Videnskabelig objektivitet.

Här kan du diskutera vetenskapsteori
Mio Nielsen
Inlägg: 309
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Videnskabelig objektivitet.

Inlägg av Mio Nielsen » 26 juni 2020, 17:23

Kristendommen opstod som en græsk religion.
Hvorfor?
Fordi dens kanoniske værker er skrevet på græsk og den er i allerhøjeste grad en bog-religion.
Dernæst også fordi den opstod i de græskorienterede dele af romerriget.
Og endelig fordi den blev statsreligion i Romerriget omtrent samtidig med at dette imperium gik over til det græske sprog som officielt hovedsprog.

Mio Nielsen
Inlägg: 309
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Videnskabelig objektivitet.

Inlägg av Mio Nielsen » 27 juni 2020, 10:35

Historikus mener at Adam af Bremens bemærkninger om "hedninge" skal forstås møntet på slaverne. Men på Adams tid var den kæmpestore St. Sophia katedral i Novgorod bygget og indviet. Den slaviske kristning var blevet så iøjnefaldende at jeg tenderer til at forstå Adams bemærkning derhen, at han skam udmærket vidste at slaverne var kristne, men at han ville understrege deres skismatiske forhold til Rom ved at kalde dem "hedninge".
At han slår slaver, grækere og barbarer over en kam, kan så tolkes på forskellig måde og jeg skal ikke hævde at jeg besidder den rette tolkning da jeg ikke ved meget om byzantinsk kristendom.
Det er iøvrigt netop min uvidenhed om disse ting jeg bebrejder Thorkild Ramskou og hans lige. Østeuropas spirituelle udvikling var bortcensureret fra min ungdoms historiebøger.

Mio Nielsen
Inlägg: 309
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Videnskabelig objektivitet.

Inlägg av Mio Nielsen » 28 juni 2020, 12:18

Jeg er naturligvis glad for at en enkelt bruger her siger mig imod og derved viser at det spørgsmål jeg rejser stadig er aktuelt.
Men en udstoppet svale gør ingen sommer. Når det bliver nødvendigt vil den historiske videnskab atter og igen gå ind og støtte magthaverne - fortrinsvis med udeladelser men om nødvendigt med løgne.
Som allerede sagt: Historikerne er ikke kaldet til at etablere sandhedens regime på jorden. Det må vi selv gøre.

Mio Nielsen
Inlägg: 309
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Videnskabelig objektivitet.

Inlägg av Mio Nielsen » 4 juli 2020, 12:26

Den indvending jeg selv havde forventet rejst er følgende:
Hvis disse bevidste forvanskninger i dansk historieskrivning overhovedet er virkelige, så må man dog relativisere og erkende, at de er små og af ringe betydning. Sammenlignet med den historieforvanskning der foregår i andre lande, så er vore historikeres ære nærmest uplettet.

En sådan tankegang vil jeg tage afstand fra. Den danske og skandinaviske ignorering og diabolisering af den ortodokse kirke er jo, som Adam af Bremens tankegang beviser, af meget gammel dato og den kunne være begyndelsen på skismaet. Men det kan da også være, at det var de andre der begik den primære aggression eller fornærmelse. Det ved jeg ikke.

Endvidere er der så få og svage kræfter, der i Danmark er sat ind på at finde vore egne fejl, at jeg må formode, at man kunne finde langt værre end dem, jeg tilfældigvis er stødt på. I tilgift bemærker jeg, at Anders Winroth's intelligente og revolutionære beskrivelse af "The Conversion of Scandinavia!" aldrig insisterer på at lægge moralske fejl på hans forgængeres skuldre. Deres beskrivelse, deres tolkning, var nok fejlagtig - ifølge Winroth - men ikke løgnagtig.

Mio Nielsen
Inlägg: 309
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Videnskabelig objektivitet.

Inlägg av Mio Nielsen » 6 juli 2020, 16:57

Jeg har nu undersøgt bind 3 i ovennævnte Danmarkshistorie fra tresserne. Dette bind er skrevet af en af de to redaktører af hele værket, nemlig Hal Koch og det hedder: Kongemagt og Kirke. 1060 - 1241.
Jeg har ikke her fundet egentlige positive fejl. Dermed mener jeg, at forfatteren ikke hævder noget som han ved er forkert. Det forkerte opstår udelukkende ved udeladelse.
Og den væsentlige udeladelse består deri at den østlige kristendom ikke nævnes ved navn og at det heller ikke oplyses at der - siden forrige bind - er indtruffet et brud mellem Rom og Byzans.
Det har den konsekvens at den detaljerede redegørelse for Valdemar Sejrs felttog mod Estland bliver uforståelig for læseren. Hvorfor skal disse "vendere" døbes og kristnes, når det i samme bind gøres opmærksom på at venderne forlængst var kristnede?
Hal Koch fnyser imod betegnelsen "korstog" for disse kolonikrige (s. 339), men han fik ikke held til at udrydde udtrykket, som man kan genfinde i dansk Wikipedias artikel om Valdemar Sejr. Hal Koch er nemlig ikke klar i talen, og konsekvenserne kan spores i nutidig, folkelig, dansk tankegang.
Hvorfor veg han tilbage for at skrive den simple kendsgerning, at den kristne kirke nu var blevet splittet i fjendtlige lejre, der brugte forskellige liturgiske sprog: græsk, latin og kirke-slavonisk?

Mio Nielsen
Inlägg: 309
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Videnskabelig objektivitet.

Inlägg av Mio Nielsen » 10 juli 2020, 20:43

Jeg nævnte at dansk wiki beskriver felttoget i Estland i år 1206 som et korstog. Ikke alene findes ordet i en overskrift: "Korstoget mod Estland", men det præciseres at deltagernes motivation var religiøs i første række. Når en bidragyder til Wiki skriver sådan noget, så er det bestemt ikke inspireret af Hal Kochs Danmarkshistorie, som har en langt mere moderne holdning. Wikiartiklen om Korstog giver iøvrigt sine kilder, og de fleste er langt ældre - gerne omkring 100 år gamle. Et toppunkt af national-romantisk historieskrivning nås i afsnittet om 4. korstog, der som bekendt blev afsporet for at indtage Konstantinopel. Men mens de store wiki'er indeholder en særskilt artikel om hærgningen af denne by, så nøjes dansk wiki med at skrive at korsridderne - mod deres hensigt og vilje - blev tvunget til at indtage byen. At man bortrøvede og vandaliserede byens værdier nævnes kort i de indledende linjer, men ikke i den beskrivende tekst.
Wikipedia er jo et udtryk for folkets stemme, og jeg antager at denne trang til at forskønne "vores" handlinger er særdeles udbredt i befolkningen og en af grundene til at den mere officielle historieskrivning er nødt til at holde sig på sikker afstand af sandheden - når det drejer sig om nationale følelser.
Måske nogle vil spørge: Hvorfor går du ikke ind og retter artiklen på dansk wiki i stedet for at skrive om det her? Hertil kan jeg sige, at jeg har brugt megen tid på at trække dansk wiki hen i et bedre spor. Og jeg har også opnået nogle resultater, men opgaven er krævende og giver dårlige nerver.
Senast redigerad av 2 Mio Nielsen, redigerad totalt 17 gång.

Mio Nielsen
Inlägg: 309
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Videnskabelig objektivitet.

Inlägg av Mio Nielsen » 15 juli 2020, 21:56

Jeg nævnte at Hal Koch har en negativ holdning til brugen af betegnelsen "Korstog". Han taler om "korstogenes fantastiske og forargelige skuespil..." (s. 340) men han uddyber ikke sin moraliserende holdning. Han bruger bl. a. udtrykket "dansk kolonipolitik" (s. 459) og på side 340 skriver han: "En stor del af de vendere man bekæmpede var forlængst kristnede". Muligvis mener han, at det er mere moralsk at bekæmpe hedninge, end kristne mennesker som man er politisk uenige med.
Dette forbliver uklart blandt andet fordi Koch ikke nævner den græske kirke. Selv når han skriver at "russerne".. havde gjort fælles sag med esterne... (s. 460) får vi ingen religiøs etikette på denne alliance.

Mio Nielsen
Inlägg: 309
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Videnskabelig objektivitet.

Inlägg av Mio Nielsen » 17 juli 2020, 19:47

Nu har det varet længe nok, og der må komme en konklusion.
Spørgsmålet er: hvorfor er man i Danmark så afvisende mod en genstand - guldplaketten - der forekommer nogle af os lige så betydningsfuld som Jellingstenen?
Og: hvorfor har man givet generationer af danske skolebørn et billede af Europas kristning, hvor den østlige kristendom ikke eksisterer?
Drejer det sig om en bevidst afvisning, en strategi, eller er det - som Historikus mener - bare "sådan som man plejer at gøre"?
I førstnævnte tilfælde er der aktiv intelligens involveret. Man afviser og fordrejer fordi man gerne vil høre til den vestlige lejr. Man har et formål.
I det sidstnævnte tilfælde er formålet der stadigvæk, men de involverede kender det ikke og forsvarer ikke en sag. Det hele er underbevidst og de bøger man skriver, er resuméer og fortsættelser af de ni foregående bøger om emnet.
Jeg har tidligere i denne tråd brugt udtrykket "bevidst fordrejning", men egentlig har jeg ikke set beviser på den intelligens, som dette skulle involvere. Så på tiden hælder jeg til at tro, at det hele er gjort pr. automatik.

Mio Nielsen
Inlägg: 309
Blev medlem: 2 augusti 2016, 13:00
Ort: Les Cayrouses, 12140 Florentin Aveyron, Frankrig

Re: Videnskabelig objektivitet.

Inlägg av Mio Nielsen » 31 juli 2020, 18:59

arkeologiforum oprettede jeg en tråd om et lignende emne. Modsat her blev der en debat på tråden:
http://www.arkeologiforum.se/forum/inde ... 610.0.html

Skriv svar