dør 7. oktober. I nekrologen foretog Thietmar både noter og rettelser med egen hånd - så han var bekendt med kapellan Avico.

»MISTIVOJ«
I henhold til Franz Böll’s analyse har der kun eksisteret én fyrst Mistivoj, der antageligt levede fra før år 967 og frem til perioden 990-1000.

[Daner]

GW år 984 sid 167, Avico skriver:

”Før påske i det Herrens år 984 blev kong Harald, som var på vej for at træffe prins Henric (Henrik ”Zänker”) af Kuidilingeburg (Quedlinburg), syg og blev i fæstningen Jamsburg (Jomsborg), blandt de krigere, som sendtes dertil af hans allierede prins Mirzka (Mieszko), indtil han kom sig. På grund af biskop Wago, som ledsagede kongen, og af kongen selv og ærkebiskoppen Athalbert blev Guds tempel bygget i hjertet af dette hedenske land. Jeg selv Avico, Guds tjener, var nødt til at udføre den første gudstjeneste, da den ærede biskop Wago mistede al sin styrke og overlod det til mig at tage sig af hele bispedømmet.”

År 985 sid 172, Avico har nu ersatt biskop Wago på Jomsburg och befinner sig troligen där tillsammans a med Harald när han dör.

GW år 984 sid 167, Avico skriver - med noter:

”Før påske i det Herrens år 984 blev kong Harald (Blåtand), som var på vej for at træffe prins Henric (Henrik II ”Zänker” 955 - †995) af Kuidilingeburg (Quedlinburg) (1), syg, og blev i fæstningen Jamsburg (Jomsborg), blandt de krigere, som sendtes dertil af hans allierede prins Mirzka (Mieszko I, 946 - †992), indtil han kom sig (2). På grund af biskop Wago (tidsramme ca. 973 - 983), som ledsagede kongen, og af kongen selv og ærkebiskoppen Athalbert (Adaldag 936 - †988, Hamborg) blev Guds tempel bygget i hjertet af dette hedenske land (Aldinburg ca. 972). Jeg selv Avico, Guds tjener, var nødt til at udføre den første gudstjeneste, da den ærede biskop Wago (3) mistede al sin styrke (4) og overlod det til mig at tage sig af hele bispedømmet.”

G R A N S K N I N G

(1) Ved kejser Henrik II’s påskestævne den 23. marts 984 i Quedlinburg mødte fyrst Mistivoj af abodriterne op, sammen med hertugerne Mieszko af Polen og Boleslaw af Bøhmen.

(2) Adam af Bremen meddeler, at Haralds død indtraf før ærkebisp Adaldags "bortgang i det Herrens år 988."

(3) Grundet stadige uroligheder i de slaviske områder beretter kilderne, at nævnte biskop Wago mest var optaget af andre ting og kun sjældent (in absentia?) kom til abodriternes land. Se Helmold von Bosau.

(4) Biskop Wago var ifølge kilderne ca. år 974 gift med en søster til fyrst Mistivoj. Wago afløste biskop Ekward (†13. februar 973). Wago’s efterfølger år 983 blev biskop Esiko (Ezico/Egizo) - som igen afløses af biskop Volkward år 989.

[ÅkeP]

Athalbert och Adaldag kan knappast vara samma person? Så fungerar inte stavningsvariation när man skriver ner hur det låter.

[Daner]

Athalbert och Adaldag kan knappast vara samma person? Så fungerar inte stavningsvariation när man skriver ner hur det låter.

Ærkebiskop Adalbert 1. (†20. juni 981) blev dermed den første ærkebiskop af Magdeburg, med “pavelig jurisdiktion over ’slaverne’ øst for Elben og over ’venderne’.” Senere - og i julen år 968 - blev begge bispestolene Havelberg og Brandenburg underlagt det nystiftede ærkesæde i Magdeburg med det klare sigte, “at kristne de slaviske områder”
*
Året 972
Dette år nævner Kejser Otto 1. - at ’Starigard’ nu er et missionsbispedømme. Det ser således ud til, at ærkebisp Adaldag (937-†988) har indstiftet det ’vendiske’ bispedømme ’Starigard’ i Holsten og at denne metropolit nu var en del af ærkesædet Hamborg-Bremen. Formålet var at kristne de abodrittiske bosættelsesområder i det nuværende Østholsten og Mecklenburg.

[fileoscar]

Klippt från mitt inlägg i denna tråd den 17 december 2024:

"Ärkebiskoparna i Hamburg-Bremen respektive Magdeburg hade snarlika namn, men även om grunden till namnet kan vara densamma (?) är det kanske säkrast att genomgående hålla dem åtskilda.

Adaldag var ärkebiskop i Hamburg-Bremen
https://de.wikipedia.org/wiki/Adaldag

Adalbert var ärkebiskop i Magdeburg
https://de.wikipedia.org/wiki/Adalbert_von_Magdeburg

Ja, Havelberg och Brandenburg kom att tillhöra Magdeburg. En bra sammanställning över indelningen återfinns längst ner på denna sida:
https://de.wikipedia.org/wiki/Erzbistum_Magdeburg

Aldinburgs biskopsdöme var alltså tänkt att tillhöra Magdeburgs ärkestift när detta inrättades år 968. Men så blev det dock inte utan det tillfördes Hamburg-Bremen. Adam av Bremen och Helmold av Bosau angav olika skäl till att det blev så, vilket bland annat diskuteras här:
https://www.mgh-bibliothek.de/dokumente/a/a093734.pdf"

[Daner]

Athalbert och Adaldag kan knappast vara samma person? Så fungerar inte stavningsvariation när man skriver ner hur det låter.

Åke -
"Er det ikke bare en polsk dame med adgang til et fyldigt bibliotek med historiske kilder - der har sammenfattet din nævnte tekst - jeg refererer til? Indtil videre ser det ikke ud til, der eksisterer et originalt GW dokument?

[ÅkeP]

Klippt från mitt inlägg i denna tråd den 17 december 2024:

"Ärkebiskoparna i Hamburg-Bremen respektive Magdeburg hade snarlika namn, men även om grunden till namnet kan vara densamma (?) är det kanske säkrast att genomgående hålla dem åtskilda.

Adaldag var ärkebiskop i Hamburg-Bremen
https://de.wikipedia.org/wiki/Adaldag

Adalbert var ärkebiskop i Magdeburg
https://de.wikipedia.org/wiki/Adalbert_von_Magdeburg

Ja, Havelberg och Brandenburg kom att tillhöra Magdeburg. En bra sammanställning över indelningen återfinns längst ner på denna sida:
https://de.wikipedia.org/wiki/Erzbistum_Magdeburg

Aldinburgs biskopsdöme var alltså tänkt att tillhöra Magdeburgs ärkestift när detta inrättades år 968. Men så blev det dock inte utan det tillfördes Hamburg-Bremen. Adam av Bremen och Helmold av Bosau angav olika skäl till att det blev så, vilket bland annat diskuteras här:
https://www.mgh-bibliothek.de/dokumente/a/a093734.pdf"

Tack.

[ÅkeP]

Från Werner Trillmich översättning av Thietmars ”Cronicon” 1958: "Der Obodritenherzog Mistui verbrannte den ehemaligen Bischofssitz Hamburg und legte ihn wust." Googleöversatt: "Obodriten hertig Mistui brände ner det tidigare biskopsdömet Hamburg och lade det i ruiner."

Biskopsätet Hamburg bör ju ha legat i Hamburg eller dess närhet, men att bränna det betyder väl inte att hela Hamburg brann ned?